Trykt i Information 10. marts 1979

Politikerne har mistet kontrollen med NATO

Amerikanerne er uegnede til at lede afspændingen med Østblokken, siger en fremtrædende hollandsk parlamentariker, som opfordrer de europæiske socialdemokrater til at vende den truende udvikling.

Af JØRGEN DRAGSDAHL
Informations udsendte medarbejder

DEN HAAG, i marts – En af de alvorligste trusler imod vesteuropæisk sikkerhed er vort eget politiske system, som ikke giver de civile myndigheder tiltrækkelig indsigt i sikkerhedspolitiske problemstillinger. Derfor kan især amerikanske militære organer ukontrolleret benytte NATO i et spil, der dagligt øger risikioen for atomkrig.

Det mener en af det hollandske parlaments mest erfarne sikkerhedspolitiske eksperter, socialdemokraten Klaas De Vries. Han kritiserer også skarpt den danske regerings sikkerhedspolitik, afviser amerikansk ledelse i afspændingsbestræbelser over for Øst-blokken og angriber planerne for en modernisering af NATOs taktiske atomvåben. Klaas De Vries ønsker, at de europæiske socialdemokratier i fællesskab skal udarbejde et alternativ til den politik, som NATO i dag under amerikansk ledelse praktiserer over for Warszawa-pagten.

Klaas De Vries er formand i det hollandske arbejderpartis forsvarsudvalg og er aktiv i talrige NATO-sammenhænge, blandt andet har han en ledende post i militærkomiteen i North Atlantic Assembly [i]. I politiske kredse i Holland anses han for en sikker kandidat til posten som forsvarsminister, hvis arbejderpartiet igen får regeringsmagten.

Holland har i de seneste år oplevet en ny interesse for sikkerhedspolitik. Det er, siger De Vries, især pres fra de hollandske kirkesamfund, der har tvunget arbejderpartiet til at tage en mere kritisk holdning til NATO og Hollands deltagelse i alliancens atomslagstyrke. På en partikongres i 1975 krævede et flertal, at NATO skal spille en mere aktiv rolle i afspændingsbestræbelserne. Senere partikongresser har skærpet kritikken af NATO og på den kommende partikongres til april ventes mindst 40 procent af de delegerede at gøre fortsat medlemskab afhængigt af følgende kravs opfyldelse: moderniseringen af NATOs taktiske atomvåben må ikke finde sted; NATO skal erklære, at man i en konflikt ikke vil tage initiativ til anvendelse af atomvåben; Europa skal gøres til en atomfri zone; neutronvåben skal ikke indgå i NATOs arsenaler.

Politikerne uden nødvendig viden

”Europa har ingen sikkerhedspolitisk tænkning præsteret siden den anden verdenskrig”, siger Klaas De Vries. ”Eneste undtagelse er beslutningen om medlemskab af NATO, men siden har vi overladt alt til amerikanerne. Vi har ikke selvstændigt analyseret mulige militære trusler og de nødvendige modtræk. Vi har blot stillet styrker til rådighed og ikke kendt til den præcise sammenhæng, de er indgået i. I de civile organer, som skal beskæftige sig med samordning af forsvarsbestræbelserne, tager man meget akavet på de vigtige spørgsmål. Man overvejer faktisk kun temmeligt underordnede detaljer.”

”Europa har ingen forsvarspolitik og det har amerikanerne sandelig været godt tilfredse med, for så blandede europæerne sig ikke i, hvad der foregik. Særligt tydeligt er det inden for de strategiske atomvåben, der er et felt af central betydning for alles sikkerhed. Vi har haft tendens til blot at støtte de grupper i den amerikanske debat, som vi på forhånd har sympati for. Jeg deltager ofte sammen med andre europæiske parlamentarikere i sikkerhedspolitiske arrangementer, og det er meget iøjnefaldende, at langt de fleste er både uvidende og misinformerede.”

- Kan De give et eksempel på amerikansk vildledning af ansvarlige europæere?

”Jeg deltog i en orientering for europæiske parlamentarikere i hovedkvarteret SACLANT i Norfolk for flådeoperationer. Man beskrev, hvordan en olm bjørn søger at få kontrol med verden.”

”Orienteringen centrerede sig om anti-ubådskrigsførelse. De nævnte skibe, helikoptere og torpedoer. Men de nævnte ikke rygraden i systemet, SOSUS. Det er et net af lytteapparater på havbunden, som kan spore u-både. Jeg spurgte om, hvorfor de udelod SOSUS. Svaret var: Det kan vi ikke berette om, for det er et halvhemmeligt system.”

Politikerne føres bag lyset

”Men hvis de ikke kan tale om SOSUS, der udgør 90 procent af systemet for sporing af u-både, og de så samtidig søger at få parlamentarikere interesseret i køb af nye fly til sporing af u-både, fordi det tilsyneladende er den eneste måde, det kan foregå på, søger de så egentlig ikke at narre os? Der er masser af lignende eksempler.”

-         Hvor almindeligt er det med vildledning af politikere og offentlighed?

”Det finder sted hele tiden. Det er fandens svært for udenforstående at holde rede på de mange forskellige og modstridende data, som hele tiden produceres. Man ser det f.eks. i tallegen, hvor styrkerne fra Øst og Vest sammenlignes. Nogen skriger op om russernes overlegenhed på tre mod en inden for tanks. Der er ingen tvivl om, at russerne har et meget slagkraftigt militær. Man kan sandelig nok stille nogle skarpe spørgsmål til russerne om, hvorfor de har så mange tanks. Men den slags tal er utilstrækkelige, når man skal vurdere den virkelige militære styrkebalance og vurdere, om vi kan klare en trussel”.

”Der er en tendens til at tro, at når de har så og så mange våben at en type, så bør vi have noget lignende, Men det er dybest set tåbeligt. Hvis man generes af myg, har man som modtræk ikke nødvendigvis brug for myg, men for en spraydåse med gift for at holde dem væk.”

-         Generalsekretær Joseph Luns har netop vildt overdrevet den sovjetiske trussel ved at hævde, at de har 600 SS-20 raketter, selv om de kun har 50. Gør han det af uvidenhed eller som led i en vildledende skræmmekampagne?

”Af begge årsager. En mand som Luns er meget optaget af at præsentere offentligheden for et dystert billede af russernes oprustning. Han tilegner sig nogle oplysninger og manøvrerer så med dem. Han gjorde det samme med neutronbomben. Han hævdede, at han blot citerede kendsgerninger, men det var kun de militært set positive ting, som han fremdrog”.

”Det alvorligste er, at vort politiske system ikke kan hamle op med den slags.  De, som bliver manipuleret i vore samfund, er lige så skyldige som dem, der manipulerer. Jeg vil gerne understrege dette: et af de svageste punkter på sikkerhedsområdet er det politiske system. Det er næsten ikke i stand til at se perspektivet i det, vi gør. Det er nemt nok at tage stilling til indkøb af en tank, men hvis dens rolle i alliancens samlede forsvarssituation skal forstås indgår en række hemmeligheder, som nok 98 procent af parlamentarikerne aldrig har hørt om. Vi ved simpelt hen ikke nok.”

Socialistisk Internationale

”Et andet meget skuffende forhold er, at Europas socialister hidtil ikke har formået at finde frem til en måde, hvorpå de i fællesskab kan beskæftige sig med de emner, der er af så livsvigtig betydning for deres samfunds overlevelse. Der er ved at komme lidt liv i Socialistisk Internationale nu, men det er ikke muligt at nå frem til en sikkerhedspoltik inden for de rammer. Der er intet apparat, der kan bearbejde oplysningerne selvstændigt”.

”Det er på grund af denne udvidenhed og på grund af manglende samarbejde, at det har været så nemt for USA at bestemme også vor sikkerhedspolitik.”

-         Kan De give nogle konkrete eksempler på politikernes uvidenhed?

”Der er tale om, at politikerne og det militære personel er på forskellige planer, når de afgørende spørgsmål skal behandles”.

”Sidste år var jeg med en gruppe parlamentarikere i USA. Repræsentanten for CDU i Vesttyskland gav udryk for, at neutronbomben egnede sig vidunderligt til brug på sovjetisk område. Vi måtte jo fortælle ham, at den er beregnet til brug på vesttysk område. Først ville han ikke tro os, og da sandheden gik op for ham, tog det først hårdt på ham. Men efter et par dages forløb var han igen for neutronbomben og inddrog blot de argumenter, som amerikanerne kunne levere for brug i Vestyskland”.

”En anden gang fik vi en orientering fra militære eksperter om den strategiske situation i det nordatlantiske område. Bagefter kom det første spørgsmål fra en dansk parlamentariker, som gerne ville vide, om det er rigtigt, at soldaterne på øvelse i Norge er nødt til at beholde støvlerne på i soveposerne på grund af kulden.”

- Hvilke konsekvenser har det, at den politiske kontrol er så ringe?

”Der er intet positivt perspektiv i sikkerhedspolitikken. Den vestlige verden og især USA vil år 2000 godt nok stadig være i stand til at skræmme russerne ad helvede til. Hvis man ser på de forbedringer af den strategiske atomslagstyrke, som amerikanerne planlægger, er det intet mindre end skræmmende. De agter øjensynlig også i de kommende årtier at være verdens nukleare Boss”.

”Men hvis man i dag ser på situatioen i år 2000, er den i bedste fald som i dag. To blokke vil konfrontere hinanden med enormt forøgede arsenaler. Verdensrummet omkring os vil være militariseret. Og beslutningsprocessen, for om disse arsenaler skal tages i anvendelse, vil kun kunne tage minutter eller måske sekunder. Varselstiden for et overraskende atomangreb er i dag 20 til 30 minutter. Alt, hvad der sker i de kommende årtier, vil yderligere begrænse dette tidsrum. Russerne ser udviklingen i de amerikanske arsenaler som en offensiv trussel, og på en måde har de ganske ret. Muligheden, for at en misforståelse medfører katastrofen, bliver stadigt større.”

Amerikanerne uegnede til afspænding

”Dette fremtidsperspektiv kan ikke benægtes. Derfor er der et meget påtrængende behov for udvikling af en sikkerhedspolitik, der kan få os væk fra konfrontationen”.

”Initiativet hertil skal komme fra Europa. USA er ikke i stand til at samarbejde med det sovjetiske system. Der er mange grunde til det. For det første kan supermagter ikke virkeligt samarbejde – de stirrer bare hinanden fast i øjnene og kan ikke give sig. For det andet kan amerikanerne ikke tænke normalt om russerne. De er blevet programmeret til hysteri, hver eneste gang ordet socialist eller kommunist bliver nævnt. Og endelig er de alt for langt væk til at normale kontakter mellem blokkene opstår naturligt”.

”På samtlige punkter er Europa i en langt bedre position. På den europæiske venstrefløj har vi altid haft mulighed for at presse russerne ved at påpege, at de ikke lever op til de idealer, som venstrefløjen over alt i verden bekender sig til. For det andet har Vesteuropa i kraft af sin placering bedre kontaktmuligheder. Og endelig er vi vant til at have med kommunister at gøre”.

”Det et tvivlsomt, om USA vil synes om, at vi indleder separate forhandlinger med Østblokken. Men jeg mener, at vesteuropæerne skal gøre USA klart, at en sådan udvikling ikke bør bekæmpes. Amerikanerne skal holde sig i baggrunden og følge nøje med, men de skal gøre plads for europæisk udenrigspolitik, for på langt sigt har den større muligheder også for USAs stilling i verden”.

”Jeg tror imidlertid ikke, at USA er parat til at lytte til sådanne toner. Og der er en masse folk på den europæiske højrefløj, der heller ikke forstår denne tankegang. Der er ingen grund til at være optimistisk. Men fra venstrefløjen bør der komme impulser, og hvis de ikke er stærke nok, må vi nok vente, til der sker en alvorlig ulykke før end folk tænker nærmere over den utålelige situation, vi er kommet i.”

-         Danske talsmænd lægger ofte vægt på, at NATO skal spille en rolle i afspændingen og man henviser til de officielle communiqueer efter NATO-møder, som opfordrer til øget afspænding. De fremlægges som eksempel på, at de danske synspunkter har indflydelse?

”NATO er efter min mening en organisation, der primært er optaget af militære spørgsmål. Derfor udgør NATO ikke et apparat, der kan udforske mulighederne for nye metoder til fremme af dialog med Østblokken. Vi har brug for et andet perspektiv end konfrontationens og truslerne om masseødelæggelse”.

”Mange regeringer har på forskellige tidspunkter hævdet, at de har taget vidunderlige initiativer inden for NATO og at de officielle communiqueer afspejler det. Disse communiqueer er meget tålmodige stykker papir. Jeg ved egentlig ikke, hvad de bliver brugt til”.

”Når det er muligt at bruge milliarder hver eneste dag på at forsvare os selv over for Sovjetunionen eller true dem, burde det så ikke være muligt også at bruge lidt på forbedring af forholdet? Det er utroligt, at vi i en tid med så udviklede kommunikationsmidler ikke kan udvise mere nyt initiativ. De må kunne bruges til at give politikere en mere aktiv rolle, så tilnærmelsen kan blive fremmet. Vore regeringer peger på, at der i en række institutionelle sammenhænge er kontakt med Østblokken. Men bureaukratiernes sendrægtighed er enorm, og politikerne er dem, der ved mindst om, hvad der foregår. Politikerne må ind på scenen, så nogle kompromisser kan blive indgået.

Splittelse mellem USA og Europa

-         I USA er det politiske pres imod afspænding voksende. Kan det skabe en kløft mellem USA og Vesteuropa?

”Præsident Carter har i sit forsøg på at få SALT accepteret startet en række nye våbenprojekter. Det har gjort SALT mindre troværdig for tilhængere af rustningskontrol. Han har givet højrefløjen en forfærdelig masse, uden at de er blevet tilfredse. Hvis høgene fortsat får præsidenten til at bøje sig for deres krav, eller hvis de ligefrem overtager magten ved næste valg, vil det give europæerne grund til omvurdering af alliancen med USA. Det vil også komme som et chok, hvis SALT ikke godkendes i senatet”.

”Europa bør under alle omstændigheder lære at stå på egne ben. Vi bør spille en aktiv og selvstændig rolle internationalt. Så længe vi er afhængige af den amerikanske atombeskyttelse, vil det hæmme Europas udfoldelsesevne”.

”Samtidig er der en politisk vækkelse i gang i Europa. Stadigt flere er optaget af sikkerhedsspørgsmål. I Holland har vi haft en meget frugtbar debat om neutronbomben. Også i Vesttyskland er bevidstheden om disse problemer voksende.  Hvis venstrefløjen i denne situation ikke tager initiativer, har vi spillet fallit som socialister. Det har aldrig været socialistisk politik at købe et skydevåben som svar på en følelse af usikkerhed. Vi bør beskæftige os med sikkerhedsproblemerne, etablere kontakt over grænserne mellem de socialistiske partier og udvikle vort eget apparat til behandling af sikkerhedspolitiske spørgsmål.  Det er for eksempel ikke muligt for danskerne at spille en relevant rolle i Øst-Vest dialogen eller Nord-Syd problematikken, hvis de ikke har nær kontakt med andre socialistiske partier i Europa.”

Moderniseringen af NATOs atomvåben

-         I Holland er der stor bekynring over NATOs moderniseringsplaner for atomvåben, der bl.a. omfatter neutronbomber og nye rakettyper. Er moderniseringen udtryk for en ny sikkerhedspolitisk situation eller er der blot tale om en mindre betydningsfuld udskiftning af de eksisterende atomvåben?

”Hvis man ønsker at indføre noget nyt, der kan blive kontroversielt, vil man altid sige, at det ikke rigtigt er nyt. Det er imidlertid indiskutabelt, at der med moderniseringen sker en understregning af de taktiske atomvåbens brugbarhed”.

”Lige fra starten har de taktiske atomvåbens rolle været svær at bestemme.  Men man har sagt, at deres placering i Europa udgjorde en garanti for, at USA vil benytte sin strategiske atomslagstyrke i Europas forsvar”.

”Moderniseringen af de taktiske atomvåben har imidlertid til hensigt at gøre dem mere brugbare i en begrænset konflikt i Europa. Dermed undermineres efter min mening garantien for anvendelse af USAs strategiske våben og moderniseringen underminerer dermed atomslagstyrkens afskrækkende virkning”.

”Tilmed skal disse nye taktiske atomvåben overtage funktioner, som hidtil har været udfyldt af konventionelle våben. Det betyder, at taktiske atomvåben vil blive anvendt endnu tidligere i en konflikt.”

-         Hvad med den nye sovjetiske trussel mod Vesteuropa fra SS 20-raketten og Backfire bombeflyet?

”Nogle europæere hævder, at vi bør have noget lignende. Men lige siden taktiske atomvåben blev introduceret, har Vesteuropa været truet af sovjetiske mellemdistancevåben i raketter og fly. Vesten har altid haft sine egne mellemdistancevåben – F 111 bomberen, Phantom jagerbomberen. Russerne er blevet mere aktive nu, men de er stadig langt bagud, når man sammenligner med NATOs styrker. Der er samtidig ingen rolle, nye taktiske atomvåben kan spille, som USAs strategiske styrker ikke lige så godt kan spille. Så det er et interessant militært spørgsmål, hvorfor man virkelig vil have Pershing II raketter og jordbaserede cruise-missiler indført i NATO.”

-         Hvad er den virkelige forklaring så?

”Der er sket en klar omlægning at USAs strategi for atomkrig. USA sigter nu også på svært beskyttede militære mål, altså bl.a. Sovjetunionens atomslagstyrke. Med rette er russerne bekymrede over om amerikanerne stræber efter at muliggøre et overraskelsesangreb. Moderniseringen af de taktiske atomvåben i Europa passer ind i denne strategi. Men jeg kan ikke se, at vi har noget at vinde ved det.”

Pentagon dikterer NATOs strategi

”USA har altid dikteret NATO vores atomstrategi., og USAs politik er altid blevet udformet ved at Pentagon har snydt Kongressen.  Politikerne kan ikke klare sig over for demagogien fra Pentagon og det konstante pres. Pentagon ønsker nye våben, den militære industri ønsker ny produktion, og før eller siden finder de forbedrede våben nye doktriner, der retfærdiggør deres produktion. Der er selvfølgelig grænser for Pentagons indflydelse, men militærets magt er enorm.”

-         Den danske regering har undgået klar afvisning af neutronbomben under henvisning til, at den bør indgå i en byttehandel med russerne under forhandlinger.

”Det er jeg uenig i. I overvejelser af vort forsvars sammensætning bør vi stræbe efter anskaffelse af de nødvendige våben. Hvis vi begynder på at udvikle våben for at få modparten til at reagere på en bestemt måde, opstår der forvirring i begreberne. Russerne skal ikke bestemme, hvilke våben vi skal anskaffe. Hvis et våbensystem er nødvendigt af hensyn til ens sikkerhed, så bør det anskaffes. Hvad hvis russerne begynder at anskaffe våben som bytteobjekter, for at vi skal komme med indrømmelser?”

”Historisk set har bytteobjekter ikke fået værdi i handeler, men er indgået i arsenalerne”.

”Der er intet perspektiv i blot at udvikle nye våben. Men det er et af problemerne med vore regeringer i Vesteuropa – der er intet perspektiv i, hvad de foretager sig. Derfor er disse regeringer så svage. Ingen tør sige, hvad de virkelig ønsker. Man forsvarer altid sig selv. Man forsøger altid i sikkerhedspolitikken at optræde ansvarligt i amerikanernes øjne. Det er latterligt.”

-         Men er der slet ikke grund til bekymring over den sovjetiske oprustning? Den danske regering et begyndt at udtrykke en sådan bekymring.

”Den danske regerings bekymring er blot et ekko af andre regeringers bekymring. Og der er ingen grund til ikke at være bekymret, hvis man nu har lyst til at være bekymret. Den russiske oprustning er enorm. Men det afgørende er: hvordan fortolker vi deres oprustning og hvordan reagerer vi på den?  Det er min erfaring, at de fleste politikere og regeringer ikke magter at overskue den totale sikkerhedssituation men kun hæfter sig ved detaljer i den”.

”Når den danske regering siger, at den er bekymret over nogle atom-ubåde i Østersøen – hvad er det dog den udtaler sig om!  Seks u-både i Østersøen! Det vækker måske opsigt på forsiden af en avis, men er det virkelig en meningsfyldt beskrivelse af den militære situation? I rummet eksperimenteres med satellitdræbere og de strategiske atomrake tter kan udslette verden mere end 100 gange. Seks u-både i Østersøen!”

”Det er fascinerende med al denne bekymring. Men folk i Vesten ser ikke deres egen oprustning. De kan ikke fatte, hvad NATO har rettet den anden vej”.

”Den form for sikkerhedspolitisk debat sker af indenrigspolitiske årsager. Det er temmeligt skræmmende, at den sikkerhedspolitiske situation skal vurderes på grundlag af de nemme højre-venstre kategorier og amerikanske politikeres behov for genvalg”.

”Hvad er perspektivet i dag? Ønsker vi at udslette verden? De fleste vil nok sige nej, men hvorfor er Anker Jørgensen så bekymret over den sovjetiske oprustning? Hvorfor er han ikke bekymret over den vestlige oprustning? Måske er han, men det sandsynligste er, at han ikke kender dens omfang.”

Politikerne mister vælgernes tillid

”Hvis vi ikke tager disse spørgsmål mere seriøst, hvordan kan vi så gøre os fortjent til vælgernes tillid? Forsvarsministrene har ingen ekspertise til at bestride deres jobs. Danskeren, som købte F-16, var præst af uddannelse og samtidig justitsminister – var han ikke? Vores forsvarsminister var dengang agronom af uddannelse”.

”I Holland tror vælgerne ikke længere på os, hvis vi forsvarer NATO. De kan ikke se, at det samarbejde øger deres sikkerhed. Tværtimod, siger de. Folk spørger politikerne: Hvad har I gjort for vores sikkerhed i dag? Og regeringen må derfor i stadigt højere grad spørge: hvad gør NATO for os? Engang var spørgsmålet: hvad kan vi gøre for NATO?”

-         Russerne er tit kommet med ret vidtgående ”fredstilbud”, er det blot propaganda?

”Det er stupidt at tro på den sovjetiske propaganda. Det er en meget besværlig proces at forhandle med Øst. Russerne er hverken meget slemme eller meget gode. De er utroligt klodsede i diplomati, og deres repræsentanter ved ofte endnu mindre end de vestlige politikere. I forhandlinger med Østblokken har vi at gøre med et tilbagestående samfund. Men den eneste vej frem er at udvide kontakten med dem. Der er absolut intet vundet ved at isolere russerne”.

”Vi bør udvikle et forhold, hvor vi ikke blot kan garantere hinandens udslettelse, men hinandens sikkerhed. Bresjnev har netop foreslået oprettelse af en ikke-aggressionspagt mellem Øst og Vest. Det er et forslag, som bør diskuteres – ikke bare afvises som sludder. Det er ikke Bresjnevs vane at slynge om sig med stupidt nonsens. Vi lever ikke op til vort ansvar, hvis vi afviser forslag som sludder. Hvorfor har vi ikke mere selvtillid? Lad os tage dem på ordet. Hvad er der at tabe?”

”Under forhandlingerne om reduktion af styrkemålene i Centraleuropa var Sovjet meget imødekommende sidste sommer, men det vestlige svar var skandaløst. Det er, hvad Herbert Wehner for nyligt har påpeget i Vesttyskland, nødvendigt, at vi får politik ind i de forhandlinger. Bureaukraterne kan ikke vise den imødekommenhed, som er nødvendig, hvis en aftale skal indgås”.

”Vi politikere kan lige så godt gøre os klart nu, at en ændring er på vej, fordi vore befolkninger ikke vil acceptere perspektivet i den nuværende udvikling. De kommende års visdom bliver ikke, at sikkerhed kan erhverves ved anskaffelse af flere våben. De kommende års visdom bliver, at usikkerheden er vokset på grund af for mange våben.”

[i] En tværpolitisk forsamling af parlamentsmedlemmer fra alle NATO-lande

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.