Trykt i Information 27. oktober 1980

Sovjets militære styrke stærkt overdrevet i autoritativ håndbog

Talrige fejl og udeladelser i analyse af den militære balance fra Instituttet for Strategiske Studier

 

Af JØRGEN DRAGSDAHL
Informations korrespondent

WASHINGTON, 26. okt – Det mest udbredte opslagsværk i militærpolitiske spørgsmål er fyldt med fejl, udeladelser og tvivlsomme påstande, der sammenlagt stærkt overdriver Sovjetunionens militære styrke i forhold til USA og NATO.

Blot i to afsnit påpeges af forskere ved det amerikanske Center for Defense Information 85 let dokumenterbare fejl i The Military Balance 1980-1981, der udarbejdes af The International Institute for Strategic Studies, IISS. Forskernes analyse offentliggøres mandag. Håndbogen fra IISS blev offentliggjort i september.

Foruden de konkrete fejl sætter forskerne spørgsmålstegn ved håndbogens troværdighed, fordi vidtgående ændringer i forhold til tidligere udgivelser ikke forklares og svage punkter i det sovjetiske beredskab ignoreres.

Især et afsnit, der behandler atomvåbnene i det europæiske område, er af tvivlsom værdi. IISS konstaterer en forskubbelse af balancen i Sovjetunionens favør, men denne udvikling skyldes hovedsagelig, at håndbogen ikke medtager vestlige våbensystemer, som var inddraget i tidligere analyser.

Bill Arkin, der er uddannet i den amerikanske hærs efterretningstjeneste, har sammenlignet håndbogen med Pentagons årsrapport og materiale fra høringer i USA's Kongres. IISS opgiver ikke kilder for sine tal, men det er en udbredt antagelse, at instituttet udover offentligt tilgængelige kilder modtager informationer fra vestlige regeringer. Følgende forhold er derfor vanskeligt forklarlige.

Instituttet siger, at USA har 7.031 sprænglegemer på sine strategiske atomvåben – et fald på ”364 under sidste års tal”. Men i sidste års udgave af håndbogen opgives tallet 11.000 for strategiske sprænglegemer. Det amerikanske forsvarsministeriums eget tal fra januar i år er 9.200 atombomber.

I april måned afslørede USA's forsvarsministerium under en hørig i Kongressen, at 173 langtrækkende bombefly af typen B 52G vil blive udrustet med de såkaldte krydsraketter. Ifølge IISS skal kun 151 maskiner ombygges, så de kan fremføre det nye epokegørende jetdrevne missil.

IISS har vild forvirring i sin sammensætning af de amerikanske styrkers udrustning. Kortrækkende raketter, artilleri og fly, der er trukket ud af tjenesten, medtages i oversigten. Andre våbensystemer bruges ikke af de enheder, som de er knyttet til i håndbogen.

Arkin siger, at tallene for amerikanske styrker udenfor USA ”hovedsagelig er ukorrekte”. Eksempelvis opgiver IISS, at USA har 206.400 mand i Europa, mens Pentagon angiver tallet til 222.000. Forskellen svarer til en hel division.

Også tallene i håndbogen for flåden er lavere end USA's egne opgivelser. Endvidere medtages reserveenheder og deres udrustning ikke i de samlede opgørelser, selv om disse tal er tilgængelige og formodentlig er medtaget i tallene for Østblokken.

Misvisende analyse

Forskningslederen ved Center for Defense Information, David Johnson, siger til Information, at fordi The Military Balance er den mest udbredte håndbog og normalt tilskrives stor autoritet, er det et nødvendigt krav, at årbogens oplysninger er præcise og aktuelle.

Han peger på, at håndbogens udgivelse hvert år følges af en pressemeddelelse, der opnår stor omtale i medierne. Men ofte er dens konklusioner ikke med i selve årbogens analyse, der udtrykkeligt er behæftet med talrige forbehold.

David Johnson tilføjer, at analysens numeriske opstilling af styrkeforhold fordrejer den faktiske militære balance – IISS burde understrege kraftigere, at andre faktorer spiller en stor rolle. Han ser en tendens til, at man i de analytiske afsnit lægger stor vægt på svage punkter i NATOs beredskab men ignorerer modpartens problemer.

Bill Arkin har en konkret illustration af dette problem. IISS fremhæver i en behandling af de sovjetiske styrkers beredskab kun de positive virkninger af erfaringerne fra invasionen i Afghanistan, men man omtaler ikke, at krigen sluger store ressourcer, som giver både hæren og flåden et dårligere beredskab i øjeblikket.

Sidste år konkluderede IISS i sin årsrapport, at der stort set er ligevægt mellem Warszawa-pagtens og NATOs langtrækkende atomvåben til en europæisk krigsskueplads. Denne konstatering kom meget uheldigt for NATO, da argumentationen for nye langtrækkende raketter byggede på, at NATO skulle lide af markant underlegenhed.

IISS blev kritiseret kraftigt af de kredse, som instituttet står nærmest og midt under kontroversen udsendtes så en pressemeddelelse, hvor man støttede NATOs anskaffelse af nye atomvåben.

I den nye håndbog konstateres, at balancen har forskubbet sig, så NATO nu er markant underlegen.

Tallene er imidlertid langt mere tvetydige. Eksempelvis forventede man i sidste årsrapport, at Sovjetunionen ville anskaffe 50 SS-20 raketter mere – men den totale sum er blot vokset fra 120 til 160. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at andre langtrækkende sovjetiske raketter af typen SS-4 og SS-5 ifølge IISS er under hastig afvikling – henholdsvis 120 og 30 færre end sidste år.

Alligevel er Vesten, ifølge IISS, stillet dårligere relativt. Det skyldes, at man pludselig har tilføjet over 250 raketter fra en gammel kortrækkende kategori på den sovjetiske side af balancen. Desuden er en del vestlige fly blevet fjernet og nogle af de tilbageværende er pludselig udrustet med færre bomber end sidste år.

Center for Defense Information, der er en uafhængig institution under ledelse af admiral Gene LaRocque, peger på, at ændringerne i analysen ikke forklares af IISS. De har heller ikke støtte i Pentagons eget materiale.

Lederen af IISS, Christoph Bertram, vil ikke kommentere kritikken før han har set selve analysen fra Center for Defense Information.

Denne nyhedsartikel blev fulgt op med en leder i Information 29. oktober 1980 IISSs  troværdighed.

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.