Trykt i Information 9. januar 1983

Kun få konkrete svar i Moskva

Af JØRGEN DRAGSDAHL

MOSKVA – Journalistisk set er omgang med sovjetiske eksperter dybt frustrerende, især hvis man er vænnet til deres amerikanske modparters stil.

Det evige omkvæd i den sovjetiske hovedstad er, at landets politik forvrænges i Vest, og at Sovjetunionen konstant udsættes for bagvaskelse. Men hvad sker der så, hvis man vil opklare "misforståelser og løgne"?

Hvis påstand står mod påstand, kan det være gavnligt, at man får konkrete oplysninger på bordet. Trods de vestlige mediers talrige mangler, sker det faktisk, at selv forfulgte får ret, fordi de kan underbygge deres påstande. Men i Moskva er der langt mellem de konkrete svar, hvis man vil grave lidt i de kontroversielle spørgsmål i f.eks. raket-debatten.

Bresjnevs moratorium

I marts 1982 bekendtgjorde daværende præsident Bresjnev et moratorium for mellemdistance-raketter i den europæiske del af Sovjetunionen. Den 18. maj konkretiserede han udspillet og sagde, at pausen dækker alle SS-20 raketter, der kan nå Vesteuropa – altså ikke blot raketter i den europæiske del af Sovjetunionen. Han tilføjede, at moratoriet omfatter "stop for forberedelse af raketters udstationering (…) herunder stop for konstruktion af affyringssteder for sådanne raketter".

Ifølge amerikanske efterretningskilder er seks nye SS-20 baser blevet bygget færdige og gjort kampklare efter Bresjnevs erklæring. De seks baser har 54 affyringsramper i alt – normalt er der 9 ramper på hver base, og amerikanerne regner med, at der er mindst to raketter til hver rampe, selvom det kan tage timer, inden en rampe er kølet så meget af, at en ny raket kan affyres. Fire af de nye baser er i den europæiske del af Sovjetunionen. De to andre er længere imod øst, men den amerikanske viceforsvarsminister Richard Perle hævder, at raketterne derfra også kan nå Europa.

I maj berettede amerikanske medier, at der på fire forskellige steder i Asien er indledt konstruktion af mindst 10 nye baser. Satellitter afslørede mange måneder i forvejen, at anlægsarbejderne var gået i gang, men først i det sene efterår konkluderede Reagan-administrationens eksperter, at formålet er opstilling af SS-20 raketter. Ifølge en avisrapport (Miami Herald 8. maj) ligger de nye baser øst og vest for Bajkal søen. Det er opfattelsen, at dele af Tyrkiet kan rammes fra nogle af de nye baser.

Så konkrete oplysninger kan selvfølgelig være fri fantasi, men byrden for påvisning af det eventuelt usande må falde på Moskvas skuldre. Vestlige aviser har offentliggjort kort med angivelse af, hvor alle de sovjetiske baser ligger, og hvor mange raketramper de er udrustet med. Hvis man i Moskva mener, at der fuskes med oplysninger, da kunne man passende fremlægge lige så konkrete informationer.

Spørgsmål

Derfor stillede jeg følgende spørgsmål til en ekspert, som angiveligt er rådgiver i forhandlingerne: Dækkede Bresjnevs moratorium kun stop for konstruktion af helt nye baser? Dækkede det ikke færdiggørelse af baser, hvor konstruktionsarbejder var indledt, da moratoriet blev bebudet? Dækkede moratoriet også stop for opstilling af nye raketter?

Disse spørgsmål blev stillet, fordi man bl.a. i årbogen fra fredsforskningsinstituttet SIPRI hævder, at der er uklarhed omkring det nøjagtige indhold i Bresjnevs moratorium.

Med henvisning til de konkrete oplysninger angående basers placering og raketternes antal stillede jeg dernæst følgende spørgsmål: Kan der fra sovjetisk side fremlægges tal for, hvor mange SS-20 raketter, der i dag er opstillet og på hvilke lokaliteter, at de er? Og hvordan var fordelingen, da moratoriet trådte i kraft?

Noget af kontroversen kan skyldes, at man fra vestlig og østlig side giver SS-20 forskellig rækkevidde. Det lader således til, at nogle af de vestlige påstande om, at nye baser truer Vesteuropa, skyldes, at man i Vest giver SS-20 en rækkevidde, som den faktisk aldrig har præsteret under prøveaffyringer. Så jeg spurgte også: Anses baserne ved Novosibirsk for omfattet af moratoriet? Hvilken rækkevidde tildeles SS-20 i sovjetiske analyser?

På spørgsmålene fik jeg følgende svar. For det første er indholdet i Bresjnevs moratorium aldeles ikke uklart. Det dækkede stop for opstilling af nye raketter, stop for konstruktion af nye baser samt stop for anlægsarbejderne ved påbegyndte baser. Siden dets indførelse er der angiveligt ikke opstillet en eneste SS-20 raket, der kan nå Vesteuropa.

For det andet kunne kilden ikke opgive tal eller stednavne. Det er et spørgsmål, der hører til ved forhandlingsbordet. De amerikanske og sovjetiske forhandlere har aftalt, at samtalerne i Geneve er fortrolige. Fra sovjetisk side respekterer man spillereglerne, og derfor er det ikke rationelt, når en journalist ønsker sådanne data udleveret.

Magtens mand

Måske var denne "rådgiver" nervøs på grund af det traditionelle sovjetiske hemmelighedskræmmeri. Selv i satellitternes tidsalder trives frygt for afsløring af militære hemmeligheder ganske godt i Moskva. Så da jeg fik et interview med en mand, der efter al sandsynlighed kender svarene på disse spørgsmål, og som har så meget magt, at han ikke burde plages af irrationel frygt, klagede jeg min nød.

Vestlige journalister er i en kedelig situation, forklarede jeg Vadim Zagladin, der er vicechef i centralkomiteens afdeling for internationale anliggender og en autoritativ samt ofte brugt talsmand i raketsagen:

"Selvom I har aftalt total mørkelægning af forhandlingerne med amerikanerne, kan vi fra amerikanske embedsmænd få meget detaljerede oplysninger. Det er muligt, at de er urigtige, så med henblik på fair belysning af problemerne, vil vi gerne have Jeres version. Men I vil ikke give konkrete oplysninger. Føler I jer ikke noget udkonkurreret af amerikanerne i denne del af kampen for europæernes hjerne og sjæl?".

Zagladin bekræftede, at der er forskel mellem amerikanere og russere. Sidstnævnte holder nemlig, hvad de lover. Derfor kan konkrete oplysninger af betydning for forhandlingerne ikke udleveres. Men i øvrigt ville han da lige påpege, at amerikanske oplysninger ikke altid er nøjagtige. I tresserne påstod USA, at Sovjetunionen havde en superraket, "et frygteligt nyt våben", under udvikling. Det viste sig imidlertid, at det var rørledninger, som var under konstruktion.

Denne erfaring gentages igen og igen. Når politburoet næste gang ser på Sovjets image og vanskeligheder i den vestlige opinion, kunne man passende overveje en ændret politik på informationsområdet, som svarer til satellitalderen.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.