Alliancefrie fredsgrupper giver Sovjet svar på tiltale - (DEN KOLDE KRIG)

Brev fra præsidenten for den sovjetiske fredskomite øger splittelse i den europæiske fredsbevægelse.

Adskillige vesteuropæiske fredsgrupper har taget skarpt til genmæle efter sovjetiske organer har optrappet angreb på de alliancefrie tendenser i den europæiske fredsbevægelse.

Den britiske organisation, European Nuclear Disarmament, kalder det ”mærkværdig og uacceptabel indblanding i vore anliggender”, når præsidenten for den sovjetiske fredskomite, Yuri Zhukov, fordømmer arrangørerne bag en kommende fredskonference i Berlin.

Og den danske organisation, Nej til Atomvåben, erklærer i et brev til Zhukov, at hvis hans organisation skal spille en positiv rolle for de vesteuropæiske bevægelser, så ”er det en forudsætning, at den stiller krav til den sovjetiske regering om nedrustning i Deres eget land og om ændringer i den militær-strategiske planlægning”.

Men under et møde i Berlin sidste weekend i forberedelsesgruppen bag konferencen i Berlin lykkedes det ikke at formulere et fælles svar på Zhukovs kritik. En repræsentant for de hollandske kirkers fredsråd, IKV, siger imidlertid til Information, at der formodentlig på et kommende møde til marts vil blive opnået enighed. ”Den sovjetiske kritik bygger på misforståelser, fordrejning og reel politisk uenighed”, siger Wolfgang Müller. ”Derfor får den sovjetiske kritik ikke indflydelse på planlægningen, og vi har faktisk et detaljeret program klar nu”.

I samme weekend deltog 80 fredsaktivister i et møde, som den sovjetiske komite havde indkaldt til i Moskva. Willum Hansen fra Samarbejdskomiteen siger, at arrangørerne bag konferencen i Berlin blev kritiseret af adskillige vesteuropæiske deltagere, bl.a. politikere fra det britiske Labour. Andre deltagere siger, at der også blev udtrykt kritik af det brev, som Zhukov har sendt. Enkelte sovjetiske deltagere skal, ifølge disse kilder, have sagt, at brevet er en ”fejltagelse”, og at det grove angreb på journalister, som refereres ovenfor af Norges Radios korrespondent i Moskva, er en ”katastrofe”.[i]

Brevet fra Zhukov, som blev refereret i Information den 24. januar, er angiveligt udløst af, at arrangørerne kun vil give repræsentanter for de officielle østeuropæiske fredsorganisationer observatørstatus på konferencen. Forklaringen er, at konferencen er for de kredse i Vest- og Østeuropa, som har underskrevet den såkaldte END-appel. Observatørerne vil få taleret, men de kan ikke stemme eller forelægge resolutioner.

Zhukov erklærer, at arrangørerne dermed har givet ”grønt lys for en udvikling, der peger mod en spaltning af fredsbevægelsen i Europa”. Han erklærer videre, at ”det forekommer os temmelig uhyggeligt, at man under dække af at kæmpe for freden forsøger at trække fredsbevægelsen ind i en regulær kold krig mod offentligheden i de socialistiske lande, og at man forsøger at føre dem ind i en blindgyde med antisovjetiske og antikommunistiske paroler”.

Brevet er generelt så fjendtligt, at den danske alt andet end Sovjet-venlige organisation KAP har udsendt dets fulde ordlyd i et særtryk af sit ideologiske tidsskrift. Den britiske journalist John Palmer fra The Guardian skriver i sin faste spalte, at Zhukov har gjort sig fortjent til optagelse i forsvarsminister Caspar Weinbergers aftenbøn.

Det er Zhukovs opfattelse, at kredsen bag konferencen giver begge supermagter ”lige ansvar” for oprustningen. ”Vi er fast overbevist om, at denne forestilling tjener til at desorganisere, svække og undergrave fredsbevægelsen og har til formål at retfærdiggøre USA’s og NATO’s aggressive og militaristiske politik”, skriver Zhukov.

European Nuclear Disarmament skriver i sit svar, at forskere i de vesteuropæiske fredsbevægelser omhyggeligt har undersøgt våbenkapløbet, og de har fundet skyld hos begge parter. Man afviser imidlertid kategorisk, at det er ensbetydende med, at begge supermagter har ”lige ansvar”. Man henviser til den amerikanske historiker og fhv. ambassadør i Moskva, George F. Kennan, som mener, at det er Vesten, der har ført an i våbenkapløbet.

”Vi har gentagne gange gjort klart, at vi anser USA’s og NATO’s våbenudvikling (og strategier for deres anvendelse) for den farligste og mest aggressive i den nuværende periode”, skriver END. Man erklærer, at det ikke er statsledernes retorik men deres handlinger, som skal undersøges, og i lyset heraf er der også grund til kritik af sovjetisk politik. END peger konkret på SS-20 raketterne, som man gentagne gange har bedt Sovjetunionen stoppe opstillingen af. ”Hver eneste ny raket var endnu et argument imod den vesteuropæiske fredsbevægelse og gjorde vort arbejde vanskeligere”, hedder det i END’s svar.

Nej til Atomvåben noterer sig, at Zhukovs fredskomite støtter den sovjetiske regerings politik, der bl.a. ”er ansvarlig for de atomraketter, som fra Deres land er rettet mod vort”.

I begge breve lægges vægt på, at det, som sammenknytter de alliancefrie aktivister, er, at de kræver ensidige nedrustningsskridt fra deres egne regeringer.

”Vi ville hilse velkomment, hvis Deres komite ville lægge det samme princip til grund for sit arbejde”, skriver Nej til Atomvåben, som fortsætter: ”Ligeledes finder vi det af fundamental betydning, at fredsbevægelserne i Vesten, i de situationer hvor deres regeringer griber til militær magtanvendelse, udøver et pres på disse regeringer for at føre en politik uden anvendelse af militær magt. Vi ville hilse velkommen, hvis deres komite ville handle på samme måde overfor den sovjetiske regerings politik, f.eks. i forhold til Afghanistan”.

Zhukov mener, at arrangørerne vil sætte, hvad han kalder ”det tyske spørgsmål” på dagsordenen ”for på denne måde at rejse tvivl om ukrænkeligheden af de europæiske efterkrigsgrænser og krænke ånd samt bogstav i Helsinki-slutakten”. Også Willum Hansen fra Samarbejdskomiteen fremhæver dette spørgsmål i sin afstandtagen fra den ”tvivlsomme konference” og kalder det en provokation, at man vil gøre det i Vestberlin.

END svarer, at Zhukov ”klart er misinformeret på dette punkt”. END har modtaget ”de aller stærkeste forsikringer” om, at ingen, der er knyttet til konferencen, agter at gøre ”det tyske spørgsmål” til et hovedpunkt på dagsordenen.

END fortsætter: ”Vi mener, at problematikken omkring demilitarisering af begge tyske stater er et passende og nødvendigt diskussionsemne i den europæiske fredsbevægelse (både i Øst og Vest), og det er et spørgsmål, som nok bedst kan rejses i forbindelse med atomvåben-frie zoner og mere generelt i forbindelse med situationen i Centraleuropa – måske efter de retningslinjer, som først blev udstukket i Rapacki-planerne[ii]. Vi håber, at vi kan opnå deres samtykke”.

END forklarer sit syn på nødvendigheden af, at Europas deling bringes til ophør, og man hilser velkommen, at Zhukov i sit brev går ind for ophævelse af både NATO og Warszawapagten.

Det er imidlertid en proces, som ikke kan gennemføres ved hjælp af regeringsdekreter. Der skal sættes gang i en ”helbredelse” gennem øget samkvem over skellet, mener END. ”Vi vil ikke ændre grænsedragningen i Europa; vi vil blot åbne disse grænser”.

Med henvisning til Zhukovs omtale af Helsinki-aftalen erklærer END, at det er velkendt i de vestlige fredsbevægelser, at nogle bestemmelser angående menneskerettighederne ”ofte tilsidesættes” i Sovjetunionen. ”Og det giver os hver eneste dag vanskeligheder i vort arbejde for fred”.

END hilser indsatsen fra de uafhængige grupper i Sovjetunionen, som arbejder for skabelse af tillid mellem borgere i Øst og Vest, velkommen. ”det er hverken muligt eller passende, at dette helt skal overlades til nogle få centraliserede institutioner”. Man kritiserer den chikane, som sovjetiske myndigheder udsætter disse kredse for, da det har ”gjort vort arbejde for fred mere vanskeligt i de seneste måneder”.

[i] Hans Wilhelm Steinfeld, mangeårig korrespondent for Norge Radio og TV i Moskva, skrev samme dag i Information en kronik, som beskrev, hvordan han i sovjetisk propaganda kaldes en CIA-agent.

[ii] Polske planer, første gang fremsat i 1957, om en atomvåbenfri zone i Centraleuropa.