Trykt i Information 24. november 1989

BAGSIDELEDER AF JØRGEN DRAGSDAHL

Pres mod pressen

OPSIGTSVÆKKENDE begivenheder i Østeuropa har naturligt nok gjort krav på megen opmærksomhed i den seneste tid. Men samtidig foregår i Sovjetunionen en kamp for pressefrihed, som ikke er mindre vigtig.

Informations brugte en del af onsdagens avis på de problemer, som sovjetiske redaktører og journalister har, fordi det kommunistiske partis ledere modsætter sig udvikling af en fri presse. I en del af oplaget bragte vi et citat af en medarbejder ved ugebladet Argumenty i Fakty, som sagde: "Vi står ved en skillevej i kampen for pressefrihed. Lederne i Kreml betragter pressen og glasnost som et værktøj, de kan bruge til egne formål, ikke som ét vi har ret til".

Selveste Gorbatjov har affyret et par bandbuller imod de medier, som har påtaget sig den radikalt samfundsrevsende rolle. Hans ene tale med angreb på bl.a. Argumenty i Fakty redaktøren Vladislav Starkov er fortsat hemmelig. Men den 25. oktober bragte Pravda et detaljeret referat, efter at Gorbatjov talte til bladets medarbejdere i anledning af, at chefredaktøren blev udskiftet. Af det fremgår klart, at medierne efter hans opfattelse skal spille en konstruktiv rolle i socialismens tjeneste. De skal sørge for, at borgerne forstår "betydningen af, hvad der foregår i vort samfund, så ingen falder for fristelsen til at følge de uansvarlige og meget farlige slagord", som ekstremister fører sig frem med.

Bandbullerne er blevet fulgt op med stærkt pres mod nogle af mediernes redaktioner, og tirsdag aften dannede journalister i samarbejde med politikere fra den oppositionelle Interregionale Gruppe omkring Boris Jeltsin en ny forening, som skal virke for udvidelse af ytringsfriheden.

GORBATJOVs kritik af pressen er både banal og velkendt fra vestlig debat. Medierne spreder panik, og de fokuserer alt for meget på det negative, mener den sovjetiske leder - og utallige magthavere i Vest.

Svaret er, at det er en del af pressefrihedens pris. Hvis det er Gorbatjov og hans partiapparat, som skal bestemme, hvad god opbyggelig journalistik er, så bliver medierne blot endnu et redskab for magthaverne.

Interessant nok ligger i andre af Gorbatjovs udtalelser på Pravda kimen til erkendelse af, at han ikke skal diktere pressen noget. "Jeg tror, at vi nu befrier os fra det kompleks med, at vi skal belære alle, udstede instruktioner og proklamere sandheder, som om den politiske eller ideologiske proces eller organiseringen af arbejdet dermed er afklaret", sagde han også.

Så hvis det ikke var for de konkrete indgreb mod pressen, kunne man igen konstatere, at mandens udtalelser er modsigelsesfyldte. Og at han med sin tordnen mod "venstrefløjen" blot skaber sig et alibi for de fyringer, som rammer magtfulde folk på højrefløjen – f.eks. Pravdas chefredaktør og nu senest partibossen i Moskva, Sajkov.

MEN DET ER af helt afgørende betydning for reformprocesserne, at pressefriheden i Sovjet udvides. Som Gorbatjov selv har påpeget, modarbejder store dele af partiet reformerne, og landets nyvalgte parlamentarikere er endnu uerfarne – samt uden effektive redskaber, som kan give dem direkte indsigt i landets problemer. Med ægte pressefrihed får det spirende demokrati en "vagthund", som kan beskytte det mod faldgruber.

En sådan presse har stor betydning også for de vestlige landes sikkerhedspolitik. Nedskæring af det sovjetiske militærapparat og det meget lovende indhold i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske nytænkning er endnu kun indledningen til en spændende proces. Det er i høj grad en uafhængig presse, som skal sørge for, at proklamationerne får reelt indhold.

Information har i den seneste tid bragt en række artikler fra sovjetiske medier, som klart påpeger, at der endnu er langt igen, før man kan erklære, at "den sovjetiske trussel" er væk. I en meget spændende analyse af bl.a. forskeren Andrej Kortunov (7. og 8. november) blev det fremhævet, at opgøret med sovjetisk militarisme hviler på et skrøbeligt fundament, så længe resten af samfundet ikke har opnået ægte kontrol med militæret. Den 18. november kritiserede journalisten Galina Sidorova parlamentet, fordi det ikke tager udenrigsministerens temmelig revolutionerende nytænkning op til debat. Kun diskussion af hans ideer og undersøgelse af deres følger, kan give dem et varigt fundament. I går torsdag og i dagens avis foreslår Kortunov et reformprogram for Warszawa-pagten, som fundamentalt vil ændre dens karakter, og give den en positiv rolle i både Øst-Øst og Øst-Vest samspillet.

I BLOT DISSE artikler er der udfordringer nok til beskæftigelse af kritiske journalister i årevis. Men endnu er pressen på disse felter ekstremt tam. Som hovedregel er dækningen af forsvars- og udenrigspolitik stadig præget af den ukritiske gengivelse af officielle synspunkter og hyldest til "fredspolitik", som prægede også Bresjnev årene.

Galina Sidorova argumenterer, at udenrigspolitikken helt er løbet fra omstruktureringen hjemme. Det er den, som "kan lære os civiliserede relationer, korrekt adfærd og tolerance", skriver hun. Og hvis man blot ser på pressefrihed, så er nogle af de mest spændende og vidtgående argumenter for den da også blevet bragt i det halvofficielle udenrigsministerielle tidsskrift, som i engelsk-sproget udgave hedder International Affairs.

Tidsskriftet bringer i sin oktober udgave en artikel af professor Alexander Yanov fra New York University. Han mener, at årsagen til sovjetisk udenrigspolitiks store succes er, at den bygger på en alliance mellem centrum og venstre i Sovjets politiske liv. Eneste udvej for gennemførelse af de indenlandske reformer er, at man bygger dem på en lignende koalition, men hidtil har ledelsen udskudt det afgørende valg, idet den blot har manøvreret mellem venstre og højre. Og det er Ruslands tragedie gennem femårhundreder, at man aldrig har fået etableret en centrum-venstre alliance.

Med "venstre" mener han den sovjetiske middelklasse, som har en interesse i beskyttelse af det civile samfund mod statens vilkårlige hersken. "Højre" er de, som har interesse i bevarelse af landets isolation, mens "centrum" er den nationale ledelse.

Hvis Sovjetunionen skal finde sig en plads i det globale samfund, så er det middelklassen, som skal være bærende i udviklingen. For den er netop adgang til fri kommunikation af største betydning. Med knægtelse af pressefriheden vil Gorbatjov blot kunne opnå, at middelklassen forbliver tilbagestående og Sovjetunionens isolation opretholdes. JD

 

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.