Trykt i CS-bladet december 2003

Kulturrevolution

USA sætter fokus på nyt behov for fredsbevarende styrker

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Pentagon ligner ikke en nøgen kvinde, men alligevel gælder gamle visdomsord nu for USA’s forsvar – man er i nød og er derfor tvunget ud i opfindsomhed.

Med opbakning fra toppen i forsvarsministeriet lægger forskere ved nationens højeste militære læreanstalt op til en kulturrevolution, som skal ændre militærets holdning til genopbygning efter kampoperationer.

I et omfattende reformforslag fremhæves, at nok kan USA’s væbnede styrker vinde krige, men de kan også tabe freden. Derfor har en indsats for stabilitet og genopbygning betydning, som helt svarer til kampoperationers.

I en 122 siders rapport fra National Defense University anbefaler forskerne, at USA opretter to divisioner, som fokuserer på udfordringerne, der er dukket op i senest Afghanistan og Irak. Man afviser helt, at regulære enheder kan ”nedtrappes” til fredsbevarende opgaver. Der er, konstaterer rapporten, behov for en indsats, som er langt mere specialiseret end kamptropper kan magte.

Bombe

Forslaget kan blive en bombe i den danske forsvarsdebat, hvor fokus er på udvikling af nye kampenheder efter amerikansk forbillede. Den bærende tanke er, at både USA og NATO efterlyser slagkraftige styrker, som, udrustet med den mest moderne teknologi, kan deltage i krige fra første fase.

Men rapporten efterlyser også et allieret bidrag til sikring af stabilitet og genopbygning. Opgaverne, som skal løses, ligger i forlængelse af den ekspertise, som Danmark allerede har udviklet gennem årtier under fredsbevarende operationer.  Igen og igen fremhæver de amerikanske eksperter, at det ikke er en slags ”anden rangs kapacitet”. Faktisk har den moderne kampteknik, hvor fjendens militær og statsapparat ødelægges hurtigt, skabt et større behov end tidligere for enheder, som kan løse civile opgaver straks.

De amerikanske overvejelser ligger tæt på et forslag, som er udarbejdet af oberstløjtnant Poul Dahl og fremlagt i bogen ”Krigens nye klæder”. Han mener, at bidraget til allierede kampoperationer kan leveres fra Jæger- og Frømandskorpsene, idet Forsvarets ressourcer koncentreres i udvikling af en Humanitær Indsatsbrigade. To unge politikere fra Venstre, Søren Gade og Troels Lund Poulsen, har i en lille bog på lignende vis fremhævet, at fredsbevarende operationer stadig skal have høj prioritet. De ønsker kun en bataljon med moderne kamptropper; Forsvarschefens oplæg regner med tre ressource-krævende kampbataljoner.

Dyrekøbt erfaring

For Bush-regeringen udgør interessen for stabilitets- og genopbygningsopgaver en dramatisk nytænkning. Under valgkampen i 2000 kritiserede Bush og hans rådgivere præsident Clinton, fordi soldater under ham havde fået fredsbevarende opgaver, der angiveligt ikke er et felt for rigtige soldater. Under planlægningen af krigene mod både Afghanistan og Irak blev udfordringerne, som kunne opstå efter en traditionel militær sejr, på det nærmeste ignoreret.

Men man har hurtigt indset, at USA ikke kan håndtere problemerne i Afghanistan og Irak med militærets nuværende styrker. Nederlag i disse konflikter er blevet en reel mulighed. Rapporten fra National Defense University er udarbejdet med støtte fra Arthur K. Cebrowski, som er direktør i forsvarsministeriets Office of  Force Transformation, der har ansvaret for de væbnede styrkers omstilling til nye tiders krav. Han har offentligt sagt, at stabilitetsoperationer er for vigtige til, at man blot kan løse dem med nedtrapning af kampenheder.

Selv forsvarsminister Rumsfeld har rejst behovet for nytækning på dette felt. Ifølge dagbladet Washington Post vil et direktiv, som har grundlæggende betydning for Pentagons planlægning, give ordre til, at militære organer skal undersøge, hvordan man kan oprette nye styrker, som fokuserer på stabilitets-operationer.

Rumsfeld har desuden sagt, at USA bør stå i spidsen for oprettelse af en international styrke, som tager sig af fredsbevarende operationer.

Kløft

Under Clinton-regeringen indledte USA en vidtgående omlægning af de væbnede styrker med vægt på præcise slag mod en fjendes vigtigste militære og civile centre. Under krigene i Afghanistan og Irak blev denne kampteknik demonstreret med tilsyneladende succes. Organiseret modstand med store hær-enheder brød hurtigt sammen. Men indsatsen medførte også, at de fjendtlige styrker blev spredt, og at de senere kunne genoptage kampen med mindre enheder. Desuden brød den civile infrastruktur også sammen – der var ingen regering og den offentlige sektor med politi, skoler, hospitaler fungerede ikke længere.

I traditionelle militære kampagner var konflikten langstrakt, fjendens modstand blev udslettet og der var store amerikanske samt allierede styrker i området efter konflikten. Der var også tid til planlægning af, hvordan stabilitet og genopbygning kunne håndteres, når kamphandlingerne blev indstillet. Men der er nu, påpeger forskerne, opstået en kløft mellem større kampoperationers afslutning og genopbygning af et levedygtigt samfund. Det er en kløft, som skal lukkes, fordi man ellers ”taber freden”.

Man skal, fremhæver rapporten, planlægge krige ”baglæns”, så man starter med de ønskede endemål og derefter planlægger indsatsen, så den ikke ødelægger mulighederne for, at en stabil fred kan skabes. Det betyder blandt andet, at styrker, som kan skabe stabilitet og indlede genopbygning, skal indsættes næsten samtidigt med, at traditionelle kampenheder fortsat slås. Man kan altså ikke vente på, at soldaterne, som rykkede ind først, får tid til andre opgaver.

Stabilitet

Forskerne tillægger fire opgaver særligt stor vægt.

For det første skal fjendtlige elementer, som vil modsætte sig en ny samfundsorden, udslettes. Det er meget mere end en opgave for konventionel militær slagkraft. Der er brug for relativt små enheder, som med støtte fra efterretningsfolk og politi, kan opspore elementer, som ellers vil indlede modstandskamp.

For det andet skal lov og orden oprettes. Der er brug for en blanding af højt specialiserede militær- og politienheder, som har både færdigheder og juridisk myndighed til håndhævelse af den offentlige orden.

For det tredje skal man yde nødhjælp og reparere den del af det civile samfunds infra-struktur, som har størst betydning. Til denne indsats efterlyses ingeniør-tropper, der skal arbejde sammen med egne civile eksperter og civile organer i det erobrede land. Man skal sørge for, at energiforsyning, transport, renovation, kommunikation og skoler fungerer.

Fjerde centrale arbejdsfelt gælder oprettelse af en foreløbig regeringsmagt, som bygger på den lokale befolknings deltagelse. Man skal sikre lokalt selvstyre og bane vej for økonomisk velstand – ofte under vilkår, der er præget af indre etniske, religiøse og politiske modsætninger.

Forskerne har detaljeret beskrevet, hvordan de ønskede styrker skal sammensættes. Soldater, politi og efterretningsfolk skal sørge for sikkerheden. Men der er også brug for enheder, som kan klare formidling af f.eks. informationer og sundhedspleje. Man får brug for tolke og eksperter, der har detaljeret kendskab til lokal kultur. Det er enheder, som helt overvejende har civil ekspertise, men som skal virke under kår, der kan være utrygge.

Scenarier

Udfordringernes kolossale omfang fremgår af en analyse, som ser på fremtidige behov for stabilitets- og genopbygningsoperationer. Globaliseringen opdeler verden i tre zoner – en kerne med demokratiske lande, en del lande under omstilling og endelig en gruppe, som hverken nyder godt af økonomisk fremgang eller sikkerhedsordninger. Denne ”fare-zone” består af over 2 milliarder mennesker.

Det vil især være i ”fare-zonen”, at USA får brug for stabilitets- og genopbygningsstyrker. Rapporten har en klassificeret del, som udvikler konkrete scenarier for 12 lande. Af den tilgængelige del af rapporten fremgår, at man har set på bl.a. Iran, Nordkorea, Indonesien, Pakistan, Georgien, Liberia og Cuba.

Styrkerne skal besidde stor fleksibilitet, så man kan håndtere de meget forskellige udfordringer, som kan opstå, alt efter hvor man må rykke ind. Det er ikke kun landene, som er forskellige. Hvis man skal til Pakistan efter en atomkrig afviger opgaven noget fra en indsats, som skal stabilisere Cuba efter Fidel Castros død.

Forældet kultur

Rapporten retter et kritisk søgelys mod den militære kultur i USA’s væbnede styrker. I den anses stabilitet og genopbygning for noget, der svækker militærets ”egentlige” indsats, nemlig kampoperationer. Resultatet er, at man hverken ”træner, udruster eller planlægger på passende vis” i forbindelse med andet.

Det er, fremhæver forskerne, en helt forældet indstilling. Der er behov for en ”kulturel ændring”, så militærets uvilje i forbindelse med stabilitet og genopbygning kan overvindes. Det er ikke nok, at man i sidste øjeblik giver kampsoldater lidt træning i fredsbevarende indsats. Rapporten beskriver nøje en række færdigheder, som hele mandskabet skal have – og som for mange officerers vedkommende vil kræve flere års specialuddannelse. Militære læreanstalter bør eksempelvis lægge vægt på, hvordan man tilpasser sig et nyt miljø, udvikler en bred intellektuel baggrund, forstår kulturelle sammenhænge og forhandler.

Sammenlignet med kampoperationer rejser stabilitets- og genopbygningsoperationer, lyder en konklusion, behov for ”anderledes typer styrker, med anden træning samt udrustning og endda forskelligt sindelag”.

Internationale styrker

Rapporten oplyser, at ledelsen i Pentagon overvejer, hvordan man også kan oprette en stående international styrke, der specialiserer sig i fredsbevarende operationer. Den skal trænes og udrustes af USA.

Der er ikke store forventninger, når det gælder FN’s rolle i den forbindelse. Men rapporten fremhæver, at NATO bør følge USA’s eksempel. Der bør ske en reorganisering af alliancen, så den foruden en hurtig reaktionsstyrke med kamptropper også får en stabilitets- og genopbygningsstyrke. Det vil ”give Europa det fulde spektrum af evner til at føre både moderne krig og vinde moderne fred”.

Prisen vil, konstaterer man, blive høj. Men den vil være meget mindre end omkostningerne, hvis man ikke kan skabe varig fred i bl.a. Irak.

Rapporten ”Transformation for Stabilization and Reconstruction Operations”  fra National Defense University kan hentes på www.ndu.edu/ctnsp/S&R.htm

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.