Trykt i Information 9. januar 2006

Peter la Cour fortsætter bagvaskelse

DIIS har i kold-krigsrapporten gengivet påstand fra Forsvarets Efterretningstjeneste om, at Information bragte en artikelserie i 1979, som byggede på falske dokumenter – men den faktiske håndtering indeholdt skepsis og ny forskning bekræfter, at dokumenterne kan være ægte.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Mange tak til forlæggeren Peter la Cour fordi han i sin kommentar (den 20. december) raser over, at jeg har kaldt ham »en veteran fra den yderste højrefløjs anti-kommunistiske agitation«.

Min tak skyldes, at han i så vidt omfang selv illustrerer, at denne beskrivelse af ham ikke er urimelig.

Jeg er helt enig med Peter La Cour på et punkt. Blot fordi man i den offentlige debat har vendt sig imod totalitære ideologier, er det ikke ensbetydende med, at man hører hjemme på en yderfløj.

Selv har jeg ofte kritiseret kommunisterne, men vil også nødigt placeres på den yderste højrefløj. Men problemet er, at kommunismens modsætning ikke er anti-kommunisme.

Modsætningen skal findes i nogle af de værdier, som vi sætter højt i demokratier: tolerance, ærlig argumentation, respekt for andre meninger osv. Alt for tit har anti-kommunistisk agitation fra den yderste højrefløj overtaget kommunisternes stil: bagvaskelse, bedrag, kriminalisering af politiske modstandere.

Min oprindelige analyse fokuserede på, at DIIS-rapporten er en trussel mod statsministerens brug af den såkaldte fodnoteperiode. Som dokumentation henviste jeg til en bog, der er udgivet af Peter La Cours eget forlag.

Anders Fogh Rasmussen skrev forordet, som med bred pensel gør alle, som kritiserede NATO’s atomoprustning, til forrædere. Denne bog afspejler klart en ekstrem højrefløjs antikommunistiske agitation.

Højredemagoger

Det er ikke en opfattelse, som jeg står ene med.

I en anmeldelse af bogen her i bladet skrev David Rehling under overskriften »Giftigt Røgslør« (den 28. april 1999), at den »over en bred kam kriminaliserer alle, der har udtrykt andre opfattelser end Venstres af forsvars- og udenrigspolitikken (…)«. På lederplads i Information (den 11. maj 1999) blev det noteret, at bogens forfattere udgør en »perlerække af antikommunister og højredemagoger«. Historikeren Morten Thing forklarede (den 12. februar 2001) i en kronik, at den begår »forfalskning af historien«.

Lektor Per Clausen skrev (den 31. maj 1999), at selv bogens titel giver udtryk for »en totalitær tankegang«. Det er en opfattelse, som jeg deler. Bogens titel er: »Hvem holdt de med?«. Bag dette valg af titel ligger den gamle stalinistiske opdeling af verden efter princippet: Hvis du ikke er med os, så er du imod os.

Peter la Cours fortsatte deltagelse i bagvaskelse af folk, som han er uenig med, kom frem på Venstres landsmøde, da han halede gamle beskyldninger mod tidligere justitsminister Ole Espersen frem. Og denne teknik gentages i hans indlæg.

Han hævder således, at min journalistik i koldkrigsårene i vidt omfang bestod af »decideret KGB-disinformation«. Han hævder endog, at man kan læse derom i DIIS-rapporten.

Hvad man kan læse i DIIS-rapporten, Bind 3 side 363-364, er, at jeg i januar 1979 redigerede »en artikel-serie« i Information, som ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste »tog udgangspunkt i falske dokumenter«.

Nuanceret præsentation

Det er altså ikke forskerne ved DIIS, som hævder, at jeg ved en enkelt lejlighed har udbredt falske informationer. Formentlig hentyder FE til artikler, som blev bragt i weekend-udgaven den 13.-14. januar 1979. Udgangspunktet var et angiveligt hemmeligt tillæg til den amerikanske hærs håndbog. Ifølge dokumentet kunne hærens efterretningstjeneste bl.a. organisere terror-grupper. Vi oversatte hele dokumentet. Desuden undersøgte Vibeke Sperling og jeg i to artikler, hvorvidt der er kendte eksempler på terrorisme, som amerikanske efterretningstjenester kunne stå bag. Og endelig blev en række amerikanske eksperter udspurgt.

I en leder blev behovet for yderligere undersøgelse rejst. Nogle dage efter fulgte en amerikansk journalist emnet op med en artikel, hvor en række forklaringer på dokumentets eksistens, herunder muligheden for KGB-disinformation, blev rejst. Selv havde jeg allerede ved præsentation af dokumentet citeret kilder, som satte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det var ægte.

Var dokumentet falsk? Det tror jeg ikke. Men vi rejste et spørgsmålstegn og afprøvede det meget grundigt. Interessant nok har den centrale internationale samarbejdspartner for DIIS, The Paralllel History Project, sidste år fået udgivet et værk, som ser nærmere på de »hemmelige hære«, som NATO oprettede i Vesteuropa og som har begået terrorisme. Bogen er skrevet af Daniele Ganser og hedder: NATO’s Secret Armies – Operation Gladio and Terrorism in Western Europe. I dette værk gengives dokumentet og omtales, som var det helt autentisk.

Det er naturligvis beklageligt, at DIIS uden nogen yderligere efterforskning blot har gentaget FE’s påstand. Måske ville man blot illustrere FE’s tåbelige metoder. Men det kan ikke berettige, at Peter la Cour, vanen tro, udspreder misinformation.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.