www.dragsdahl.dk                                 Hjem

Trykt i Information 14. marts 2006

General trækker blankt mod dansk McCarthyisme

Jagt på røde lejesvende kan skade Forsvarets interesser, mener Michael Clemmesen

Af JØRGEN DRAGSDAHL

For lidt mere end 40 år siden led den amerikanske senator Joe McCarthy sit endelige nederlag, da han førte jagt efter Sovjets formodede medløbere ind på hærens enemærker. Nu er der udsigt til, at den i nogle henseender lignende danske jagt bliver stoppet, fordi Forsvarets interesser ellers vil lide skade.

Dansk ny-McCarthyismes banemand er den pensionerede brigadegeneral Michael Clemmesen. Han er imod, at et center, som yderligere skal "klarlægge Østblokkens indflydelse på danske beslutningstagere", placeres på Forsvarsakademiet. Med henvisning til, at Dansk Folkeparti står bag initiativet, kalder han det "Jesper Langballes center for klapjagt på røde lejesvende". Han hævder, at Forsvarsakademiet vil blive tilføjet "ubodelig skade", hvis projektet bliver gennemført. Og han peger på, at Langballes motiver skal findes i en dansk version af McCarthyismen.

Oprettelsen af Langballecenteret er blevet mødt med kritik fra universiteterne, forskere og oppositionen i Folketinget. De har vendt sig imod, at regeringen med sit ja til Dansk Folkepartis krav begår politisk styret forskning. Men disse indvendinger er prellet af.

Clemmesens felttog er derimod trængt ind i den borgerlige lejr. I fredags skrev Berlingske Tidende på lederplads, at der er lagt op til "forskning, som er drevet af ønsket om hævn frem for ønsket om viden". Og avisen stillede det interessante spørgsmål: "Skal forskerne lede efter landsforrædere dér, hvor politiet ikke har fundet nogen?". Regeringen bør, konkluderer avisen, "sige nej til Dansk Folkepartis vendetta mod fortiden".

Forsvarsakademiet imod

Forsvarsakademiets chef har tidligere accepteret centeret, men holdningen ligner mest den, som soldater indtager, når overordnede chefer, i dette tilfælde regeringen, giver dem en ordre. Intet tyder på, at akademiet blev spurgt inden beslutningen. Men mange af dets ledende folk, som ikke skal stå ret offentligt, har lidt mere end hvisket, at Langballecenteret er uønsket.

De er i gang med opbygning af en læreanstalt, som skal uddanne officerer til vor tids udfordringer. I den forbindelse har man brug for akademikere, som ikke tænker sort-hvidt. Man har brug for nært samarbejde med universiteterne. Der er også brug for velvilje i fonde, som kan finansiere forskning. Så der er bestemt ikke brug for, at man i offentligheden gøres til en anstalt, som Dansk Folkeparti anser for ideologisk korrekt. Dette indtryk kan blive bekræftet, hver eneste gang Langballecenteret udsender en rapport, idet nyhedsmedierne nok vil konstatere, at "den er fra Forsvarsakademiet".

Frygten kan imødegås med, at centerets bestyrelse og forskere end ikke er udnævnt, så måske vil det trods alle forventninger levere produkter af høj videnskabelig kvalitet? Problemet er imidlertid, at adskillige forhold peger i modsat retning. Hvilke forskere vil føle sig tiltrukket af den politisk dikterede opgave? Hvem er allerede så meget på kant med kollegaer på universiteterne, at de vil trodse deres protester?

Mest ildevarslende er spørgsmålet, som Berlingske Tidende har stillet. Politiet, aviser og kold krigs redegørelsen fra DIIS har ikke fundet frem til væsentlige landsforrædere, så hvor skal forskerne lede?

Det har været en bærende tanke i den danske udgave af McCarthyismen, at "fodnotepolitikken" skyldes Østblokkens agenter og, som, Anders Fogh Rasmussen har sagt, et "intellektuelt og moralsk forræderi". Beviserne bag denne opfattelse har været ekstremt magre. Som i sin tid Joe McCarthy har hans danske elever derfor antydet, at forræderne nok blev beskyttet af højere politiske magter. Ud fra denne opfattelse er det nærliggende, at "forskerne" går på jagt i samfundets top. Med det rette ideologiske klarsyn kan man nemt forklare, hvorfor domstolene ikke har haft travlt. Måske vil resultaterne af denne forskning i en større kreds virke lidet troværdige, men Forsvarsakademiet vil blive skadet igen.

Borgerlige svigtede

Man kan også forestille sig, at forskerne trodser alle forventninger og ser på, hvorfor kritik af USA, atomvåben og NATO fik gennemslagskraft. Så vil man formentlig opdage, at "det borgerlige Danmark" svigtede. Det er en kendsgerning, at regeringens kritikere i 80’erne var langt bedre udrustet med viden og argumenter end langt størstedelen af de borgerlige politikere. Fordi modspil i vidt omfang udeblev, var debattens niveau lavt. Det gav danske kommunister og deres medløbere gode kår, fordi banale slagord ofte udgjorde tilstrækkelig argumentation. Den konklusion kommer DIIS-rapporten tæt på, og en uddybning vil næppe heller passe hverken Forsvaret eller de etablerede borgerlige partier.

Clemmesen har erkendt sit medansvar for, at Dansk Folkeparti fik muligheder. Den populistiske del af kritikken, som han rettede mod DIIS-rapporten, banede vej. Men hovedansvaret ligger hos statsministeren. Det var ham, der så forræderi i 80’ernes sikkerhedspolitiske opgør, og det var ham, som gjorde det påståede forræderi til en kølle, der skulle afskrække og knuse kritik af hans brud med Danmarks udenrigspolitiske traditioner. Den seneste tid "grøftegraven" er blot seneste eksempel på McCarthyistisk inspiration.

Kan Langballecenteret stoppes? Det er bragt i dyb miskredit. Oppositionen har foreslået alternativ brug af pengene. Udvalgsarbejdet skal være færdigt i slutningen af april, og der er borgerlige politikere, som nu gerne vil finde frem til et kompromis – af hensyn til Forsvarsakademiet.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.


www.dragsdahl.dk