www.dragsdahl.dk                                 Hjem

Trykt i Information 19. juli 2008

 

Smuthul for tortur kan bestå efter USA’s valg

 

Ingen af præsidentkandidaterne har lovet, at USA vil tilslutte sig Den Internationale Straffedomstol

Af JØRGEN DRAGSDAHL

 

Hvordan kan USA med en ny præsident hurtigt genoprette sin internationale anseelse?

For fire år siden, da demokraten John Kerry havde udsigt til sejr, pegede strategen Zbigniew Brzezinski under en samtale med mig på fuldt medlemskab af den internationale straffedomstol ICC. I løbet af 2004 var tortur begået af CIA og amerikanske soldater blevet påvist stadigt mere detaljeret, og dokumenter viste, at ledende folk i Det Hvide Hus havde søgt efter smuthuller i lovene, som forbyder tortur. USA’s internationale prestige var derfor havnet i sølet med store følger for amerikansk indflydelse.

Brzezinski mente, at medlemskab af ICC, som kan håndhæve forbud i folkeretten mod tortur, klart ville signalere, at USA igen var blevet et lovlydigt medlem af det internationale samfund. Under præsident Clinton havde USA underskrevet traktaten bag ICC, idet han dog ønskede ændringer inden en ratifikation. I maj 2002 ophævede præsident Bush denne underskrift.

Siden er dokumentationen for tortur med godkendelse fra højeste sted i Bush-regeringen blevet overvældende. Mange tusinde dokumenter er blevet frigivet. Kongressen afhører de ansvarlige. Det er kendt, at Internationalt Røde Kors i en hemmelig rapport har beskyldt USA for tortur.

Mellem dette års bogudgivelser er den britiske folkeretsjurist Philippe Sands "Torture Team". Han har fulgt sporet fra overgrebene blev planlagt og talt med mange af de indblandede. Det er et rystende værk, fordi han gennem sine interviews beskriver ondskabens banalitet. Embedsmændene, som godkendte tortur, er pæne, ganske almindelige jurister, som bare afviser, at de selv har skyld. Henvisningen til, at man kun handlede efter ordre, reddede dog ikke tyske jurister efter Anden Verdenskrig, påviser Sands. Senest har den amerikanske journalist Jane Mayer i "The Dark Side" knyttet de mange beretninger om tortur sammen til en helhed, som anklager præsident Bush. En amerikansk organisation af læger, Physicians for Human Rights, har undersøgt ofre, og i rapporten "Broken Laws, Broken Lives" dokumenteres lægefagligt, at de er blevet udsat for tortur.

Og hvad så? Tjah, Kongressen har vedtaget en lov, som reelt giver de skyldige immunitet. Dermed har man også givet dommere overalt i verden en god grund til retssager mod amerikanere, som har deltaget i tortur, fordi de så åbenbart ikke vil blive straffet i hjemlandet. Men af storpolitiske årsager vil det næppe ske.

Folkeretten undergraves

Følgerne for folkerettens legitimitet er katastrofale. Små fisk fra ulande skal passe på, når de rejser til nationer, hvor man håndhæver forbud mod tortur. Selv store fisk kan, som ICC’s nylige anklager mod Sudans præsident viser, blive anklaget. Men hvis man er amerikaner, befinder man sig i en straffri særklasse.

I denne situation har Brzezinskis råd til senator Kerry ny værdi og aktualitet – i dag støtter han Obama. Begge partiers kandidater har lovet, at USA ikke vil give grønt lys for tortur, og Kongressen har vedtaget nye love, som dog delvist undtager CIA. Men er løfterne troværdige? Det kunne de blive, hvis USA gik med i ICC, og dermed gav en overstatslig myndighed magt. Selv hvis man fra amerikansk side betingede sig, at medlemskabet ikke gælder med tilbagevirkende kraft, kunne det give både domstolen og USA legitimitet.

Hverken republikaneren McCain eller demokraten Obama har afvist, at USA vil ændre holdning til ICC. Men de har heller ikke lovet det. Måske vil det overraske nogle, at McCain har udtalt sig mere imødekommende end Obama.

Under det såkaldte Davos-møde i 2005 sagde McCain: "Jeg vil have os med i ICC". Men han tilføjede, at han ikke var sikker på, at garantierne for uberettiget retsforfølgelse af amerikanere er gode nok. I Senatet har McCain to gange stemt imod love, der skulle fritage amerikanere for domstolens myndighed, når de befinder sig i lande, som er medlemmer. Men han har også stemt imod en lov, som skulle sikre, at CIA overholder forbud mod tortur.

Obama har sagt, at det "er for tidligt" med tilkendegivelse af en ny amerikansk holdning. Han ser et problem, fordi amerikanske borgere i kraft af USA’s globale engagement er særligt udsatte, så han vil først analysere domstolens indsats og konsultere de militære kommandanter, inden han beslutter sig.

Interessant vil det altså være, hvis man i udlandet, f.eks. under Barack Obama’s Europa-rejse, rejser problemet, selv om det måske vil lægge en dæmper på især Obama-euforien.

Jørgen Dragsdahl er også lærer i global politik på Europahøjskolen.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.


www.dragsdahl.dk