www.dragsdahl.dk                                 Hjem

<font face="Helvetica, Arial, sans-serif"><small><small><font size="4"><small><small></small></small></font></small></small></font>

Publiceret på POV. Point of View International 20. juni 2016 

<big><font size="4"><big></big></font></big>

Thule-arbejderes sag i nyt lys af amerikansk afsløring

Af JØRGEN DRAGSDAHL


Amerikanske militære myndigheder har gennem 50 år ignoreret mulige skader fra radioaktivitet på soldater, som deltog i oprydning, efter et B52 bombefly i 1966 styrtede i Spanien med brintbomber ombord.

Palomares

Det fremgår af en stor undersøgelse, som The New York Times har foretaget. Avisens afsløringer kan få betydning for danske arbejdere, som deltog i oprydningen efter et lignende flystyrt ved Thule i Grønland i januar 1968. Også i dette tilfælde har myndighederne forhindret fuld opklaring.

Avisen har identificeret 40 soldater, som deltog i Spanien. Heraf har de 21 fået kræft – 9 er døde. Man har desuden fået fremskaffet en del militære rapporter, som hidtil har været hemmelige. Avisen mener, at materialet dokumenterer, at de militære myndigheder bevidst skjulte risici, og at man gentagne gange har blokeret nye undersøgelser. De kræftramte kan ikke få bistand til behandling, hvis det ikke kan påvises, at ulykken er årsagen til deres sygdom.

Soldaterne fik oplyst, at der ingen fare var. Der blev ikke anvendt beskyttelsesdragter. Store mængder formentlig forurenede tomater indgik endog i madlavning for styrken. Men målinger viste, at den radioaktive stråling var stor, og avisen finder det sandsynligt, at soldaterne har fået meget giftig plutonium fra bomberne ind i kroppen.

Også danske civile arbejdere på Thule-basen blev syge. Det førte i 90-erne til en række undersøgelser. Sidste år blev arbejdernes skæbne taget op igen i en film af Christina Rosendahl. Den blev udsat for skarp kritik af bl.a. læger, som hævdede, at det ikke er blevet bevist, at arbejderne blev syge på grund af ulykken.

Topfoto: Den amerikanske flåde fandt en brintbombe i havet ud for Palomares i Spanien. Bemærk den beskadigede snude. (Foto: US Navy)

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.


www.dragsdahl.dk