Trykt i Information 11. februar 1977

AMERIKANSK ADMIRAL:

"Vi vil udslette Europa for at redde Europa"

Den sikkerhedspolitiske situation har nået et vendepunkt, hvor både farer og muligheder er store

Af JØRGEN DRAGSDAHL

WASHINGTON, i februar – Danmark kan spille en vigtig rolle i den sikkerhedspolitiske udvikling ved at afvise amerikanske militaristers skræmmekampagne om en sovjetisk trussel.

Det mener admiral Gene LaRocque, stifteren af Center for Defense Information i Washington. I en årrække var han medlem af det øverste militærråds stab, Joint Chiefs Staff, og deltog på topplan i Pentagons strategiske planlægning. Han har undervist på en række militærakademier og en tid været leder af et. Han har også været kommandant over halvdelen af USA’s 6. flåde i Middelhavet.

Da han forlod flåden i 1972 oprettede han et forskningscenter, hvor formålsparagraffen bl.a. lyder: "Center for Defense Information er tilhænger af et stærkt forsvar, men er imod overdrevne udgifter og overdrevne styrkemål. Stærke sociale, økonomiske og politiske strukturer bidrager i lige så høj grad til den nationale sikkerhed og er nødvendige for vort lands styrke og livskraft".

Centerets stab er sammensat af civile forskere og pensionerede militærpersoner af højt rang. I centerets bestyrelse sidder blandt andet forhenværende vicedirektør i CIA, dr. Herbert Scoville, millionær-filantropen Stewart Mott, samt Paul Warnke, der netop har fået en toppost i Carter-administrationen som leder af nedrustningsforhandlinger.

Vendepunkt

"For så vidt angår NATO og Warszawa-pagten er situationen i Europa nået til et vendepunkt", siger admiral LaRocque til Information. "Der er i dag mulighed for at mindske spændingen. Men det er også muligt, at udviklingen på grund af overvejelser, der især er inspireret fra amerikansk side, vil gå i den forkerte retning. Vi kan komme til at øge våbenkapløbet, hvis vi hæver vore militærbudgetter".

"I dag er NATO meget stærkt, og efter vor mening, her på Center for Defense Information, ikke truet af et sovjetisk angreb. Set fra en rent militær synsvinkel tager det tre gange så store styrker, hvis en offensiv skal vindes, og NATO og Warszawa-pagten er stort set lige stærke. De fleste af sammenligningerne, vi ser her i USA, er mellem amerikanske og russiske styrker. På den måde skræmmer vi bukserne af det amerikanske folk, for Sovjet har større militærstyrker end USA, men når NATO og Warszawa-pagten sammenlignes, står vi lige. Russerne har flest tanks, men NATO’s anti-tankvåben er overlegent. I Mellemøsten så vi, hvordan styrede små-missiler effektivt neutraliserede overlegne tankstyrker".

"Vi skal arbejde os væk fra en militær konfrontation i Europa, ikke nærme os en. Og øgning af militærstyrkerne på begge sider bringer os nærmere til en konfrontation. Enhver, der hævder, at større militær styrke bringer os væk fra krig, har ikke forstået, hvad militær magt er".

- Hvorfor er situationen ved et vendepunkt?

"Der er adskillige faktorer. For det første er våbensystemerne blevet utrolig kostbare; de udgør en voksende byrde for begge parters økonomi. Den teknologiske udvikling går så hurtigt, at våbensystemerne må udskiftes næsten fra år til år. Dernæst har russerne nået en form for ligestilling med USA. De kan udslette os, uanset hvad vi gør. Vi er også i stand til at udslette Østlande, uanset hvad de gør. Uanset hvem der slår først til. Dette er ved at gå op for folk".

"For det fjerde er der så mange lande, der er ved at udvikle atomvåben, at det er gået op for USA og Sovjet, at de ikke længere kan kontrollere situationen. Pentagon har påpeget, at i løbet af 8 år vil 40 nationer være i stand til at udvikle atomvåben. Council on Economic Development, et meget anset konservativt forskningscenter, har lavet en rapport, som viser, at inden århundredets udgang vil 80 lande kunne lave atomvåben. I samme analyse viser man, at der ved århundredets slutning vil være materialer nok til 1.000.000 atomvåben. Vi ved, at der vil komme flere krige, og den næste kan blive altudslettende. Derfor er der en voksende erkendelse på begge sider af, hvor nødvendig en aftale er".

Militaristerne

"Hvis vi bliver ved med at lade arsenalerne vokse, får militaristerne stadigt større magt", fortsætter admiral LaRocque. "Deres magt tager til i de fleste lande i verden, selv i demokratierne. Der er langt flere militærdiktaturer i dag end for ti år siden. Krigsfaren vokser derfor".

"Endelig er der Carter, som har intimt kendskab til atomvåben. Han har et oprigtigt ønske om at ændre udviklingen. Det er også vigtigt, at vi i dag nøje kan følge, hvad den anden side gør. På en klar dag kan vi se boltene i et krigsskib under bygning".

- Kunne atomvåben holdes ude af en krig i Europa?

"Der er en ting, som jeg ikke tror, at europæerne har forstået, og det gælder især for danskerne og tyskerne. Måske skyldes det, at de ikke vil forstå det".

"Man har ikke forstået konsekvenserne af, at USA’s styrker i Europa er helt afhængige af deres atombevæbning. De er ikke længere konventionelle i traditionel forstand. Atomvåben er en integreret del af vor militære styrke, ikke noget særskilt. Vi har effektivt fjernet skellet mellem konventionel krig og atomkrig. Det betyder, at enhver form for væbnet konflikt med Sovjet straks vil føre til brug af taktiske atomvåben og man kan ikke skelne mellem taktiske og strategiske atomvåben. De militære styrker i Europa er opbygget for at udslette Europa i den hensigt at redde Europa, akkurat som det var tilfældet med vor idiotiske teknik i Vietnam".

For sent for Danmark

- Men et vigtigt argument for at styrke det militære beredskab er netop, at en krig ikke må udvikle sig for hurtigt, så man kan stoppe den igen efter en kortvarig magtdemonstration?

"Det vil være for sent for Danmarks og Tysklands vedkommende, selv hvis det skulle lykkes at stoppe krigen på et tidligt tidspunkt. I en NATO-manøvre, der hed Carte Blanche, tænkte man sig en 48 timers krig, hvorunder 335 taktiske atomeksplosioner fandt sted. Heraf skete de 268 på tysk territorium. Et meget forsigtigt skøn førte til, at mellem 1,5 og 1,7 millioner blev dræbt og 3,5 millioner såret. USA har omkring 7.000 taktiske atomvåben i Europa, og russerne har et stykke under halvdelen deraf. Der er ingen logik i at tænke sig en krig stoppet på et tidligt tidspunkt".

- Hvilken sikkerhedspolitisk rolle kan et lille land som Danmark overhovedet spille?

"Her i landet lægger man stor vægt på, hvad landene i Europa gør, og specielt lande som Danmark, der ligger tæt på Sovjet. Hvis danskerne demonstrerer, at de ikke er bange for Sovjet vil det mindske den frygt, der her i landet driver militærbudgettet i vejret. Hvis Danmark og andre lande i nærheden af Sovjet derimod bevæbner sig til tænderne, vil det motivere stigning i militærbudgettet her, og det vil igen få russerne til at styrke deres militær. Det er meget vigtigt, hvad et land som Danmark gør. Og I har chance for at demonstrere det. I har en stærk tradition for civil kontrol med militæret. I kan demonstrere en civil holdning over for nedrustningsproblematikken".

- Er der fare for en bølge af militarisme i USA?

"Der er noget ved dette land, som letter militarismens vækst, og det afspejles i Kongressens holdning til militærbudgettet. Der er stærk ansporing til at gribe konflikters løsning an med militære midler. En rapport fra Brookings Instituttet viste for nylig, at vi siden anden verdenskrig har anvendt militære magtmidler 215 gange. Militæret fører an, og så kommer udenrigsministeriet og diplomatiet bagefter. Den europæiske nedrustningskonference er en Potemkim-kulisse, en total fallit, fordi problematikken behandles som et militært spørgsmål. Det sammen gælder for SALT. Problemerne er politiske".

"Militæret er blevet meget stærkt her i landet, og det vil stå endnu stærkere, hvis spændingen ikke mindskes. Hver gang et militærdiktatur opstår, styrkes vores militærs position, for det er dem, der varetaget forbindelsen. Før vores ambassadør i Danmark foretager sig noget vigtigt, forhører han sig hos general Haig (NATO’s øverstkommanderende – red.). Han har alle de nødvendige midler til at forsyne ambassadøren med den nødvendige viden. Der er en tendens til, at vore forsvarsministre og de civile værnschefer bliver Pentagons gidsler. De står for svagt. Vi har ganske vidt en facade, som tyder på civil kontrol, men militærets stilling styrkes til stadighed", slutter admiral laRocque.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.