Trykt i Information 23. november 1979

Amerikansk top-ekspert går imod NATOs raketplaner

USA’s chefforhandler i SALT mener, at en beslutning nu om anskaffelse af krydser-raketter umuliggør aftale med Sovjet.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

NATO kan udmærket forhandle med Sovjetunionen om atomvåbnene i Europa uden først at beslutte placering af langtrækkende atomraketter i Vesteuropa. Det vil faktisk være klogest af hensyn til Europas sikkerhed at vente med den beslutning.

Det siger Carter-administrationens chef-forhandler i SALT, Paul Warnke, til Information. Fra 1977 til efteråret 1978 ledede han forhandlingerne med Sovjetunionen om en begrænsning af det strategiske våbenkapløb. Samtidig var han leder af forbundsregeringens kontor for rustningskontrol, ACDA. Han anses for at være en af USA’s førende eksperter i atomkapløbets dynamik og Sovjets syn på begrænsning af kaprustningen. I dag er han sagfører i Washington, men han rådgiver fortsat administrationen i spørgsmål af betydning for SALT.

Information har i aftes telefonisk spurgt ham, om det er nødvendigt, at NATO til december beslutter placering af nye raketter i Vesteuropa, så man kan få realistiske forhandlinger med Sovjetunionen.

"Mit personlige synspunkt er, at det ikke er nødvendigt", siger Paul Warnke. "Jeg mener, at vi nu skal få SALT II traktaten godkendt i Senatet og så finde ud af, om Bresjnev er oprigtigt interesseret i forhandlinger om begrænsning af de sovjetiske atomvåben i Europa. Vi bør finde ud af, om han bluffer eller ej".

- Det hævdes, at en beslutning i NATO er nødvendig for at have bytteobjekter, der kan fremtvinge begrænsninger for SS-20’s vedkommende?

"Jeg ønsker, at vi skal gøre klart, at vi ikke vil acceptere begrænsninger, hvis de ikke accepterer begrænsninger. Muligheden for placering i Europa kan anvendes til at skaffe den nødvendige indflydelse. Hvis land-baserede krydser-raketter først bliver placeret i Vesteuropa, bliver det praktisk talt umuligt at indgå aftale om begrænsninger. Jeg ønsker, at man vil beslutte, at hvis man ikke kan nå frem til en forhandlingsløsning for SS-20 og Backfire-bombeflyet, så vil man beslutte placering af våbnene i Europa. Men en beslutning nu om placering udelukker muligheden for effektive begrænsninger".

"Man kan til december beslutte tre ting: at fortsætte med moderniseringsprogrammet, ikke at fortsætte med moderniseringen, eller at fortsætte med moderniseringsprogrammet, hvis russerne ikke er villige til begrænsninger".

- I Europa frygter mange, at hvis NATO beslutter, at produktionen skal fortsætte samt hvor raketterne skal placeres, så vil vi også få dem, næsten uanset forhandlingernes udfald?

"Det er risikoen. Derfor foretrækker jeg en beslutning om, at vi vil forhandle om begrænsninger. Hvis det ikke lykkes, så må vi gå i gang med en eller anden slags modernisering".

Problemer med krydser-raketten

- Hvorfor vil landbaserede krydser-raketter udgøre et forhandlingsproblem?

"Når man først har udstationeret dem, så er det praktisk talt umuligt at kontrollere, hvor mange der er. De er forholdsvis små. Deres affyringsaggregat er ikke stort og genkendeligt. De er ikke som ballistiske raketter, hvor man kan kontrollere antallet af affyringsaggregater. Det er ikke nødvendigt med et specielt affyringsaggregat til de landbaserede krydserraketter. De kan i høj grad klare sig selv. Det, som bekymrer mig, er en situation, hvor både vi og Warszawa-pagten har udstationeret krydser-raketter. Det bliver meget, meget vanskeligt med kontrol, hvis ikke ligefrem umuligt. Det, som vi bør tage stilling til, er, om NATO’s sikkerhed bliver forbedret i en situation, hvor både vi og Warszawa-pagten har landbaserede krydser-raketter. Jeg mener faktisk, at situationen bliver meget mere risikabel. Derfor bør vi ikke tage en forhastet beslutning".

- Hvorfor har der ikke hidtil været forhandlinger om atomvåben i Europa? Har det været et vestligt ønske, for russerne hævder, at de har krævet det flere gange?

Vestlig afgørelse

"Det har været en vestlig beslutning. Vi mente, at det ville være for vanskeligt både at forhandle om de taktiske atomvåben og de strategiske på samme tid. Selvfølgelig har spørgsmålet optaget russerne mere, fordi vore langtrækkende taktiske atomvåben kan ramme Sovjetunionen. Desuden var det ikke muligt at forhandle om atomvåbnene i Europa blot med USA og Sovjetunionen ved forhandlingsbordet. NATO måtte inddrages. Vi ønskede at få SALT II klaret og ordnet de grundlæggende principper og så gå videre til atomvåbnene i Europa".

- Mener de, at forhandlingerne om atomvåben i Europa bliver lige så vanskelige og langvarige som SALT på grund af spørgsmålets indviklede karakter?

"Jeg mener, at de bliver meget vanskelige. Derfor mener jeg, at vi i SALT III bør opdele spørgsmålene i adskilte emnegrupper. Alt bør ikke vente på en ordning indtil alle problemer er løst. Når SALT II er godkendt, så kan vi forhandle tilføjelser til denne traktat. For eksempel kan man sænke lofterne over våbnenes antal og forlænge bestemmelsernes varighed. Det behøver ikke vente, indtil problemerne i Europa er blevet løst. Men samtidig med de forhandlinger, bør vi forhandle om atomvåbnene i Europa. I dem bør der være nær konsultation med og deltagelse af de andre NATO-lande".

SS-20

- I Vesteuropa gøres SS-20 til et farligt nyt våben, der vil stille Sovjetunionen bedre i en atomkrig begrænset til Europa?

"SS-20 er i denne henseende egentlig ikke forskellig fra deres gamle SS-4 og SS-5 raketter. Indtil de udviklede SS-20 var også en del af deres strategiske raketter rettet imod mål i Vesteuropa. Men ifølge NATO-traktaten er et angreb imod Vesteuropa et angreb imod USA. Jeg mener, at de erkender, at anvendelse af SS-20 ikke vil blive anset for at være en slags begrænset krig. Det er ikke et taktisk våben til anvendelse på den umiddelbare slagmark. SS-20 har tre sprænglegemer med omkring 100 kiloton sprængstof i hver. Det er et strategisk våben i den forstand, at det skal anvendes imod modstanderens område uden for slagmarken. SS-20 giver ikke Sovjetunionen en eller anden slags fleksibel evne til udkæmpelse af begrænset eller kontrolleret kamp. Et angreb med SS-20 bør i det mindste besvares med raketterne på vores u-både".

- Og De mener, at de amerikanske Poseidon u-både er tilstrækkelig afskrækkelse over for SS-20?

"Åh, ja. Det mener jeg. Det er en stor fejltagelse, at vi bør besvare SS-20 med et landbaseret raketsystem. Raketterne på u-både er et mål, der med langt mindre sandsynlighed vil blive angrebet i den tidlige fase af en krig. Hvis jeg var europæer, så ville jeg være meget, meget alvorligt bekymret over, hvorvidt mine interesser i sikkerhed vil være tjent med landbaserede raketter i Europa, der kan nå sovjetiske mål. Jeg mener ikke, at vi hovedkuls skal tage den beslutning".

- Der er forlydender om, at NATO vil kræve, at russerne skal afskaffe alle deres SS-20 raketter samt de gamle SS-4 og SS-5, hvis de nye raketter ikke skal indføres. Er det et realistisk krav?

"Det er det ikke. Under sådanne omstændigheder ville de kræve, at vi afskaffer vore hangarskibe med atombevæbnede fly og F-111 bombeflyene i Storbritannien. De vil selvfølgelig ikke afskaffe hovedparten af deres våbensystemer, hvis vi bevarer disse våben. Man gør nar med sig selv, hvis man forestiller sig, at man kan gå i forhandlinger og kræve, at den anden part skal acceptere ensidige indrømmelser. Og det er, hvad det forslag går ud på".

- Hvordan forholder NATO’s initiativ sig til artikel 6 i traktaten om ikke-spredning af atomvåben?

"I denne artikel forpligter atommagterne sig til at bringe atomoprustningen under kontrol. Vi er forpligtet til grundigt at udforske mulighederne for rustningskontrol. Hvis vi accepterer Bresjnevs udfordring, så vil underskriverne af traktaten se det som en opfyldelse af forpligtelserne ifølge artikel 6. Men hvis vi fortsætter med moderniseringen uden først grundigt at have udforsket forhandlingsmulighederne, så mener jeg, at denne adfærd er i modstrid med forpligtelserne ifølge artikel 6".

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.