Flertal i Vesteuropa går imod NATO’s raket-planer - (DEN KOLDE KRIG)

WASHINGTON, 10. maj – NATO’s raket-projekt mødes af bred modstand i Vesteuropa, viser opinionsundersøgelser, der i marts på den amerikanske regerings foranledning er blevet foretaget i en række vesteuropæiske lande.

Omkring halvdelen af befolkningen i Storbritannien og Holland går imod placering af de nye atomraketter i deres lande. To-tredjedele af vesttyskerne er imod. Undersøgelsen viser også, at befolkningen i en række vesteuropæiske lande foretrækker forhandlinger med Sovjetunionen frem for "styrkelse af NATO", som det udtrykkes i en analyse af undersøgelsen.

Det er regeringsorganet International Communications Agency (ICA), som har fået udspurgt 1.000 voksne i hvert af følgende lande: Storbritannien, Frankrig, Vesttyskland, Norge og Holland. ICA er USA’s officielle informationstjeneste. Uafhængige opinionsinstitutter har forestået indsamlingen af data. Analysen foretages af ICA’s eksperter, og en række delbeskrivelser af undersøgelsen er for tiden under udarbejdelse. Den nye undersøgelses data støttes af tidligere opinionsanalyser, som også er blevet beskrevet i rapporter fra ICA.

NATO besluttede i december 1979 anskaffelse af 572 langtrækkende atomraketter. Samtidig besluttede man, at forhandlinger med henblik på kontrol med atomkapløbet skulle tilbydes Sovjetunionen. Et udenrigsministermøde i NATO har netop kaldt raketternes anskaffelse "mere nødvendig end nogensinde". Man bekræftede samtidig, at forhandlinger skal forsøges, men det er mellem vestlige sikkerhedspolitiske eksperter alment accepteret, at disse forhandlinger ikke vil stoppe raketternes anskaffelse.

I en foreløbig analyse fra ICA, der er dateret 21. april, oplyses, at fremgangsmåden NATO har valgt – udstationering af raketterne samtidig med forhandlinger – kun støttes af omkring 20 procent i Vesttyskland, Holland og Storbritannien.

Analysen konstaterer, at "rustningskontrol generelt foretrækkes frem for styrkelse af NATO". Folk er blevet spurgt, hvorvidt en mere ihærdig forhandlingsindsats eller styrkelse af NATO er den bedste måde, hvorpå deres sikkerhed kan styrkes.

Rustningskontrol foretrækkes af 50 procent i Frankrig. I Holland foretrækker 44 procent imod 21 procent forhandlinger. I Storbritannien er tallene 40 procent imod 31 procent. I Vesttyskland er det 35 procent over for 21 procent, når de udspurgte stilles over for dette valg. De norske deltagere er lige delt – 38 procent imod 35 procent.

I analysen konstateres, at med undtagelse af Norge og Storbritannien er de "bedre uddannede" dele af befolkningen mere for rustningskontrol end gennemsnittet.

Det hedder videre: "Betydningen den vesteuropæiske offentlighed tillægger rustningskontrol understreges af, at kun omkring én ud af ti i hvert af de fem lande foretrækkes aflysning af rustningskontrol med Sovjetunionen, hvis Sovjetunionen invaderer Polen. Ud af otte aktionsmuligheder, som kunne anvendes, hvis Sovjetunionen invaderer Polen, er kun indkaldelse af de pågældende landes militære reservestyrker en mindre populær reaktion".

Interessant nok er den "bedre uddannede" befolkningsdel i denne sammenhæng "meget mere" for aflysning af forhandlinger end gennemsnittet.

I en udtalelse fra NATO’s forsvarsministre tidligere på året truede man netop med stop for forhandlinger, hvis Sovjetunionen invaderer Polen.

Analysen af den nye undersøgelse indeholder endnu ikke de konkrete tal for mange af svarene ud over den før nævnte konstatering af, at "omkring halvdelen af briterne og hollænderne og to-tredjedele af vesttyskerne går imod placering af TNF i deres lande" - (TNF betyder Theatre Nuclear Force).

Men tidligere undersøgelser støtter denne konklusion. I en analyse dateret 1. april hedder det således, at "den vesteuropæiske offentlighed er generelt imod TNF-stationering i deres lande", og senere: "Der er relativt lille støtte til TNF-stationering fra den vesteuropæiske offentlighed".

Man refererer en opinionsundersøgelse i Storbritannien fra marts, der viste, at 51 procent af offentligheden er imod placering af de såkaldte krydsermissiler på britisk område – 31 procent er imod under alle omstændigheder; 20 procent er imod stationering, hvis der er udsigt til, at forhandlinger med Sovjetunionen kan lykkes.

En undersøgelse fra Vesttyskland fra marts 1980 viste, at 60 procent over for 25 procent er imod placering af atomraketterne. I Holland var sidste efterår 53 procent imod 39 procent modstandere af atomvåben på deres område. I september 1980 viste en undersøgelse i Belgien, at et flertal på 42 procent imod 26 procent er imod krydsermissiler på belgisk område. Der er endnu ingen analyser fra Italien, der også skal modtage raketter ifølge de nuværende planer.

[i] Undersøgelserne, som omtales i denne og en række følgende artikler, blev erhvervet under et besøg på den amerikanske informationstjeneste ICA’s kontorer i Washington. Artiklerne viste sig imidlertid så kontroversielle, at da en ledende ekspert ved Kongressens forskningstjeneste CRS, Stan Sloan, kontaktede ICA for at få dokumenterne udleveret, fik han oplyst, at de nu var blevet klassificerede. De blev dog udleveret senere.