Trykt i Information 6. november 1981

 

 

FORSIDELEDER AF JØRGEN DRAGSDAHL

”Nyttige idioter” ^[i]

 

GODE GAMLE LENIN har stadig en vis aktualitet, og i den aktuelle spionaffære har Uffe Ellemann.Jensen anvendt ham. Med henvisning til den revolutionære mesters lære ønsker Venstre-manden oplyst, hvem de ”nyttige idioter” er, som med bistand fra en sovjetisk diplomat bevidst eller ubevidst har tjent Kremls sag.

Det ville være rart, hvis sovjetiske agenter og kommunistiske medløbere blot var et fænomen, som kan tilskrives idioti og lyst til gratis sprut. Men så nem er sagen ikke. Undergravende virksomhed er et naturligt led i nationernes magtkamp, og når den skærpes, så bliver spionerne også mere aktive. Ondets rod er derfor storpolitisk spænding, og hvis vi skal det til livs, er det konfrontationen, man skal bekæmpe.

Den moralske forargelse over aktiviteten bliver følgelig uærlig eller naiv, hvis den løsrives fra fænomenets sammenhæng. Spionfeber kan endog medvirke til, at konfrontationen skærpes – og at spionerne får ekstra meget arbejde.

Indtil vi når den lykkelige tilstand, hvor spionage bliver overflødig, er det interessante spørgsmål: Hvordan kan et samfund beskytte sig? Hvordan begrænses fjendtlige magters muligheder? Hetz imod politiske ”afvigere” og øget magt til politiet er næppe vejen, hvis man skal dømme efter de kommunistiske lande, hvor undergravende virksomhed med støtte udefra stadig trives.

HVORFOR BLIVER FOLK ”nyttige idioter”? Meget lidt i spionagens historie tyder på, at finansiel opmuntring er en god forklaring. Utilfredshed med ens eget samfund er et hyppigt motiv. Modgiften er derfor styrkelse af borgernes tilfredshed med den verden, som omgiver dem.

Vort system har i den forbindelse en række svagheder. Beskrivelserne af, hvordan CIA finansierede USA's venner i magtkampen, har utvivlsomt gjort modtagelse af bistand fra den anden side nemmere. Hvorfor er det kun kapitalismens lakajer, som skal være velbeslåede? Hvorfor kan socialismens aktivister ikke modtage støtte, når kontakter til CIA eksempelvis ikke har hindret førende opinionsmageres aktivitet?

Desillusion over kontrasten mellem demokratiets idealer og den praksis, nogle af dets ivrige fortalere har, kan også hente næring i den vulgære debatform, som f.eks. borgerlige blade og politikere anvender. Uffe Ellemann-Jensen går til kamp imod tilhængere af en atomfri zone, men kan hans indsats virkelig gøre krav på respekt, når han ikke selv har formuleret sig udførligt angående dette emne? Benytter han ikke blot den aktuelle sag til en hetz, så han kan undgå den indsats, som demokratiske idealer kræver?

Faktisk er Uffe Ellemann-Jensen også en ”nyttig idiot”, fordi han med sit platte debatniveau undergraver respekten for demokratiets spilleregler.

RÅDDENSKAB i vort eget system kan forklare, hvorfor sovjetiske agenter har så let spil, men det er selvfølgelig ingen undskyldning. Man må derfor håbe, at den danske fredsbevægelse lærer af skandalen.

Ingen med blot overfladisk kendskab til DKPs virke kan benægte, at denne organisation er et redskab for en fremmed magt. Når man plejer omgang med dens aktivister, er muligheden for udnyttelse stor. Et modtræk er, at man lægger sin politik an, så alt samarbejde foregår på egne betingelser.

Problemet med den famøse annonce er ikke kun, at den muligvis er blevet betalt af KGB, men at dens tekst er så forenklet, at den blot er et supplement til sovjetisk udenrigspolitik. Man støtter en atomfri zone i Norden, men ignorerer totalt de nødvendige betingelser derfor. Sovjetunionen skal tvinges til modydelser. Ellers er det en ensidig gave til Warszawa-pagtens militære planlæggere.

Det er rigtigt, at Sovjetunionen presset hårdt af nødvendighed har virket mere ”fredselskende” end f.eks.Reagans USA. Det er også rigtigt, at megen vestlig propaganda er løgnagtig. Men det er katastrofalt for bevægelsens mål, hvis det inspirerer til godmodighed over for Kremls såkaldte fejltagelser. Sovjetunionen har stærke militaristiske træk, og de skal bekæmpes ihærdigt. Det kan ske gennem en udnyttelse af modsætningerne i det sovjetiske system. Der er utvivlsomt kræfter i Moskva, der prioriterer afspænding højere end militær sejr i Afghanistan og knægtelse af det polske oprør. Der er kræfter, som gerne ville opgive nogle sovjetiske a-våben i området op til Norden, hvis man til gengæld kunne mindske den militære spænding i området.

Fredsbevægelsen i Vesten vil altid af nogle demagoger blive beskyldt for prosovjetisk aktivitet, men dens effektivitet står og falder med dens selvstændighed. Kompromis’er med DKPs aktivister giver ikke den nødvendige markante profil. Kampen for fred og socialisme er i disse mere eller mindre bevidste agenters øjne ensbetydende med voksende indflydelse for Sovjetunionen. De er deltagere i den konfrontation, som truer verden med ragnarok. Thi større magt til Kreml vil blive bekæmpet indtil døden af de militaristiske kredse i Vesten, som henter næring fra deres sovjetiske åndsfællers aktivitet.
 
SÅ VEJEN FREM går ad den kvalificerede debats vej. Hvis man uddyber sine argumenter og demonstrerer en principfast holdning, da bliver mulighederne for bagvaskelse og udnyttelse mindre.

Det gælder fredsbevægelsen. Og det gælder resten af Danmarks politiske miljø. Når nationen har et sundt demokrati, da bliver agenternes muligheder dårligere. Ofte er fredsaktiviteter blevet korrumperet, fordi DKPerne og deres medløbere er ihærdige og organisatorisk dygtige. Det kan kun modvirkes gennem en endnu mere indædt aktivitet fra de heldigvis brede kredse i bevægelsen, som faktisk er enige i ovenstående betragtninger.

Agenternes effektivitet fremmes, hvis man holder sig passiv af frygt for at blive taget til indtægt for sovjetiske interesser. Og de fremmes især, hvis man fører en hetz imod hele fredsbevægelsen, som kun efterlader de mest hårdføre aktivister på scenen.                            

 JD

________________________________________________

[i] Lederen ”nyttige idioter” henviser til en aktuel ”spionaffære”, som drejede sig om forfatteren Arne Herløv Petersen. Han var kort forinden blevet arresteret. Mellem anklagerne var, som omtalt i lederen, en annonce for en atomfri zone, der angiveligt med økonomisk støtte fra Sovjet, var blevet indrykket i nogle aviser. Arne Herløv Petersen blev senere løsladt og der blev aldrig rejst tiltale.

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.