Trykt i Information 5. april 1982

 

 

LEDER AF JØRGEN DRAGSDAHL

 

Hold ferie i Øst (II)

 

HVIS MAN BÆRER det mærke, som står under denne leder, på sit tøj i DDR, gør man sig skyldig i en forbrydelse, formodentlig undergravelse af statens sikkerhed. Manden, som smeder sværd til plovjern, er også en statue, som Sovjetunionen har givet til FN. Formodentlig er gaven et udtryk for sovjetisk fredsvilje.

I Polen har myndighederne indført krigsretstilstand. Angiveligt skal det beskytte freden i Europa. Et resultat er, at præsident Reagan er blevet en helt for mange polakker. Som chefredaktør Jahn Otto Johansen beskriver på side 2, har dele af den polske befolkning reageret på den amerikanske sanktionspolitik med en "jo værre, jo bedre"-holdning. Stadigt mere tyder på, at den polske krise er blevet låst fast i en ond cirkel, hvor undertrykkelse og desperat modstand i de kommende måneder vil gøre Polen til et arnested for konflikter, der yderligere vil forgifte Øst-Vest forholdet.

I Tjekkoslovakiet har myndighederne ifølge det britiske dagblad The Guardian igen slået til imod den systemkritiske gruppe Charta 77. Politiet har anholdt deltagerne i et seminar i filosofi, som dr. Ladisslav Hejdanek (1) afholdt. Efter 20 timers tilbageholdelse blev deltagerne løsladt, men også advaret om, at nye seminarer vil medføre anklager for sammensværgelse. I samme uge modtog fredsbevægelsen i Vest en solidaritetserklæring fra Charta 77.

I Sovjetunionen blev en ung systemkritiker, Ivan Kovalyov, i fredags idømt 5 års fængsel og 5 års eksil på et afsides sted i landet. Ifølge TASS var han anklaget for "fremstilling, opbevarelse og omdeling af bagvaskende materialer, som smæder Sovjetunionens politiske og sociale system med henblik på undergravelse og svækkelse af den sovjetiske stat". Kovalyov var medlem af en gruppe, som på privat initiativ ville undersøge den sovjetiske overholdelse af Helsinki-slutakten. Los Angeles Times hævder, at omkring 50 medlemmer af denne gruppe er blevet straffet i de senere år.

VEDKOMMER DENNE undertrykkelse fredsbevægelsen i Vest? De meget smukke fredsmarcher her i landet søndag var tilsyneladende ikke påvirkede, og man føler sig i fredsforstyrrerens rolle, når man rejser spørgsmålet. Beskyldninger for anti-kommunistisk hetz, koldkrigspropaganda, splittelsesmageri osv. møder spørgsmålet.

Det er unægtelig et ret ubehageligt selskab, man kommer i, hvis man sammenkæder fred og respekt for menneskerettighederne. Det er en sammenkædning, som siden bolsjevikkernes revolution er blevet anvendt til begrundelse for oprustning samt forsøg på undergravning af de såkaldt kommunistiske landes system. Den amerikanske forsker Richard Barnet har i sin analyse af afspændingspolitikken, The Giants, påpeget, at dens forudsætning var, at de vestlige regimer erkendte nødvendigheden af sameksistens med de eksisterende regimer i Øst. Tidligere havde vestlige politikere argumenteret, at systemerne skulle ændres, førend et mindre konfrontationspræget samkvem ville være muligt.

Men valget er egentlig ikke fredsbevægelsens. Undertrykkelsen i Øst påvirker dens muligheder, selv om dele af den gerne vil udelade en sammenkædning. En fredsmarch gennem DDR og Tjekkoslovakiet er ikke mulig, fordi myndighederne dér frygter ukontrolleret aktivitet fra private. Konfrontationen i Polen vil dybt påvirke det politiske klima i Europa, og hvis fredsbevægelsen ikke har en politik over for krisen, vil den virke irrelevant i forhold til de problemer, som mange europæere er engageret i. Når verdens regeringer efter Anden Verdenskrig har stadfæstet respekten for menneskerettigheder i internationale aftaler, så skyldes det en erkendelse af, at fred og frihed hænger sammen. Det er en lærestreg, som det nazistiske Tyskland gav omverdenen, og det er en lære, man senest kan drage af Argentinas angreb på Falklandsøerne, som skal aflede argentinernes opmærksomhed fra diktaturets følger.

INDBLANDING I andre staters indre anliggender er også forbudt i internationale aftaler. Men det gælder ikke, når fundamentale menneskerettigheder overtrædes, og det kan slet ikke gælde for ikke-statslige bevægelser. Hvis det modsatte var tilfældet, ville solidaritetsbevægelser med f.eks. befolkningen i El Salvador være utilstedelig.

Forbuddet imod en fredsmarch gennem DDR og Tjekkoslovakiet understreger, at hvis en dialog skal i gang mellem befolkningerne i det delte Europa, da skal det ske på en måde, som staterne ikke kan kontrollere. Dele af den vestlige fredsbevægelse har foreslået, at man indleder denne dialog bl.a. ved at holde ferie i Øst.

Afspændingen skal gøres meningsfyldt for den enkelte, så man har en konkret menneskelig interesse i dens fortsættelse og udbygning. Det er et mere solidt fundament for fred i Europa end "afspænding" mellem statsledere. Hvem skal ellers forsvarer "afspændingen", når disse ledere udskiftes, eller de ser såkaldt nationale interesser i spænding?

Det er forståeligt, at polakkerne ser en ven i Reagan, og at de ikke tror på deres egne lederes karakteristik af ham. Måske har folk fra Vest større troværdighed. Et andet resultat af en dialog mellem private kan være, at vi i Vest ikke igen lader os skræmme af undertrykkelse til oprustning. JD

 

1. Ladislav Hejdanek var blandt de første underskrivere af de tjekkoslovakiske systemkritikeres manifest Charta 77 og i flere perioder talsmand for bevægelsen. Hans essay "Øjeblikkets fordring – menneskerettighederne og den demokratiske etik" er oversat til dansk og udgivet i tidsskriftet "Vandkunsten" nr. 2/90.

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.