Trykt i Information 25. november 1982

 

FORSIDELEDER AF JØRGEN DRAGSDAHL

 

Moral og atomvåben

 

DANMARK er et land, som har vendt kirkerne ryggen; måske er det årsagen til, at moralske værdier sjældent inddrages i den offentlige debat.

Moral er imidlertid af central betydning, når man skal vurdere de seneste dages ”debat” af det fastfrysningsforslag i FN, som regeringen efter pres hverken stemte for eller imod. Man behøver ikke være professor i etik for at se, at der er noget frygteligt galt med de moralske værdier i en verden, som årligt bruger 600 milliarder dollar angiveligt til forsvar af liv, men samtidigt ikke kan skaffe et beløb, som svarer til militærets forbrug på en dag, så 17 millioner børns død årligt kan undgås ved hjælp af bedre kost- og sundhedsforplejning.

Moral burde også hindre, at præsident Reagan kan kalde det nye MX-missil ”Fredsbevareren”. Våbensystemet er det hidtil farligste, da det stiller Sovjetunionen over for et lammende overraskelsesangrebs trussel. Der skal foreløbig bygges 100 af typen. Hvert missil har op til ti sprænglegemer, som hver har en sprængkraft på op til 600 kiloton. Eller sagt på en anden måde: under hele anden verdenskrig anvendtes omkring 3,5 megaton i sprængstoffer – hver raket har en sprængkraft på op til 6 megaton. Dertil kommer, at projektet er et brud på SALT II traktaten. Der må også være noget galt i Danmark, når Udenrigsministeriet endnu ikke har fordømt traktatbruddet, selv om det ikke er kommet overraskende.

PAVEN konstaterede i september, at forebyggelse af atomkrig ”er det største moralske spørgsmål, som menneskeheden nogen sinde har stået over for”. I 1978 konstaterede alle FN’s medlemslande i en fælleserklæring: ”Menneskeheden er stillet over for et valg: vi må standse rustningskapløbet og gå over til nedrustning eller imødese udslettelse”.

På den baggrund savnes passende ord, når man skal karakterisere de udtalelser, som medlemmer af regeringen er kommet med i de seneste dage. Schlüter har kaldt fastfrysningsforslaget ”et komma” og ”en fristil”. Han har kaldt Anker Jørgensens indsats ”cirkus”. Finansministeren og udenrigsministeren har på lignende vis kaldt de svenske og mexicanske bestræbelser ligegyldige.

Den eneste, der har indset sagens principielle betydning, er Anker Jørgensen, som ville styrte regeringen. Stop for våbenkapløbet er et spørgsmål om liv eller død. Hvis regeringen ikke skal væltes på sådanne emner, hvad er så nok til, at den mister Folketingets tillid? Uenighed omkring nogle detaljer i beskatningen af pensionskasserne? Hvis man endelig skal beklage sig over Socialdemokratiets holdning, må det være, fordi partiet ikke krævede et dansk ja i FN. Denne sag er uegnet til taktiske overvejelser. Det moralsk rigtige er, at man støtter initiativer, som går imod våbenkapløbet. Alt andet er umoral.

DEN MORALSKE fallit bliver klarere, når man ser nærmere på de såkaldt saglige indvendinger.

Det er af regeringen blevet hævdet, at en fastfrysning ville legitimere en sovjetisk overlegenhed. Det blev endog gentaget i den danske stemmeforklaring. Det er urigtigt, når man ser på atombalancen under ét, hvor der eksisterer en slags grov jævnbyrdighed, og hvor USA i antallet af sprænglegemer har en meget stor overlegenhed. Regeringen har også sagt, at man har en ubalance i Europa i tankerne. Bortset fra, at man ikke kan isolere et enkelt felt fra den store sammenhæng – en eurostrategisk balance er et forvrøvlet og farligt begreb – så argumenterer regeringen reelt, at en sovjetisk overlegenhed på nogle få hundrede sprænglegemer i Europa er så farlig, at man ladet det bestemme sin holdning til arsenalerne totalt. De er på sammenlagt omkring 50.000 sprænglegemer – i sprængkraft mere end 1 million gange Hiroshima-bombens. Blot USA vil i de kommende år bygge op imod 37.000 nye bomber. Og det vil man ikke erklære, at man ønsker stoppet!

Regeringen siger også, at resolutionen i FN vil skade forhandlingerne mellem USA og Sovjet. Det er en ganske grov beskyldning imod bl.a. den svenske regering. Og tror man virkelig, at erfarne amerikanske forhandlere, som f.eks. Gerard Smith og Paul Warnke, vil skade forhandlingerne? De støtter fastfrysningsforslaget og har støtte fra fhv. chefer for de amerikanske efterretningstjenester, militære topfolk og hundreder af amerikanske biskopper.

Det iøjnefaldende i denne sag er den løsagtige omgang med et dybt alvorligt emne og den uvidenhed, som regeringen har demonstreret. Fra adskillige kilder har Information fået oplyst, at Henning Christophersen i det udenrigspolitiske nævn afslørede, at han ikke kendte det forslag om fastfrysning, som senatorerne Kennedy og Hatfield har lagt frem i Senatet. Christophersen troede, at det kun var rettet imod de strategiske atomvåben. Og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen afslørede ligeledes i det udenrigspolitiske nævn manglende kendskab til de kontrolforanstaltninger, som ligger i fastfrysningsforslagene.

SKYLDEN for regeringens umoralske adfærd deles imidlertid af en lang række danske institutioner, som har svigtet i atomdebatten.

Hvor er de kendte ”borgerlige” personligheder, som i andre lande har brudt med traditionelle loyalitetshensyn? Endnu har ingen i dette land overrasket med offentlige protester. I stedet for gøres Anker Jørgensen til en ”sølle” skabning, fordi han udtrykker sig mere markant i dag end for nogle få måneder siden. Er den fhv. direktør for CIA, William Colby, også en ”sølle” person, for nu at bruge Schlüters udtryk, fordi han sammen med talrige andre deltagere i amerikansk oprustning nu protesterer imod vanviddet og støtter fastfrysning?

Hvor er de retskafne danske borgerlige politikere, som i andre lande har skabt bevægelse i partistrukturerne med enegang? Hvor er de danske kirkelederes samlede protest? Hvor er de højtstående militærpersoner, som sætter moral over karriere? Hvor er de embedsmænd, som i andre lande bryder deres troskab over for systemet og med udsivning af fortrolige oplysninger lukker op for den lukkede verden og sætter kærlighed til livet over traditioner fra enevældens tid? Hvorfor gennemhegler journalister Anker Jørgensen, medens de lader regeringens talsmænd sludre ret så frit?

Der er something rotten i Danmark. 

JD

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.