Trykt i Information 14. september 1983
BAGSIDELEDER AF JØRGEN DRAGSDAHL
Fjendebilleder
ORDENE HAR VÆRET mange i dagene [i] efter nedskydningen af det sydkoreanske passagerfly, men talrige spørgsmål er fortsat uafklarede. Fra hørmen af gensidige beskyldninger fremstår imidlertid nu tre skræmmende kendsgerninger.
En af de mindst bemærkede udtalelser er måske den vigtigste. I fredags holdt den sovjetiske forsvarsminister Ustinov en tale, hvor han satte fly-affæren ind i en større sammenhæng. De "imperialistiske kredse" har med henblik på fremme af sine "militaristiske planer" og for at "ophede den internationale situation endnu mere" ofret det sydkoreanske fly i en "uhyrlig provokation".
Og han fortsatte: "De ultra-reaktionære kredse i de førende kapitalistiske landes monopolistiske bourgeoisi er helt klart indstillet på at løse den historiske strid mellem socialismen og kapitalismen ad militær vej … Socialismens fjender rasler med våbnene og demonstrerer med utilsløret kynisme deres beredthed til at tage dem i anvendelse, hvad øjeblik det skal være". I en situation med en voksende krigstrussel kan det kommunistiske parti og den sovjetiske regering under hensyntagen til folkenes freds- og sikkerhedsinteresser ikke undlade at forstærke sine væbnede styrkers kampkraft, konkluderede Ustinov.
Med udskiftning af nogle ord svarer denne opfattelse af fjenden helt til det indtryk, som mange i Vest efter nedskydningen af det sydkoreanske fly har af lederne i Kreml. Konservative kommentatorer kan regne med lydhørhed, når de, som amerikaneren George F. Will, erklærer, at det mest chokerende ved affæren er, hvor chokerede mange mennesker er blevet. Dagen, hvor de 269 passagerer blev dræbt, var den 24.041’ned siden styret i Kreml blev oprettet. Will regner med, at mændene i Kraml i løbet af den tid har dræbt 20 millioner af sit eget lands borgere, hvad der er 866 menneskeliv i gennemsnit pr. dag. "Så med mindre Den røde Hær massakrerede endnu en landsby forrige torsdag, så havde regimet en dag med mindre end gennemsnitlig blodsudgydelse".
Den første kendsgerning i fly-affæren er altså tilsyneladende, at visse amerikaneres opfattelse af Sovjetunionen helt modsvares af visse russeres syn på deres modpart. I begge lejre piskes der en stemning op, hvor "fjenden" er indbegrebet af al ondskab. Man kan blot håbe på, at Ustinovs ord ikke stammer fra ærlig overbevisning, men er en panisk reaktion på det kolossale tab af ansigt, som hans styrker har lidt.
FOR DET ANDET har det sovjetiske luftforsvar handlet med militær automatik, og dermed fremkaldt en politisk krise af afgørende historisk betydning. Amerikanske embedsmænd bekræftede mandag, at det amerikanske rekognoseringsfly af typen RC-135 var i området, fordi man ventede prøveaffyring af sovjetiske raketter imod det sædvanlige målområde ved Kamchatka. Det kan have bidraget til, at de sovjetiske styrker i området var mere paranoide end sædvanligt. Ordren til nedskydning af flyet er kommet fra den regionale kommandant for luftforsvaret, og den øverste militære ledelse samt de politiske ledere er først blevet orienteret bagefter, konkluderer flere vestlige medier efter marskal Ogarkovs pressekonference i fredags. Hver eneste sovjetisk borger, som var indblandet i angrebet, optrådte i nøje overensstemmelse med landets militære praksis og politiske psykologi, konstaterer Newsweek. Der er handlet helt efter bogen – uden hensyntagen til de enorme politiske konsekvenser.
Men det er ikke ensbetydende med, at affæren afslører et særegent sovjetisk barbarisk sindelag. To journalister fra The Sunday Times har gennemgået det amerikanske bevismateriale, og de drager den konklusion, at russerne godt nok har optrådt klodset og inkompetent – men de begik ikke et koldblodigt drab. Den seneste revision af båndoptagelsen med de sovjetiske piloters samtaler, som viser, at der sandsynligvis blev affyret advarselsskud, støtter denne opfattelse. Piloterne har sandsynligvis troet, at de forsvarede deres land imod en militær provokation.
FOR DET TREDJE er præsident Reagan affærens sejrherre. Årsagen er delvis i strid med den foregående konklusion. Affæren har gavnet ham, fordi nedskydningen anses for en bekræftelse af alle hans anklager imod Djævlens lærlinge i Kreml – et ondt styre, som ikke hører til i menneskehedens samfund.
Netop fordi affæren tilsyneladende passer så fint ind i hans ideologi, bliver præsidenten rost, fordi han har reageret med en vis beherskelse. Fra denne mand ventede liberale kritikere vanvittige aktioner, når provokationen var af dette format. Fra den amerikanske højrefløjs side er man til gengæld rasende over, at præsidenten ikke følger sin retorik op med konkrete foranstaltninger på samme niveau. Men i statsmandens rolle kan Reagan svare dem, at godt nok er den første impuls hævngerrighed, men "der er ingen måde, at man kan hævne noget sådant på". Og han kan da også være godt tilfreds med de automatiske gevinster. Kongressen mener, at præsidenten nu får alle sine ønsker opfyldt for militærbudgettets vedkommende. Godt nok har produktion af nervegas og MX-raketter ikke meget med sikkerhed for passagerfly at gøre, men disse projekter samt mange flere er på det nærmeste allerede vedtaget nu.
Præsidenten har ikke afbrudt forhandlingerne i Geneve. Det vil de europæiske statsledere være taknemmelige over. Og den amerikanske højrefløj raser af samme årsag – det store finansdagblad Wall Street Journal opfordrede i en leder tirsdag til øjeblikkeligt stop for samtalerne. Men selv om disse forhandlinger fortsætter har Reagan hentet sig endnu en gevinst: de politiske muligheder for et kompromis er væk. Det er usandsynligt, at den amerikanske opinion vil acceptere, at USA bøjer sig afgørende, og europæiske statsledere vil vide, at pression imod Washington er håbløs. Chancerne for afværgelse af de amerikanske raketters opstilling og skærpet politisk konfrontation eksisterer ikke længere. Med disse fjendebilleder, militære institutioner i krigerisk sindstilstand og en Reagan uden modspil er der lagt op til hårde tider. Som den amerikanske præsident sagde det: "En handling af denne art afslører, hvor nemt en konflikt kan starte ved et tilfælde". Man kan tilføje, at han selv og NATO med konfrontationspolitikken har bidraget stærkt til, at man med så god ret kan føle sig temmelig ulykkelig i dag. JD
[i] Flyet, der havde koden KAL 007, blev skudt ned den 1. september 1983 i nærheden af den sovjetiske halvø Sakhalin.
Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.
|
|