Trykt i Information 19. november 1985
Verden er bedre hjulpet uden våbenkontrol
Indflydelsesrig amerikansk strateg ser topmødet [i] som mulig optakt til aftaler i det kommende år
Af JØRGEN DRAGSDAHL
WASHINGTON, 18. nov. – Hvis Gorbatjov selv tror på sin kritik af Reagans strategiske forsvarsinitiativ [ii], kan topmødet blive overstået hurtigt.
Informations korrespondentHan skal bare spørge den amerikanske præsident: Vil I stoppe Star Wars? Så siger Reagan: Nej. Derefter bør Gorbatjov tage hjem.
"Men det vil ikke ske", siger Edward Luttwak. Og dermed har han til egen tilfredshed argumenteret for, at de sovjetiske angreb på USA’s strategiske forsvarsinitiativ SDI blot er taktik. De amerikanske planer vil ikke hindre en aftale om nedskæringer i de offensive missiler, mener han. Men den kommer først engang til næste år.
Edward Luttwak er en provokerende, velinformeret og indflydelsesrig deltager i den amerikanske sikkerhedsdebat. Sidst har han været tilknyttet centeret for strategiske studier ved Georgetown universitetet. Han har på konsulent-basis tjent mange amerikanske præsidenter. Luttwak er en nær ven af viceforsvarsminister Richard Perle, der er blevet kendt for sin effektive guerillakrig i bureaukratiet imod rustningskontrol. Som uafhængig forsker kan han bedre end Perle offentligt argumentere for denne fløjs synspunkter op til topmødet.
Bedre klima målet
Hvad er hans forventninger til topmødet?
"Det kan meget nemt blive vellykket, fordi det skal opnå så lidt", siger han. "Begge parters formål er, at det skal gøre risikoen for konflikter mindre. Siden nedskydningen af det koreanske passagerfly har spændingen været større, end både Washington og Moskva ønsker".
- Skal vi vente aftaler, som giver fremskridt for rustningskontrol?
"Det kan næsten helt udelukkes. Delvist skyldes det kronologi. Begge parter har fremlagt forslag, og det vil tage mange måneder, inden de er analyseret. På et topmøde ét år fra nu, er der muligheder. Det sovjetiske nedskæringsforslag er så fyldt med miner og betingelser skrevet med småt, at det kun kan give en orientering, når problematikken omkring dybe nedskæringer skal overvejes. Det amerikanske modforslag kunne udgøre grundlaget for en aftale. Men langvarige forhandlinger bliver nødvendige".
- Skal vi vente en aftale nu med nogle generelle retningslinjer for, hvordan forhandlerne skal gå videre?
"Det er ikke umuligt, at der kommer en principerklæring. Men det vil være en tom gestus, fordi den nødvendigvis må blive indholdsløs".
Rustningskontrol skadelig
- Kan rustningskontrol spille en positiv rolle i forholdet mellem supermagterne?
"Vi har nogle årtiers erfaring, som maner til skepsis. Vi ved nu, at Sovjetunionen kun overholder, hvad aftalernes tekst præcist forpligter dem til. De gør ikke, hvad aftalerne helt udtrykkeligt forbyder, men de gør alt andet. Teknisk set kan rustningskontrol opnå meget lidt, fordi Sovjetunionen ikke accepterer, at der er en ’ånd’ eller et generelt formål med en aftale".
"For det andet har vi en langt mere alvorlig erfaring. Aftalerne omdirigerer strømmen af våben. Indsatsen bliver ikke mindre. Aftalerne begrænser våben, som kan kontrolleres med satellitter og andre hjælpemidler. Ressourcerne anvendes i stedet for på de felter, som ikke kan kontrolleres. Resultatet er, at arsenalerne bliver mere afstabiliserende, fordi man udvikler de våben, hvis antal og kvalitet vanskeligt kan gøres op, og som derfor skaber større uvished".
"Det er dog ikke kun dårligt. Problemet med våben, som man kan kontrollere, er, at fordi man kan se dem, så kan man også planlægge angreb på dem. Arsenalerne, som let kan kontrolleres, skaber spænding, fordi begge parter planlægger overraskelsesangreb".
"Set i sin helhed er rustningskontrol en meget kunstig bestræbelse. Man har to store nationer med store ressourcer, og så søger man begrænsning af kappestriden ved hjælp af små forhindringer hist og her. Kendsgerningen er, at erfaringerne tyder på, at USA, Sovjet og Verden ville have haft det bedre uden rustningskontrol. Man løser ikke på den vis problemets kilde, som er, at Sovjetunionen ikke har opgivet sin historiske målsætning: sejr gennem økonomisk og militær overlegenhed".
Sovjet ønskede forbud
- Men det er også en historisk kendsgerning, at det er Sovjetunionen, som gentagne gange har foreslået totalt forbud imod våben, der vanskeligt kan kontrolleres?
"Det er korrekt, og når vi ikke har accepteret deres forslag, skyldes det en fundamental mangel på symmetri. Sovjet kan nemt kontrollere, hvad vi gør. Vi har en åben beslutningsproces. Længe inden sovjetiske satellitter ser eksperimenter med nye våben, kan de læse alt i New York Times. Vi kender ikke til deres planer, førend mange år efter, at de har besluttet udvikling af nye våben. Vi opdager dem, når de bliver afprøvet".
"Generelle forbud imod våben er fordelagtige set fra sovjetisk side. Sovjet kan gå langt i udviklingsprocessen; USA kan slet intet gøre".
"Eksempelvis har Sovjet foreslået forbud imod langtrækkende krydsmissiler. Sovjet havde masser af krydsmissiler, men de var kortrækkende. I skjul af et forbud kunne de udvide rækkevidden, og vi kunne næppe kontrollere det".
"Et andet eksempel er forbudet i SALT II imod mere end én ny interkontinental landbaseret raket. De har sagt, at deres nye missil er SS-24. Men så kommer de med endnu en ny raket, SS-25. De hævder, at det er en modernisering af SS-13, og modernisering er tilladt. Men SS-13 er mere end 15 år gammel. Det svarer til, at vi fremstillede en moderne jetjager og kaldte det en modernisering af et kampfly fra 2. verdenskrig".
"Generelle forbud er kun fordelagtige, hvis de bygger på lige muligheder for kontrol. Og det har vi ikke".
"Min kritik gælder ikke aftaler, som lægger numerisk loft over våben. Måske aftaler vi, at 300 bombefly er tilladt. Så opdager vi, at de har 350. De hævder, at de ekstra 50 blot er Aeroflot passagerfly. Uenigheden betyder ikke meget. Men hvis de kan udvikle våben, som vi ikke kan, da har overtrædelse af aftaler vidtrækkende betydning".
Intet politi
- Men hvis et totalt forbud er indført, så vil ethvert tegn på aktivitet inden for en forbudt kategori være ensbetydende med traktatbrud. Kravene til kontrol er ikke så strenge som i dag, hvor man skændes om en tilladt modernisering er for vidtgående ifølge traktatteksten?
"Ja, man kan måske opdage, at der foregår noget. Men hvorhen tager man klagen? Man kan ikke bare tage telefonen og ringe til politiet: De gør noget, som er forbudt!".
"Den eneste domstol er Sovjet. Og de siger bare, at de ikke overtræder traktaterne".
Sagførere for Sovjet
- Temmelig erfarne folk er uenige med administrationen i dens beskyldninger mod Sovjet. Hvorfor skal vi ikke tro på disse fhv. amerikanske forhandlere?
"Jeg er opmærksom på, at der er sådanne folk her i byen. De er trænede sagførere. I dette tilfælde er deres klient Sovjet. Det er godt, at vi har folk á la Paul Warnke og Gerard Smith, fordi der i USA er en stadig fare for, at vi kun ser vor egen navle, vore egne argumenter. Men de forsvarer Sovjet alt for godt. De tager forsvaret for langt. Når Sovjet har så gode sagførere, kan de i Kreml slippe godt fra alt. Så længe de bliver forsvaret på denne måde, kan vi ikke indgå aftaler med Sovjet".
- Hvorfor snyder Sovjet?
"Jeg tror, at de sovjetiske traktatbrud opstår på grund af deres interne beslutningsproces. Folk nede i systemet vil vise deres overordnede, at de 100 procent går ind for hensynsløs udnyttelse af enhver mulighed. Der ligger også en bevidst udfordring i aktiviteterne. Man vil prøve USA".
Star Wars ingen hindring
- Tror De på nedrustningsaftaler, så længe der ikke er indført et forbud imod det strategiske forsvarsinitiativ SDI?
"Ja. Kravet om forbud er typisk. Hvis det accepteres, så kan Sovjet i det skjulte fortsætte sin aktivitet. Vi kan slet intet gøre. På nuværende tidspunkt indeholder parternes forsvarsprogrammer intet, som kan kontrolleres med sikkerhed".
"Det sovjetiske krav er taktik. Ikke strategi. De vil blot sinke SDI. Når de opdager, at de ikke kommer igennem med kravet, vil de bøje sig".
"De vil gå med til nedskæringer, fordi både de og vi kan klare os med færre raketter. Nedskæringer passer ind i deres generelle politik, og der er også en mindre økonomisk besparelse".
- Sovjet truer med udvidelse af det offensive arsenal, hvis SDI ikke stoppes, og mange amerikanske eksperter mener, at denne trussel skal tages alvorligt?
"Hvis Sovjet besvarer et amerikansk forskningsprogram med kostbar udvidelse af sit offensive arsenal – allerede før vi rigtigt bruger penge på vort – så er det helt fint".
"Det betyder, at de bruger midler, som ellers ville gå til tanks, der skal invadere Vesttyskland. Så har vi endelig opnået noget konkret".
- Men denne oprustning med atomraketter vil udgøre en større trussel end den, vi i dag er udsat for?
"Den er ikke vigtig. Sovjet gør blot, hvad de tidligere har gjort i den civile sektor. De udvidede stålproduktionen voldsomt, og de lagde slet ikke mærke til, at verden var gået over til aluminium og plastik. De fejlinvesterede og kom bagud. Lad dem bare fremstille nye interkontinentale raketter. Om ti år vil hele det arsenal være forældet på grund af det strategiske forsvarsinitiativ".
[i] I dagene 19. til 20. november 1985 fandt det første topmøde mellem præsidenterne Reagan og Gorbatjov sted i Geneve, Schweiz. Forventningerne til mødet blev holdt på lavt niveau i begge lande. Det vigtigste resultat af mødet var, at det banede vej for en fortsat dialog på topplan. En række nu afklassificerede dokumenter angående optakten, forløbet og efterspillet kan læses på The National Security Archive http://www.gwu.edu/~nsarchiv/NSAEBB/NSAEBB172/index.htm
[ii] I en tale den 23. marts 1983 foreslog Reagan, at USA skulle beskyttes mod langtrækkende, strategiske, ballistiske raketter. I 1984 fik initiativet organisatoriske rammer med oprettelse af Strategic Defense Initiative Organisation (SDIO) i forsvarsministeriet. I massemedierne blev indsatsen kaldt for Stjernekrigsprojektet; mere sagligt blev det kendt under akronymet SDI.
Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.
|
|