Trykt i Information 9. marts 1988

FORSIDELEDER AF JØRGEN DRAGSDAHL

Drama i Sovjet

SKAL DEN sikkerhedspolitiske "nytænkning" i Sovjet tages alvorligt? Spørgsmålet er naturligt, fordi vi i årtier har set en stor kløft mellem sovjetisk retorik og praksis. Men når det i dag tumler rundt i mange vestlige hjerner, afslører det også, at vi ikke har fattet det virkelige drama.

Sovjets militære doktrin er utvivlsomt forandret. Den er et system af politiske vurderinger, som behandler en krigs sandsynlighed, dens natur og udkæmpelse. Artikler i sovjetiske medier og udtalelser har i mere end et år belyst ændringerne, men signalerne blev længe ikke taget alvorligt i Vest.

Herhjemme fik forsvarsudvalget den 10. november sidste år et notat, som stammer fra Forsvarets Efterretningstjeneste, og som beskriver "truslen mod Danmark". Politikerne får oplyst, at kendskab til den sovjetiske militær-doktrin er af væsentlig betydning, og efter en beskrivelse konkluderes: "Doktrinens offensive grundholdning vurderes ikke at blive ændret i de kommende år".

Heldigvis har politikerne vel været opmærksomme på en række artikler i Information, som stærkt undergraver visdommen i denne forudsigelse, og hvis det ikke har været overbevisende, bør de fremskaffe International Herald Tribune fra tirsdag den 8. marts. En sikkerhedspolitisk medarbejder ved New York Times indleder en artikel på forsiden med disse ord: "Sovjetunionen foretager fundamentale ændringer i sin strategiske militære doktrin fra at være offensiv til at være defensiv, mener amerikanske militære eksperter og forskere". Embedsmænd i Pentagon er ifølge artiklen "ikke i tvivl" om, at en ændring af den sovjetiske doktrin har fundet sted.

Som eksempel nævnes, at en standard-tekst for det sovjetiske militær, der blev offentliggjort i januar 1987, slår fast, at "offensiven er en hovedkampform". Men i oktober udgav den sovjetiske forsvarsminister Jasov en bog, hvor landets officerer får denne vejledning: "Sovjets militære doktrin anser defensiven for militære operationers hovedform".

ÆNDRINGEN ER intet mindre end revolutionær, idet den gør op med årtiers fremhævelse af offensive operationers betydning. Hvis vi blot anser det for retorik, har vi intet fattet. I Sovjet er militæret underlagt den politiske ledelse, som endog i de seneste år har fremhævet sin kommando så markant, at de væbnede styrker har mistet sin repræsentant i det styrende organ: politbureauet.

Men hvis man modsat tror, at revolutionen nu er fuldt gennemført, har man heller ikke fattet meget. Som det fremgår af Informations reportage fra Moskva tirsdag kritiseres militæret nu åbent af sovjetiske forskere, fordi det ikke har fulgt de politiske direktiver op. "Der er en voksende kløft mellem den politiske og den militære tankegang", konstaterer Andrej Kortunov, som er medforfatter til en række epokegørende artikler, der giver den sikkerhedspolitiske nytænkning indhold.

Problemet er, at officerer er konservative og det tager tid inden nytænkning medfører ændringer i arsenalernes udformning. Og dette problem bliver ikke mindre, fordi de civile forskere stadig er uden videre indsigt i militære anliggender – faktisk må de i udstrakt omfang anvende vestlige oplysninger. Kortunov opfordrer sammen med to andre fremtrædende forskere i selveste centralkomiteens ideologiske organ Kommunist militæret til større åbenhed, fordi det vil have "kolossal betydning for styrkelsen af Sovjetunionens sikkerhed". Han har formentlig også sine egne behov i tankerne med det afsnit.

KAN VI SÅ I Vest blot afvente udfaldet af dramaet i Sovjet – med interesse følge de politiske lederes bestræbelser for at få militæret ind på den politisk korrekte praksis?

Nogle kredse mener, at tiden arbejder for vestlige interesser. De påpeger, at Gorbatjov under det nylige møde i centralkomiteen afslørede, at der "i fire fem-års perioder ikke var nogen vækst i nationalindkomstens absolutte vækst, og at den i begyndelsen af 1980’erne endog begyndte at falde". Det betyder formentlig, at militæret har slugt en større andel af Sovjets ressourcer end hidtil antaget.

I Pentagons årbog Soviet Military Power fra marts 1987 anslås, at militæret bruger 15-17 procent af bruttonationalproduktet, men det tal byggede på, at den sovjetiske økonomi siden 70’erne skulle være vokset med 3 procent årligt. Så flere iagttagere mener, at den virkelige andel er mindst 20 procent. Til sammenligning er den militære byrde for USA’s vedkommende omkring 6,6 procent, i Danmark 2,2.

Våbenkapløbet er blevet til en økonomisk krig, som skal tvinge Sovjet i knæ, påpeger bl.a. Kortunov i Kommunist, og artiklen argumenterer ihærdigt for, at Sovjet ikke skal lade sig udfordre til et nyt kapløb på dyre konventionelle våben. Han har ret i, at nogle kredse i Vest vil besejre Sovjet økonomisk gennem optrapning af våbenkapløbet – eksempelvis argumenterede The Sunday Times den 28. februar for, at situationen er den bedst tænkelige til at lægge en krævende kurs under forhandlinger med Sovjet. Men samme avis indeholder også en beskrivelse af nedskæringer i det amerikanske forsvarsbudget, som økonomiske problemer gør nødvendige. Noget lignende sker i andre NATO-lande. Så våbnet er tveægget.

Dramaet i Moskva vil blive påvirket af Vestens holdning til nedrustning. Pres med krav om vildt asymmetriske nedskæringer og trusler om fortsat våbenkapløb kan medføre en modreaktion i Sovjet. Netop fordi mulighederne for besvarelse af en sådan vestlig udfordring er dårlige, vil en modreaktion være ekstremistisk. Nye magthavere må da undertrykke befolkningens behov med metoder, som kan få stalinismens til at blegne. Faktisk frygter mange i Moskva dette. Omvendt har vi med imødekommenhed enorme muligheder for gennemførelse af reel nedrustning og en verden med større frihed.

Sjældent har valget, som vi står med sikkerhedspolitisk været så klart. Og måske for første gang nogensinde er der mulighed for en ægte anti-militaristisk alliance mellem ligesindede i Øst og Vest. JD

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.