Trykt i Information 4. juli 1988

Østlandenes fredsråd blev sat i skammekrogen af fredsmøde

Vild komik og bitre sammenstød på grund af problemer med uafhængige fredsaktivisters udrejse fra Øst.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

LUND, 3. juli – Uafhængige østeuropæiske fredsaktivisters deltagelse har været et tilbagevendende problem, hver gang den alliancefrie END-bevægelse har holdt sine årlige konventer, så forundringen var ikke stor, fordi mange inviterede fra Østeuropa var fraværende, da det syvende konvent blev afviklet i Lund i sidste uge.

Sensationelt var det imidlertid, at Polen lod to af regimets skarpeste kritikere, KOR-lederen Jacek Kuron og den højtstående Solidarnosc-rådgiver Janusz Onyskiewicz få udrejsetilladelse. Og arrangørerne anså det for et stort fremskridt, at alle inviterede fra Ungarn også kunne møde op.

Østtysklands officielle fredsråd end ikke besvarede henvendelser fra arrangørerne, så bistand fra den side til udrejse for uafhængige østtyske aktivister var udelukket, og derfor fik konventet ingen deltagelse fra DDR.

Tjekkoslovakiets fredsråd havde tilmeldt fire personer, men de sendte afbud to dage inden åbningen under henvisning til "den seneste tids begivenheder". De er, at politiet i midten af juni afbrød et seminar, som borgerretsinitiativet Charta 77 havde inviteret vestlige aktivister til. De blev udvist under stor international opmærksomhed.

Rumænien var heller ikke inviteret direkte, idet arrangørerne ikke kunne finde navne på "uafhængige", som turde kaste sig ud i en rejse-procedure, og derfor fik det officielle rumænske fredsråd ingen invitation.

Fra Sovjetunionen kom en delegation på 11 personer fra fredsrådet – samt en tidligere funktionær i den sovjetiske frontorganisation Verdensfredsrådet, som var blevet inviteret personligt af arrangørerne og som havde fået bistand af fredsrådet til udrejse. Man havde inviteret tyve andre, men de kunne ikke få pas.

Polsk kaos

Affæren satte skarpt fokus på de store forskelle i østlandenes demokratiseringsproces. Den indeholdt også en temmelig komisk episode, som afslørede de kaotiske forhold i polske myndigheders holdning til borgernes rettigheder.

Onsdag mødte Janusz Onyskiewiecz, som senest har fået en fængselsstraf på seks uger i foråret, op ved færgen i Swinoujsce. Han havde både pas, udrejsetilladelse og visum i orden. Så han kom om bord. Man da færgen var nået halvvejs til Ystad, blev han kaldt op til kaptajnen. Denne havde fået ordre til, at Onyskiewicz skulle overføres til en anden færge, som var undervejs fra Ystad til Swinoujsce. Det afviste han imidlertid, idet han henholdt sig til, at myndighederne kendte til formålet med hans rejse, da han fik sine papirer.

"Jeg truede med at springe i vandet", berettede han senere. "Det ville jo blive temmelig pinligt med så mange vidner".

Så fik færgen ordre til, at den skulle vende om. Nu skulle han hentes af et krigsskib inde på polsk område.

Kaptajnen tog hans pas og serverede te. Efter halvanden times sejlads med kurs mod Polen fik færgen nye ordrer: Den kunne alligevel godt bringe Solidarnosc-rådgiveren til Sverige. Hvortil han så endelig ankom med hundreder af stærkt forsinkede passagerer. "Dette viser en vis tvivlrådighed fra myndighedernes side", var Onyskiewicz’ kommentar.

Svær reaktion

Klart var det, at arrangørerne måtte reagere, fordi Øst-Vest dialog er det fundamentale indhold i konventerne, og man lægger særligt stor vægt på deltagelse af "ligesindede" uafhængige aktivister fra Øst. Men hvordan?

Bag konventerne står et stort samarbejdsudvalg med repræsentanter for talrige fredsbevægelser, et par socialdemokratiske partier og Ungarns officielle fredsråd, som sidste år tilsluttede sig bevægelsens principper. Under et møde onsdag aften lagde den tværkirkelige hollandske fredsbevægelse IKV op til et brud med fredsråd, som ikke vil sikre, at uafhængige aktivister får udrejse. Men i samarbejde med især folk med parti-tilknytning blokerede Ken Coates, som leder den britiske Bertrand Russel Peace Foundation, initiativet. Den sejrende holdning var, at især i de nu så omskiftelige tider er det uklogt med trusler, og derfor fik det svenske samarbejdsudvalg, som var de egentlige arrangører, overladt, at de skulle udforme en protest.

Svenskerne havde allerede kritiseret de relevante myndigheder i Øst, men situationen var kompliceret. Det var svenskernes opfattelse, at den sovjetiske ambassadør i Sverige havde gjort en betydelig indsats for, at nogle uafhængige russere kunne komme. Torsdag aften modtog man imidlertid et telegram fra den såkaldte "Tillidsgruppe" i Moskva, hvor 15 af de inviterede erklærede, at de nu afbrød ethvert samarbejde med END-bevægelsen, fordi den tillod, at den officielle delegation fik adgang, uden at de selv kunne komme. Underskriverne hævdede, at arrangørerne dermed havde afvist dialog med uafhængige aktivister "til fordel for en dialog med repræsentanter for nomenklatura (parti-systemets hierarki – JD) og KGB".

Yderligere kompliceret blev situationen, fordi den tidligere funktionær i Verdensfredsrådet, Tair Tairov, optrådte endog meget "uafhængigt". Han havde netop fået en skarp kritik af det sovjetiske fredsråd optaget i ungkommunisternes avis, Komsomolskaja Pravda, og han gentog angrebet i flere indlæg under konventets møder. Andre medlemmer af den officielle sovjetiske delegation kritiserede villigt deres lands myndigheder, fordi de "uafhængige" ikke havde fået udrejsetilladelse.

Resultatet af den store internationale samarbejdsorganisations overvejelser blev, at den opfordrede til, at de deltagende organisationer individuelt tager kontakt med "Tillidsgruppen", så man kan få diskuteret problemerne. Endvidere opfordres til, at organisationerne også individuelt tager deres forhold til fredsråd, som ikke vil samarbejde, op til overvejelse.

Ris og ros

De svenske arrangører formulerede i en erklæring "stærk kritik" af Tjekkoslovakiet og DDR. Sovjetunionens adfærd "fordømmes stærkt, selv om det tilsyneladende skyldes bureaukratiske elementer", der fortsætter den praksis, som landets ledere siger, at de vil opgive. "Det skete er ikke i overensstemmelse med officielle erklæringer om perestrojka, glasnost og større respekt for menneskerettigheder (…) Vi opfordrer til fri ret til rejse for alle borgere", heddet det videre.

Polen anerkendes for "et stort skridt frem", fordi de to aktivister havde fået udrejse. En delegation fra Polens officielle fredsråd deltog i konventet, og der var faktisk også adskillige aktivister på lavt niveau fra både forbudte og legale miljø- samt fredsorganisationer. Tre andre kendte ledere havde imidlertid fået nej, så de polske myndigheder kritiseres også.

Kritik af denne art har tidligere vakt raseri i den sovjetiske delegation; nu smilede de faktisk forsonligt, som var fordømmelsen velkommen. Og ungarerne kunne rejse hjem med ros fra arrangørerne for, at deres land "er i særklasse i Østeuropa".

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.