Trykt i Moscow News, nr. 43, 1988

 

En seriøs diskussion er tiltrængt

 

Nordeuropa vis-à-vis europæisk sikkerhed - En velinformeret danskers tanker

 

 

Af JØRGEN DRAGSDAHL

For mere end et år siden i Murmansk fremlagde Mikhail Gorbatjov en pakke med forslag angående sikkerhed og samarbejde i klodens nordlige områder. Disse sovjetiske initiativer beskæftigede sig også med Danmarks interesser. Men disse initiativer modtog ikke fortjent opmærksomhed, hverken diplomatisk eller i den offentlige debat. Hvorfor?

De vestlige allierede går nu gennem en meget vanskelig tid. Holdningerne, som de udviklede til sikkerhedspolitiske problemer mellem 1948 og 1953 har ikke fundamentalt ændret sig siden. I dag indser mange mennesker, at dette kan ikke fortsætte. Men vi bør også erkende, at vestlige allierede indbyrdes har forskelle. De har alle alvorlig opposition imod den officielle politik. Det er årsagen til, at hvis man ophæver de gamle standpunkter, så vil det skabe nye, uforudsigelige problemer for hele NATO.

Tag eksempelvis Danmark. Når dette land tilrettelægger sin egen sikkerhedspolitik, bør det handle med et øje rettet mod USA. Mange statsmænd, politikere og eksperter mener, at Danmark gennem flere år har bevæget sig længere og længere væk fra NATO’s linje. Vi kan måske mene, at sovjetiske initiativer er strålende, men vi må også huske på den frygt, som amerikanerne måske har i forbindelse med vores ”kætteri”. Hvis denne faktor ikke inddrages, kan det medføre ensidige amerikanske reaktioner, som ophæver virkningerne af Danmarks konstruktive holdning, som går ind for afspænding, i forbindelse med sovjetiske forslag, og dette vil i sidste ende skade alles sikkerhed.

Og prisen, som vores lille land så skulle betale for sin uafhængige adfærd, ville være for stor.

Derfor er vore regeringers muligheder begrænsede. Men fremskridt er ikke umulige.

Det var netop Sovjetunionens ”nytænkning”, der ansporede en hidtil uset produktiv diskussion i Danmark af sikkerhedspolitiske problemer. Disse diskussioner – både før og efter Murmansk talen – inddrager mange af problemerne, som Gorbatjov beskæftigede sig med. Opførelsen af den nye amerikanske radar ved Thule i Grønland foranledigede, at avisen Information bragte en række afslørende artikler. Det danske Folketing vedtog en resolution, som krævede, at Thule-anlægget ikke måtte anvendes i Stjernekrigs-programmet – SDI.

Behovet for relationer ”mellem nationer” stiller også nye krav til sovjetiske repræsentanter. Men i dag lever deres argumenter ofte ikke op til disse nye behov. Glasnost i Sovjetunionen er ikke ret meget blevet udvidet til den militær- og udenrigspolitiske sfære. Både sovjetiske forskere og journalister peger på behovet for større åbenhed, men de har åbenbart ikke tilstrækkelig adgang til informationer, og derfor mangler de den nødvendige frihed til deltagelse i diskussioner.

Læserne har formentlig bemærket, at MN har bragt en række artikler, som er skrevet af journalister fra nordiske lande. Det er selvfølgelig fremragende, at disse artikler er blevet offentliggjort. Men det har været en ensidig dialog, fordi ingen sovjetiske skribenter har skrevet korresponderende artikler.

Som en redaktør i udenrigsafdelingen på min avis vil jeg gerne bringe artikler af sovjetiske journalister. Men sovjetiske artikler angående reaktionen på Murmansk-initiativet, som jeg har læst, er et kedsommeligt genbrug af, hvad Gorbatjov allerede har sagt.

Vestlige forskere og journalister kan dække udenrigspolitiske problemer konkret, og det hæver debatniveauet. Vi i de nordiske lande har også behov for svar på mange spørgsmål, som er forbundet med de sovjetiske initiativer og Sovjetunionens holdning til en række problemer. Hvorfor skulle vi ikke diskutere meningen med ”fornuftig tilstrækkelighed” og defensive doktriner? Hvis Warszawa-pagten virkelig har accepteret en defensiv doktrin, så er det vel muligt, at vi kan tale om ensidig tilbagetrækning fra området af et stort antal landgangsfartøjer, som udgør en offensiv styrker.

Mistilliden voksede gennem mange år, fordi vi mente, at der var en forskel mellem officielle sovjetiske erklæringer og virkelighedens aktiviteter. Det er årsagen til, at mange folk også er skeptiske, når det gælder Murmansk-initiativerne. Det er svært at analysere deres stærke og svage aspekter, fordi vort kendskab til sovjetiske militære strukturer og planlægning er ringe. Vi ved udmærket, hvad NATO vil afvise, hvis en række velkendte foranstaltninger gennemføres. Men vi har meget lidt kendskab til, hvad Sovjetunionen vil afvise.

Som det fremgår af artiklen var den led i en ny åbning for artikler fra journalister samt forskere i Vesteuropa og USA. Moscow News, som blev udgivet i Moskva af pressebureauet APN, var længe et førende medie for Gorbatjovs politik med ”glasnost”, altså åbenhed. Den angivne dato kan muligvis være upræcis.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.