Publiceret i Information 20. august 1991 

Moskva-borgere forsvarer parlamentet

 

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Der bygges barrikader omkring Jeltsins regeringssæde og uddeles våben.

Ruslands »Hvide Hus« ved Moskva-floden, som er præsident Jeltsins regeringssæde, blev mandag aften samlingspunkt for tusinder af borgere, som vil forsvare republikkens parlament og regering ved deres blotte tilstedeværelse. Omkring bygningen oprettes barrikader af cementblokke, vejmaskiner, byggekraner og busser. Ifølge en kilde i selve bygningen blev der samtidig uddelt våben indenfor.

Unge mænd med tunge tasker ankom i taktfast gangart. Politibetjente med maskinpistoler patruljerede udenfor.

Ulovligt

Ruslands ministerpræsident, Ivan Silajev, erklærede ved femtiden lokal tid i en tale, som blev holdt i silende regn fra balkonen til mængden, at undtagelsestilstanden er ulovlig. De ansvarlige vil, sagde han resolut, blive arresteret og stillet for retten.

Soldater, KGB-folk og politi på russisk territorium skal adlyde folkevalgte russiske myndigheder, proklamerede Silajev. »Kupmagerne bringer Sovjetunionen i miskredit over for hele verden«, sagde Silajev. »De ødelægger vores prestige i hele verden – banker os tilbage til den kolde krigs tidsalder«.

Silajev oplyste, at alle kommunikationsforbindelser fra parlamentet er afbrudt, og han bad folk sørge for, at appellen fra Ruslands regering bliver spredt.

Tanks

Alle store indfaldsveje til Moskvas indre by blev fra tidligt på dagen afspærret for kørende trafik af militær og politi, som adlyder kupmagerne. Tanks er opstillet ved broerne, og pansrede mandskabsvogne er placeret mange steder i selve byen. Tanks har også blokeret adgangen til Kreml og andre strategisk vigtige bygninger, bl.a. KGBs hovedkvarter.

Nær udenrigsministeriet kørte en kolonne på seks tanks, som udmærkede sig ved blomster i enden af kanonløbet. Udsmykningen skyldtes næppe civile, idet blomsterne var sat godt fast i hætter, som dækkede mundingen.

Udsendelser i radio og tv blev helt kontrolleret af kuppets bagmænd. En henvendelse til Sovjetunionens befolkning blev læst op gentagne gange – kun afbrudt af klassisk musik, ballet og gamle film.

Ilja Baranikas, vicechefredaktør ved den uafhængige avis Nesavisimaja Gaseta, sagde til Information, at han ikke ved, om hans avis kan udkomme tirsdag. Man har forberedt en meget afdæmpet udgave, så »chancerne kan blive størst mulige«.

Avisen vil bringe alle dagens dekreter - herunder udtalelserne fra de russiske myndigheder. Men alle medier vil nu blive underkastet censur, oplyser Baranikas. Han henviser desuden til ubekræftede forlydender om, at kun otte landsdækkende aviser vil få lov til at udkomme.

Fascistisk

Folk med sympati for demokratiske bevægelser er naturligvis oprørte. »Fascistisk kup« er en vending, som høres ofte, og der drages sammenligninger ved 1937, hvor Stalin slog til imod store dele af partiets ledelse.

En kvinde foran det russiske parlament sagde forbitret: »Den nye orden gjorde livet godt for entreprenør-typer. Men jeg kan ikke få øje på deres fede ansigter her, og det er ellers især deres frihed vi nu forsvarer«.

Folkets reaktion

Det store, endnu ubesvarede spørgsmål er, hvordan befolkningen vil reagere. Mandag forlød det, at arbejderne på tre store virksomheder i Moskva havde fulgt Jeltsins opfordring og var gået i strejke.

Baranikas ser pessimistisk på udsigterne. »Jeg er ikke sikker på, at vi kan regne med en massiv reaktion mod kupmagerne«, sagde han. »Store dele af befolkningen er stadig tilhængere af de gamle kommunistiske ideer. En endnu større del er helt afpolitiserede og kan ikke lide alle problemerne, som de udsættes for i dagligdagen«.

»Jeg tror, at vi allerede tirsdag eller onsdag vil se masser af vodka og pølser i butikkerne: desuden vil priserne blive sat ned. Kupmagerne vil intet spare for, at ’forbedringer’ straks kan mærkes. De vil bruge resten af valutareserven til storimport. Der er risiko for, at når folk ser, at hylderne er fulde, så vil mange sige: ’Bravo! - endelig får vi sat en ende på alt det sludder’«.

- Vil underofficerer og menige adlyde Ruslands præsident eller kupmagerne?

»De demokratiske kræfter i militæret er temmeligt svage«, fortsætter Baranikas. »En del menige og underofficerer vil stå på folkets side, men vi ved ikke, hvis parti folket vil tage. Selv om mange vil følge Ruslands myndigheder, så skal man også huske på det indtryk, som henrettelsen af nogle soldater, der ikke vil gå imod folket, vil give«.

Topfoto: Udsnit af forsiden på Dagbladet Information den 20. august 1991

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.