Trykt i Information 6. november 1991

 

 

Troværdighedskløft kan true NATOs moderniserede image

 

Topmøde skal give NATO ny strategi og knytte tættere forbindelser til Øst

 

Af  JØRGEN DRAGSDAHL

Informations udsendte medarbejder

BRUXELLES – Under et topmøde i Rom vil NATOs statsledere torsdag og fredag vedtage en meget omfattende modernisering af den vestlige alliance. Men især tyske officerer og embedsmænd fremhæver, at ændringerne ikke giver Europa et svar på de to alvorligste trusler mod kontinentets sikkerhed – Sovjetunionens militære sammenbrud og væbnede oprør internt i de østeuropæiske lande.

Situationens muligheder vækker både begejstring og desperation. 

"Det er en pragtfuld tid, udfordringerne er store, udenrigspolitikken afmilitariseres", siger den tyske NATO-ambassadør Hans Friedrich von Ploetz. "Når det gælder opbygningen af en ny sikkerhedsstruktur, er det et absolut enestående øjeblik i Europas historie, hvis betydning kan sammenlignes med de første år i 50’erne".

Men en tysk embedsmand, som i NATOs internationale stab arbejder med forholdet til de tidligere Warszawapagt-lande, fokuserede hurtigt på NATOs begrænsninger.

Hans Joachim Peters beskriver en krise i Sovjetunionen, som i alvor "er hinsides noget, vi nogensinde har oplevet – selv Tyskland havde efter Anden Verdenskrig stadig en fungerende infrastruktur". Der er risiko for militære opstande, mange mennesker vil sulte, dø. Godt nok udvider NATO sin politiske rolle, men overfor problemerne i Øst "er opgaverne stadig defineret meget snævert", og derfor er det reelt meget lidt, at NATO kan gøre, siger han.

Ny struktur

Statslederne vil med udsendelse af en erklæring og vedtagelse af et nyt strategisk koncept for alliancen videreføre en proces, som blev indledt i forbindelse med London-topmødet i juli sidste år. Processen har fremhævet de rent politiske træk ved NATO-samarbejdet og en tilnærmelse over for de nye demokratier i Øst.

Kilder, som har været tæt på udformningen af de to dokumenter, fremhæver, at udviklingen af en ny sikkerhedsstruktur ikke er færdig med vedtagelserne i Rom. Vigtige beslutninger, som vil give dokumenterne konkret indhold, skal tages i begyndelsen af december, når EF-landene mødes i Maastricht. På deres dagsorden står politisk union og europæisk forsvar. Desuden vil møder i Vestunionen, WEU, også bidrage med vigtige, endnu uafklarede elementer, til den nye struktur.

Ingen garantier

Topmødets politiske erklæring vil ikke give klare sikkerhedsgarantier til de nye demokratier.

Det har de eller gentagne gange bedt om – senest under et besøg, som Ungarns ministerpræsident Jozsef Antall foretog i alliancens hovedkvarter 28. oktober. Han argumenterede for, at NATO har moralsk samt politisk pligt, og en egeninteresse, i forsvar af hans land, hvis det udsættes for aggression udefra. Lignende argumenter er kommet fra især polsk og tjekkoslovakisk side.

Den afvisende holdning begrundes især med, at NATO ikke vil skubbe sin østgrænse længere mod øst, da det kan isolere lande, som ligger endnu længere mod øst. Det påpeges også, at de nye demokratier i deres indbyrdes forbindelser, f.eks. grænsedragningen, er så uafklarede, at NATO med formelle garantier til nogle lande ville forpligte sig ensidigt i denne konflikt.

Øget samarbejde

Men erklæringen vil indbyde til et mere formaliseret politisk samarbejde.

Den tyske og den amerikanske udenrigsminister foreslog i begyndelsen af oktober oprettelse af et "Nordatlantisk Samarbejdsråd" med deltagelse af NATOs 16 medlemmer og de fhv. Warszawa-pagt lande. Selve tanken indgår i den politiske erklæring, men det er endnu uvist, hvorvidt det foreslåede navn bruges. Ifølge nogle kilder har franskmændene kun modstræbende accepteret forslaget, fordi det giver en angiveligt amerikansk domineret organisation (NATO) en central plads i europæiske anliggender.

Rådet skal ifølge et udkast til politisk erklæring fokusere på sikkerhedsspørgsmål og dermed forbundne emner. De tre nye uafhængige baltiske lande, Sovjetunionen, Rumænien, Bulgarien, Polen, Tjekkoslovakiet og Ungarn inviteres. Formentlig kommer det første møde i Rådet den 20. december. Møder på både ambassadør- og ministerniveau skal finde sted regelmæssigt.

CSCE styrkes

I NATO-kredse kan man ofte høre spekulationer om, at NATO ad åre kan blive CSCE-samarbejdets militære dimension. Men i topmødets politiske erklæring vil der, så vidt Information erfarer, være en opfordring til styrkelse af de institutioner i CSCE, som spiller en direkte sikkerhedspolitisk rolle, f.eks. centeret for krisestyring.

Den erklærede opfattelse af NATOs rolle er, at alliancen skal spille "en central rolle" i et mere fredeligt Europa, men det skal ske sammen med en række andre institutioner: CSCE, EF, WEU og Europarådet. "I det nye Europa (…) kan udfordringer ikke håndteres tilfredsstillende af blot én institution men kun inden for rammerne af indbyrdes forbundne institutioner", hedder det i et udkast til politisk erklæring.

Massiv fleksibilitet

Topmødets anden store erklæring er et strategisk koncept, som skal afløse alliancens strategi fra 1967, som kendes under betegnelsen "fleksibelt svar". Den erstattede USA's strategi om "massiv gengældelse". Angiveligt er der en flaske champagne i dusør til den, som finder på et navn til den nye strategi – "massiv fleksibilitet" må være et godt bud.

Strategien omfatter både politiske overvejelser og konkrete militære foranstaltninger. General Dieter Reindl fra den tyske NATO-mission fremhævede i sidste uge under en gennemgang tre forhold:

For det første, at den store militære trussel mod Vesteuropa er væk, så sikkerhedsproblemer vil fremover have rod i en økonomisk samt politisk udvikling, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko for NATO. NATOs strategi er derfor en politisk strategi, som skal bevare fred gennem stabillitet. Sikkerhed er mere end beskyttelse mod militære trusler.

For det andet, at Frankrig har deltaget i udarbejdelsen af strategien; De Gaulle trak i 60’erne sit land ud af det integrerede militære samarbejde, og "fleksibelt svar" strategien var derfor ikke gældende for Frankrig. "Vi får genforenet NATO nu, selv om det ikke betyder, at Frankrig bliver reintegreret i den militære struktur", sagde Reindl.

For det tredje bekræftes NATOs centrale funktioner, som er forsvar og afspænding. Der sker en stor omstrukturering af de militære styrker med vægt på hurtig indsættelse af styrker og integration af de nationale militære enheder i fælles korps. I den forbindelse fremhæves, at atom-våben er et politisk redskab.

Atomvåben

Strategi-dokumentet er i flere henseender vagt. Det skyldes, at de fremtidige udfordringer ikke kan beskrives med den klarhed, som var tilfældet, da Warszawa-pagtens styrker stod opmarcheret. Derfor er svarene heller ikke klare.

Omtalen af atomvåben er således et afsnit, som allerede giver anledning til kritik. Alliancen forbeholder sig stadig ret til brug af atomvåben mod et rent konventionelt angreb, selv om den gamle begrundelse for denne strategi var Warszawa-pagtens angiveligt overlegne konventionelle styrke. Det er heller ikke indlysende oplagt, at atomvåben kan anvendes til politisk krisestyring.

En embedsmand siger direkte, at der er "forvirring" omkring atomvåbens fremtidige rolle. "Udvikling af en ny atompolitik tager tid, men den politiske udvikling i Europa er gået hurtigere, end vi kunne følge med", siger han. "Udgangspunktet har været, at atomvåben ikke forsvinder, og derfor måtte vi beskrive en opgave for dem".

Udfordringen

Topmødet vil således skabe et NATO, som åbner armene for de nye demokratier, men alligevel holder dem lidt på afstand. NATO opretter nye militære enheder, men de skal stadig forsvare kun medlemslande mod ydre aggression.

Topmødet vil formentlig omtale behovet for hjælp til de nye demokratier. Men den væsentlige indsats skal foregå bilateralt.

Med stolthed fremhæves fra tysk side, at man har været et foregangsland, når det gælder en indsats, som skulle stabilisere f.eks. Sovjets væbnede styrker gennem opførelse af boliger til officerer, som trækkes tilbage fra det fhv. DDR. Samtidig luftes betydelig frustration over, at andre NATO-lande ikke yder en lignende indsats. "Vi ser gerne, at andre lande ikke blot hylder de, som gik imod kupforsøget i Sovjetunionen, men at de også får hænderne op af lommerne", lyder en typisk kommentar fra en højtstående diplomat.

I ord vil alliancen opfordre til udvekslingsbesøg for soldater og bistand under omstilling af industrien fra militær til civil produktion. Men der er intet fælles budget, som kan finansiere en større dialog med Øst-landenes militær, og omstilling vil stadig være en opgave, som især skal løses af det private erhvervsliv ud fra markedsøkonomiske overvejelser.

Der er således risiko for en troværdighedskløft mellem alliancens erklæringer og den faktiske indsats, siger nogle embedsmænd i Bonn og Bruxelles advarende.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.