Trykt i Weekendavisen 6. oktober 1995

Demokrati via NATO

Polen. Den polske hær er ramt af økonomisk udsultning og har gennemgået drastiske nedskæringer. Men endnu er hæren ikke under fuld parlamentarisk kontrol. Det skal NATO bane vejen for.

Af JØRGEN DRAGSDAHL
Weekendavisens medarbejder i Polen

WARSZAWA - Polen vil deltage i den militære styrke, som under NATOs kommando skal sikre fred i Bosnien. Tilbudet er fremsat under et besøg i Bruxelles af forsvarsministeren - trods modstand i den polske befolkning og udbredt skepsis hos opinionsledere - fordi regeringen vil styrke mulighederne for optagelse i alliancen. Deltagelse i militære operationer er, forklarede viceforsvarsminister Andrzej Karkoszka, set med de kommende partneres øjne den bedste målestok for Polens troværdighed: "Vi må ofre nogle penge, måske også noget blod, så vi kan opnå NATOs sikkerhedsgarantier".

Men over for Weekendavisen tager en af de ledende kandidater i efterårets præsidentvalg, Jacek Kuron fra det store borgerlige oppositionsparti Frihedsunionen, afstand fra udspillet. Han erklærer, at kun frivillige bør sendes, og inden en beslutning tages vil han "lytte" til befolkningen, fordi hele samfundets opbakning er en nødvendig forudsætning.

Opinionsundersøgelser viser, at et flertal af befolkningen er imod deltagelse i NATOs nye engagement. Så det er et sandhedens øjeblik, som er kommet for polakkerne med offentliggørelsen i sidste uge af retningslinier for udvidelse af alliancen. Pligterne, som følger med optagelse, er for alvor trængt ind i debatten. Hidtil har goderne ved medlemskab præget opfattelsen af NATO.

Der har, påpegede Karkoszka i et interview, været en vis inkonsekvens i overvejelserne: "På den ene side har man massiv støtte i opinionen til Polens deltagelse i NATO, men på den anden side er der ikke enighed, når det gælder byrderne i den forbindelse". For Polen er de største byrder, foruden militære engagementer internationalt, knyttet til indførelse af demokratisk kontrol med militæret, omstrukturering af de væbnede styrker, større forsvarsudgifter og indpasning i NATOs forsvarsplanlægning. Det er langt fra klart, at polakkerne er rede til at løfte disse byrder.

Demokratisk kontrol

Størst er problemerne, når det gælder civil, demokratisk kontrol med de væbnede styrker - et af NATOs centrale krav til nye medlemmer. Før systemskiftet i 1989 var den civile kontrol med militæret ensbetydende med ideologisk kontrol udøvet af det kommunistiske parti. Men alle andre anliggender blev ordnet af de uniformerede selv. Forsvarsministeren havde enorm magt, men årsagen var, at han udgjorde et forbindelsesled til Sovjetunionens ledere. Når de udstedte ordrer, skulle ministeren ikke først rådspørge regering eller parlament. Desuden var ministeren altid soldat.

Nye tider kom langsomt til militæret. I marts 1990 blev to fremtrædende medlemmer af Solidaritet, Janusz Onyszkiewicz og Bronislaw Komorowski, udnævnt til viceforsvarsministre. De blev mødt med mistillid og holdt selv meget lav profil. Ifølge Onyszkiewicz selv frygtede han beskyldninger for undergravelse af landets stabilitet, hvis der blev grebet håndfast ind i den etablerede militære orden. Glemt var det ikke, at militæret knap ti år før havde knust oppositionen med krigsretstilstand.

Første opgave var derfor indførelse af et princip om, at de væbnede styrker skal være upolitiske. Først i juli 1991 foreslog en kommission omfattende reformer i forsvaret, bl.a. udnævnelse af en civil forsvarsminister. Betydelige fremskridt er sket siden, men udviklingen er blevet sinket af selveste præsidenten, Lech Walesa. Den tidligere viceforsvarsminister Bronislaw Komorowski hævder, at Walesa allerede i 1991 lovede generalerne beskyttelse, hvis de til gengæld ville støtte ham. Præsidenten fik nære forbindelser til den militære top, men råderummet for de civile forsvarsministre, regeringen og parlamentet blev tilsvarende klemt af denne alliance. Admiral Piotr Kolodziejczyk, som i to omgange har været forsvarsminister, beretter, at Walesa med entusiasme ser tilbage på mellemkrigstiden, hvor hærens øverste general var den næst-vigtigste person i staten. Når Koledziejczyk beskrev de vesteuropæiske forsvarsordninger, var Walesas svar angiveligt, at "det er på høje tid, Vesten lærer noget af os".

NATO afgørende

Ifølge flere kilder har udsigterne til optagelse i NATO stærkt øget presset for civil og demokratisk kontrol. Kolodziejzyk startede i efteråret 1993 sin anden ministerperiode med afvikling af nogle demokratiske reformer, som hans forgænger Janusz Onyszkiewicz havde indført. Han forklarer, at dengang var emnet ikke så vigtigt, fordi "vi ikke vidste, hvorvidt vi skulle forblive neutrale eller skulle med i NATO". Det var, fortsætter han, først efter NATOs Partnerskab for Fred program blev oprettet og udsigterne til medlemskab af NATO blev realistiske, at "det blev åbenbart, at vi burde vælge en model for kommando over militæret, som er i overensstemmelse med den vestlige model".

Hverken generalstaben eller præsidenten har dog givet efter for presset. Under meget kontroversielle omstændigheder fik Walesa sidste efterår fyret Kolodziejczyk, og i flere måneder stod ministerposten tom. Præsidenten hævdede, at forfatningen giver ham ret til udnævnelse af sin egen mand. Regeringen havde flere kandidater, som Walesa ikke ville acceptere. Til sidst gav regeringen efter; den ønskede ro omkring forsvaret op til præsidentvalget.

Men ny ballade opstod, fordi en viceforsvarsminister med ansvar for relationerne til NATO, Jerzy Milewski, offentligt protesterede mod en udvikling, som angiveligt gør militæret til en stat i staten. Foruden anklagernes meget skarpe formulering var det bemærkelsesværdige, at de blev rejst af Milewski, som i årevis havde været en af Walesa's nærmeste medarbejdere. Også for ham vejede hensynet til NATO nu tungere end loyalitet over for præsidenten.

Parlamentarisk kontrol styrkes

I længden kan militæret næppe unddrage sig civil kontrol. Udkast til en ny forfatning svækker præsidentens nuværende magt over forsvaret betydeligt. Desuden har regeringspartierne sammen med størstedelen af oppositionen udarbejdet en lov, som utvetydigt placerer generalstaben under forsvarsministeren og dermed indfører parlamentarisk kontrol efter vesteuropæisk forbillede. Loven blev i sommer vedtaget med stort flertal, men præsident Walesa har nedlagt veto. Af frygt for den militære reaktion - sammen med pårørende udgør soldaterne en meget stor vælgergruppe - har regeringen endnu ikke sørget for, at præsidentens veto bliver nedstemt i parlamentet.

Mellem de ledende præsidentkandidater er det kun Walesa, som ikke klart går ind for en overbevisende demokratisk styring. Da hans chancer for genvalg anses for små, er der gode udsigter til, at Polens politiske ledere efter valget vil arbejde for reformer, som kan tilfredsstille NATO.

Meget mere end kommandoveje, som svækker militærets autonomi, skal dog til. Onyszkiewicz påpeger således, at parlamentets indflydelse på forsvarsbevillingerne er meget små. Det udskriver stort set en check med det totale budgetbeløb, og så ordner militæret fordelingen. Mange politikeres kendskab til, samt interesse for, militære anliggender er så begrænset, at den demokratiske kontrol alene af den grund vil forblive svag en tid endnu.

En stærk tradition for ekstremt hemmelighedskræmmeri skal også brydes ned. Endelig er et generationsskifte i officerskorpset nødvendigt. Da en viceudenrigsminister, Andrzej Towpik, efter offentliggørelsen af NATOs retningslinier blev spurgt, om den demokratiske kontrol kan blive et problem, svarede han, at udvidelse af NATO vil tage adskillige år: "Til den tid har vi en ny forfatning og en ny generation af officerer".

Omstrukturering

Generalstabens chef, Tadeusz Wilecki, afviser indigneret kritikken. Hans bedste modargument er, at meget omfattende nedskæringer af de væbnede styrker har haft et rimeligt harmonisk forløb. Siden systemskiftet er troppernes antal blevet halveret; 30.000 officerer er eksempelvis fyret. Forsvarsbudgettet er nedskåret med 70 procent.

Warszawa-pagtens død gjorde en storstilet omstrukturering af militæret nødvendig. Kampenhederne skal være mindre og mere mobile. De mulige trusler mod Polen kan i dag komme fra øst, så forsvarets geografiske tyngde skal også flyttes. Hvis styrkerne skal indgå i NATO-samarbejdet, opstår en række ekstra behov - lige fra sprogundervisning til ny teknologi. Forsvarsbudgettets nuværende størrelse, 2,2 procent af BNP, er ifølge flere kilder helt utilstrækkeligt. Udgifterne blot til deltagelse i Partnerskab for Fred er næste år kun dækket for en sjettedels vedkommende, hævder viceforsvarsminister Karkoszka.

Janusz Onyszkiewicz siger, at de væbnede styrkers kampberedskab forringes "alarmerende" hurtigt. Derfor, tilføjer han, "undergraves alle vore diplomatiske bestræbelser for at vinde militære partnere". Parlamentet har principielt godkendt, at forsvarsbudgettet skal op på 3 procent af BNP, men i praksis bliver det svært. Trods hastig økonomisk vækst er Polen stadig et meget fattigt land med et uddannelsessystem og sundhedsvæsen i drastisk forfald. Der er ikke råd til både margarine og kugler.

Rapporten fra NATO lettede dog én potentiel byrde. Der er, hed det, i "fredstid" ikke behov for stationering af hverken fremmede tropper eller atomvåben på polsk territorium. I nylige opinionsundersøgelser har massive flertal vendt sig imod både tropper fra udlandet (59 procent nej, 19 procent ja) og atomvåben (82 procent nej, 2 procent ja). Karkoszka forklarer modstanden med, at den russiske stationering af soldater i Polen har "efterladt et sår", og atomvåben i nærheden af Ruslands grænser ville være en "meget provokerende handling".

Problemet har spøgt i flere måneder, idet både amerikaneren Zbigniew Brzezinski og polske forskere med kommunistisk baggrund har nævnt, at Rusland kunne formildes, hvis man undlod stationering. Piotr Nowina-Konopka, udenrigspolitisk talsmand for Frihedsunionen, har imidlertid fremhævet, at Polen ikke vil afvise stationering. "Vi vil ikke være 50 procent medlem", sagde han tidligere i år til Weekendavisen. "Vi tilbyder alliancen alt, og vi forlanger alt".

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.