Trykt i Weekendavisen 7. marts 1997

Kæmpen sover ikke evigt

Polen. Danmark oplever et erhvervseventyr i Polen. Men kortsigtet udnyttelse af mulighederne kan blive en boomerang, som gør danskerne til kirsebærplukkere.

Af JØRGEN DRAGSDAHL
Weekendavisens korrespondent

WARSZAWA - Polen er en sovende kæmpe. Dansk industri kan pænt gå i seng med den nu - eller blive voldtaget, så snart kæmpen vågner.

Med denne salut opsummerer formanden for det dansk-polske handelskammer, Wojciech Kuczynski, sit syn på danske investeringers rolle i Polen. Det er båret af en god portion irritation over den arrogance, danskere alt for ofte udvikler, når de skal håndtere forbindelserne til et land, de anser for tilbagestående.

Advarslen indeholder også kritik af en kortsigtet investeringspolitik, hvor man udnytter sin aktuelle magt men glemmer, at polakkerne ikke evigt blot vil levere billig arbejdskraft. "Om ti år kan Danmark være i Polens lomme, hvis vi sover i timen", siger Kuczynski, som er dansk statsborger. "Vi skulle da gerne undgå, at den største gruppe danskere, som til den tid besøger Polen, er kirsebærplukkere".

Irritationen deler han med mange andre danskere, som får deres verdensbillede grundigt forandret efter nogle år i Polen. Set med deres nye øjne bliver Danmark efterhånden et noget stillestående sted oppe i Europas yderste nordkant, mens man selv er i hjertet af et Centraleuropa med rivende udvikling.

Fra denne synsvinkel undrer det ikke, at en dansk statsminister først nu, som det skete i den forløbne uge, otte år efter systemskiftet har aflagt besøg - fulgt af hele toppen i dansk erhvervsliv. Man har nemlig lyttet til alt for mange velmenende ord hjemmefra, hvor Polen betragtes, som var det et socialt tilfælde – "vi" skal støtte "dem", om ikke kun af barmhjertighed, så af frygt for de trusler, som sammenbrud kan skabe.

Forståelsen er ringe, når eksil-danskerne svarer, at polakkerne nok skal klare sig i kraft af deres potentielle muligheder. Det reelle spørgsmål, siger de, er: Hvad vil danskerne gøre for, at vort næststørste naboland får øje på dem? Kuczynski går et skridt videre: Polsk industri skal nok opdage, at der ligger et fedt ben lige ved siden af. Markederne i de store lande vil volde polakkerne besvær, fordi giganter allerede sidder på dem. Men, spørger han, hvad vil vi forsvare os med, når sultne polske virksomheder rykker ind?

Iværksætterne

Dansk industri har opdaget, at Polen eksisterer. Ifølge et uofficielt skøn har virksomheder med dansk kapital en årlig omsætning på over 500 millioner dollars. Profitten er høj; målt i forhold til omsætningen 2-3 gange større end i Danmark. Men, siger man, den geninvesteres. På den danske ambassade i Warszawa har man regnet sig frem til, at målt pr. capita er danskerne de største udenlandske investorer. Så vi gør da noget for polakkernes udvikling.

I de første år efter systemskiftet rejste mange lykkeriddere mod syd. Det var ofte små firmaer, som satsede lidt i en tid, hvor samfundssystemet var brudt ned. De blev belønnet rigt eller tabte stort.

"Danske iværksættere fandt og omfavnede polske iværksættere", siger Kuczynski. "Men dårlige sprogkundskaber på begge sider gav anledning til misforståelser, så glæden blev ofte kort". Nogle af dem, som klarede sig bedst, satte indvandrere fra Polen i spidsen for deres fremstød. Kuczynski gav i løbet af kort tid NKT Electronics et solidt fodfæste. Sidste år blev han lokal direktør for Danfoss, som er den største danske virksomhed i Polen og nu bygger en fabrik med 1000 ansatte. Under besøget lagde statsministeren grundstenen.

Som student ved Aarhus Universitet havde Tomasz Tromer i nogle år bijob hos et rejsebureau, der sendte turister til Polen. I 1992 opgav han "foreløbigt" studierne og blev sælger i sit fødeland for et dansk firma. Nu er han direktør for Business Profile, et dansk datterselskab med en årlig produktion af over 100 millioner konvolutter. Samtidig er han med skandinavisk kapital bag sig ansvarlig for opførelsen af en fabrik for 80 millioner kroner.

Danske forbindelser har også gavnet polakker, f.eks. Krzysztof Wasielewski. For fem år siden kom den unge, halvt uddannede optiker, ved et tilfælde i kontakt med et dansk firma, som fremstiller såkaldte oaser til blomsterdekorationer. På tre måneders kredit fik han en ladning til videresalg. Afsætningen var god takket været en ihærdig personlig indsats. Omsætningen er nu på adskillige millioner kroner. Samtidig har han udvidet virksomheden med salg af trykfarver fra et andet dansk firma. Den aktivitet medførte, at han i et joint-venture med firmaet indledte fremstilling af trykfarver, så besværet med transport fra Danmark undgås.

Investeringerne

Klondyke-tiden er forbi, og solide danske firmaer med langsigtede mål rykker ind. Dansk kapital har, målt i også absolutte tal, en pæn placering. For to år siden viste en oversigt fra det statslige investeringskontor PAIZ, at ti danske firmaer havde investeret 60,2 millioner dollars. Det gav Danmark en 11. plads på listen, som medtager alle investeringer og lån på mere end 1 million dollars. På den seneste liste fra december har Danmark en 12. plads, som skyldes 238 millioner dollars investeret af 16 virksomheder.

Men de samlede danske investeringer er meget højere. Fordi dansk erhvervsliv især består af små og mellemstore virksomheder, kan få magte en placering på den officielle liste. Ambassaden når med nogle - meget optimistiske - skøn frem til, at det samlede beløb er på 1 milliard dollars. Der er, mener ambassadens handelsattaché Frans Bolvenkel, tæt ved 300 danske datterselskaber, joint-ventures, repræsentationskontorer m.v.

Tal fra Danmarks Nationalbank viser en stærk vækst i overførsler til investeringsformål - 119 millioner kroner i 1994, 441 millioner i 1995 og foreløbige tal for 1996 viser investeringstal på mindst samme niveau. Dertil kommer så reinvestering af profit samt overførsler af danske midler fra virksomheder i tredjelande.

Investeringer er blevet fremmet af IØ-fonden, som blev oprettet for statslige midler i 1990, og siden har været med i 78 aftaler. Fonden går typisk ind med 15-20 procent af aktiekapitalen og har et totalt engagement på 400 millioner kroner. Også her mærker man vækst og et voksende fokus på Polen, siger Max Kruse, som leder fondens kontor i Warszawa.

Slagmark for de store

Det er alt sammen tal, som fremhæves med stolthed fra dansk side. Handelsattacheen kan ligefrem få øje på et dansk »erhvervseventyr«. Med til det hører, at eksporten sidste år voksede med 25 procent og et underskud i samhandelen blev ændret til et betydeligt overskud i dansk favør. Det er især maskiner og halvfabrikata, som sendes fra Danmark, og som ofte indgår i de danskejede virksomheders produktion. Men spørgsmålet er, hvor længe eventyret vil vare.

Det er ikke kun danskerne, som har set mulighederne i den kraftige vækst, mindst 6 procent af GNP sidste år. Polen er godt nok stadig et fattigt land, men med en befolkning på 38 millioner er markedet stort, og 10-15 procent har allerede en købekraft, som giver dem adgang til et forbrugsmønster på niveau med Vesteuropas højindkomstlande. Konkurrencen vil blive hård. Sidste år nåede nye registrerede udenlandske investeringer, dem over 1 million, op på 5,2 milliarder dollars. Det var næsten en fordobling i forhold til hele den sum, som blev investeret i årene efter 1990. Omkring 500 af verdens største firmaer har dermed investeret over 12 milliarder dollars. Polen har stadig pr. capita en mindre udenlandsk investering end Ungarn og Tjekkiet, men de seneste tal tyder på, at hovedstrømmen nu går til polakkerne.

Præsidenten for PAIZ, Waldemar Dabrowski, siger, at verdens ledende forretningsmænd ikke længere mener, at investeringer i Polen er risikable. "Da den franske præsident Jacques Chirac og den amerikanske præsident Bill Clinton fremsatte erklæringer med datoen for, hvornår Polen formentlig optages i NATO, blev perioden, hvor Polen blev anset for en potentiel partner, afsluttet", siger han. Der blev skabt et indtryk af stabilitet, som er "ekstremt beroligende for udenlandske investorer".

Når man også ser på beløbene, som investorer har varslet, at de er på vej med i kommende år, er det iøjnefaldende, at danskerne ligger lavt. Afstanden til de store investorer kan derfor vokse markant. IØ-fondens Max Kruse venter, at Danmark "vil glide længere ned på listen" til en plads, som svarer til den danske erhvervsstruktur med små og mellemstore virksomheder. Der er 16 store danske firmaer på ’millionærernes’ liste, men f.eks. 113 tyske og 30 svenske. Sverige har på dette niveau investeret over 120 millioner dollars mere end Danmark.

For et par år siden spillede små og mellemstore virksomheder stadig en fremtrædende rolle, men nu, siger danskeren Tomasz Tromer, "vil alle de store drenge ind og det for enhver pris". Polen bliver stadig mere en slagmark for giganterne, og så kan de mindre ikke være med, selv om de er dygtige, forklarer han. Nu er det finansielle evner, som tæller, fordi man skal give langfristede kreditter og kunne tage underskud en overgang.

For de halvstore er udfordringen størst. De er, siger Wojciech Kuczynski, oprindelig blevet "suget ind af et vakuum på markedet", som de bare ikke kan tilfredsstille. Pludselig får de ordrer på fem gange deres hjemlige omsætning, men tør eller kan ikke gribe chancen, og så må de trække sig tilbage.

Invasionen

I skåltaler omtales udenlandske investeringer ofte som noget, der gøres for Polen. Især giganternes indmarch har fundamentalt ændret Polen - eller rettere: de store byers udseende. Hvis en filminstruktør i dag skal optage gadebilleder med scener, som udspilles i f.eks. 80’erne, vil han stå med en nærmest umulig opgave. Centralkomiteens gamle hovedkvarter huser i dag børsen og internationale banker. Taget er fyldt med lysreklamer for vestlige produkter. Butikkernes udstillingsvinduer står ofte ikke tilbage for, hvad Strøget i København kan præsentere. Statisterne i instruktørens film kan ikke rekrutteres lige fra gaden; fodgængernes tøj er skåret efter sidste vestlige snit. Nogle hævder endog, at de unge kvinders legemsbygning er ændret efter en højere, slankere, mere kurvet vestlig model.

Med lidt ihærdighed kan instruktøren nok finde biler, som vil levere en tidssvarende trafik, men han skal skynde sig. De typiske Fiat'er i babystørrelse udskiftes hastigt med strømlinede familiebiler af koreansk mærke. Selv hvis instruktøren vælger et tidsbillede fra 90'ernes første halvdel, får han snart problemer. Det berygtede kulturpalads, som Stalin fik bygget, dominerer stadig Warszawas skyline. Men det har fået konkurrence fra himmelstræbende kontorbygninger og hoteller, som skyder op fra enhver plads, der ellers har ligget øde i årevis.

Efter systemskiftet så arbejdsomme folk en chance for social mobilitet via handel. De åbnede mange hundrede-tusinde boder på fortove og pladser, hvor kunderne fik tilbudt varer, som personligt var importeret, eller smuglet, fra Vesten. Nu smadres deres skure, og håb, af kolossale supermarkeder på 10-15.000 kvadratmeter, hvor man kan købe alt billigt. Kædernes navne er især franske og tyske.

Sjælens revolution

Under det polske forår i 1981 besøgte journalisten Timothy Garton Ash en fabrik i Poznan. Efter at fagbevægelsen Solidaritet var blevet lovlig, blomstrede en fri presse op. Arbejderne læste som aldrig før. "Ser du", sagde en lille mand med blegt ansigt og beskidt jakke til ham, "det er en sjælens revolution".

Krigsretstilstanden kom, og den frie presse blev drevet under jorden, men sjælens revolution overlevede. Da undertrykkelsen blev lempet, dukkede pressen op igen med et væld af publikationer. Synspunkterne kom fra stærke hjerter. Man kunne finde agitation for alt, fra dannelse af et nyt katolsk imperium til anarko-syndikalisme. Det civile samfund, i al dets mangfoldighed, var kommet på tryk med næring for sjælen.

I dag læser polakkerne stadig, som de aldrig har gjort før, men nu leverer transnationale mediekoncerner åndens føde. I kiosker og supermarkeder bugner hylderne med farvestrålende publikationer på glittet papir, som er målrettet præcist mod forbrugergrupper - kvinder, bilejere, dyre-elskere, elektronik begejstrede.

Sjælene er, hævder udenlandske investeringsrådgivere, så solidt forankret i markedsøkonomiens normer, at en politisk omvæltning er utænkelig. Nok er en modreaktion i gang, som ved næste valg kan give flertal til kredse, der ser med dyp skepsis på giganternes indmarch, men selv de politikere må formentlig hurtigt indse, at vælgerne ikke vil opgive nye forbrugsvaner. Desuden spiller nogle af de udenlandske virksomheder allerede en så stor rolle, at ingen regering kan sætte sig op imod deres ønsker uden katastrofale følger for landets økonomi. F.eks. har den sydkoreanske gigant Daewoo under en konflikt med myndighederne opnået sin vilje, da den truede med tilbagetrækning af investeringer. Udenlandske investeringer har især virket på et plan, som ikke er umiddelbart synligt, og som heller ikke kan gøres op i to-cifrede milliardbeløb. De har, siger Wojciech Koczynski, været katalysator for samfundsændringer, som var nødvendige.

Arbejdsdelingen

Det gælder især virksomheders struktur, hvor det udenlandske eksempel har sat fokus på forskellene. Polske virksomheder har tradition for overbeskæftigelse fra tiden, hvor løgn var samfundets fundament. Ingen kunne leve af lønnen, som arbejdernes stat udbetalte, og derfor havde mange to-tre heltidsjobs. Tyveri af tid og varer fra virksomhederne var en næsten accepteret del af lønnen.

Udsigten til konkurrence fra en mere effektiv organisering af produktionen har været et damoklessværd, som inspirerer strukturelle reformer og ændring af mentaliteten. IØ-fondens Max Kruse fremhæver, at de udenlandske virksomheder også har skabt nye arbejdspladser og moderniseret en række virksomheder. Der er "overført ganske megen ny teknologi". Men det er en sandhed, som har nuancer. Ofte er de udenlandske virksomheders overførsel af »viden og teknologi« blevet overdrevet.

Tomasz Tromer kender til stadigt flere eksempler på, at man "sender gamle afdankede maskiner til Polen". I hjemlandene var de kommet i strid med arbejds- og miljølovgivning. Desuden kan en opskrivning af maskinernes værdi på papiret øge den indskudte aktiekapital. Også Wojciech Kuczynski tager afstand fra påstanden. "Man lægger kun montage-arbejde her", siger han. "Nøglekomponenterne laves derhjemme".

Handelsattaché Frans Bolvenkel bekræfter indirekte påstanden, når han vil tilbagevise, at Danmark taber arbejdspladser på industriens fremstød i Polen. Den "intelligensprægede" del af produktionen overføres ikke, siger han. Der sker en "avanceret international arbejdsdeling", hvor design og produktudvikling fastholdes i Danmark. Sådan vil det forblive, mener han. Hvis industri overføres til Det fjerne Østen, bliver kommunikationslinjerne så lange, at man må overføre mere. Men Polen ligger i baggården, dejligt nært.

Sulten kæmpe

Netop denne opfattelse advarer Kuczynski imod. "Hvis man blot udnytter, at Polen har billig arbejdskraft, så vil det blive en boomerang", siger han. Vestlige firmaer sender "små lukkede kasser", som de bare vil have monteret på rette plads, forklarer han. Men polske ingeniører er nysgerrige og produktionsledere har faglig stolthed, så de vil åbne kasserne. Fordi deres tekniske kunnen er høj, vil de inden længe "kunne sende vore egne produkter tilbage i hovedet på os, dog forbedrede".

Midt i selvrosen over det store danske engagement er der fare for, at man glemmer proportionerne. Polen har mange koncerner, som sammenlignet med danske er gigantiske. Mellem dem er f.eks. det børsnoterede Elektrim med en aktiekapital på 713 millioner dollars. Der er masser af indenlandsk kapital, som hidtil bare er blevet anvendt uhensigtsmæssigt. Eksempelvis har seks polske banker lige rejst 220 millioner dollars, altså næsten lig med de 16 store danske virksomheders investeringer, til et af de nye selskaber, som opretter et netværk for trådløse GSM-telefoner.

FN-organisationen UNCTAD har i en rapport argumenteret, at udenlandske investeringer kan opmuntre udvikling af "indfødte" konkurrencedygtige giganter. Multinationale koncerner opretter et lokalt netværk af leverandører, og nogle af dem drager så stor nytte af kontakten, at de selv bliver globale spillere.

Kuczynski mener, at dette mønster vil blive fulgt også i den polske udvikling. "Hvis vi misbruger vores magt nu, så vil polakkerne senere slås for, at de kan vinde magt på vores bekostning", siger han. "Store polske koncerner kan være uhørt brutale". Udfordringen for danske virksomheder ligger derfor i, hvordan man vil finde en rolle over for en sovende kæmpe.

"Lige nu kan vi selv vælge partnere, og vi må give dem noget, så forholdet bliver lige", siger han. "Hvis vi tager dem i hånden, så kan vi måske også få indflydelse på udviklingen".

Danske virksomheder bør, foreslår Kuczynski, hjælpe polske giganter ind på det danske marked. Især mange polske fødevarer er af fremragende kvalitet og tilmed billige. Mellem mulighederne er juice-producenten Hortex, som dominerer det polske marked, men også er stærkt interesseret i eksport. Polsk oksekød er af så høj kvalitet, at danske forbrugere ville gøre oprør, hvis de vidste, hvad handelsskranker snyder dem for. "Hvis vi holder dem væk til sidste øjeblik, bliver fredelig sameksistens sværere, når polakkerne kan komme ind ved egne kræfter efter optagelsen i EU", siger Kuczynski. "Men så er vi selv skyld i følgerne".

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.