Trykt i Weekendavisen 14. marts 1997

Invitation til dansk-polsk østoffensiv

Østeuropa. Hvis Europa skal klare sig, er integration fra Portugal til Ural nødvendig, siger Polens statsminister i interview med Weekendavisen.

Af JØRGEN DRAGSDAHL
Weekendavisens korrespondent

WARSZAWA - Dansk erhvervsliv har fået en invitation fra Polens statsminister: "Lad os drage mod øst ind i ukendt land. Vi skal nok holde jer i hånden".

Erobring af Det vilde Østen er nødvendig, tilføjer han, hvis Europa skal klare sig i kappestriden med den globale økonomis andre centre. "Forhåbentlig vil Europa sammen med landene ved Stillehavets rand og Amerika blive et af de tre centre", siger Wlodzimierz Cimoszewicz til Weekendavisen. "En af forudsætningerne, hvis Europa skal have chancen, er, at hele Europa integreres. Vi bør gå videre end til de grænser, som vi kan se lige nu, med en tidshorisont på bare fem til syv år".

"Hvis vi skruer tiden frem med 20-30 år, så er det nødvendigt med et Europa, som strækker sig fra Portugal til Ural - eller i det mindste fra Portugal til Ukraine, og da i nært økonomisk samarbejde med Rusland", fortsætter han. "Kun i en sådan situation, hvor vi udnytter hele potentialet i de højt udviklede økonomier i vest og de hastigt voksende økonomier i øst, har vi en chance".

Overraskende frokost

Invitationen til dansk erhvervsliv blev afleveret under en frokost i anledning af statsminister Poul Nyrup Rasmussens nylige statsbesøg. Næsten 400 danske forretningsfolk og deres polske gæster var presset ind i balsalen på hotel Sheraton. Cimoszewicz blev så overrasket af forsamlingens størrelse, at han nogle dage efter under et timelangt interview med Weekendavisen stadig kan lyse op i et stort smil, når det bliver bragt på bane.

"Jeg ventede en gruppe danske forretningsmænd, men jeg ventede ikke, at statsministeren havde taget næsten hele den danske befolkning med sig", forklarer han. "Det var et meget tilfredsstillende fremmøde, som beviser danske erhvervsfolks store interesse for Polen".

Særligt glad var Cimoszewicz, fordi mange af danskerne repræsenterede små firmaer. "Det kan vi godt lide, meget godt lide. Polens økonomi ligner den danske. Der er kun et par hundrede store virksomheder, men der er millioner af små og mellemstore. Det er meget vigtigt, at samarbejde sker mellem partnere, som er lige store. Mange amerikanske og italienske giganter er meget aktive i Polen, men der er meget få af de små fra disse lande".

Under frokosten var Cimoszewicz i intens samtale med Wojciech Kuczynski, formanden i det dansk-polske handelskammer. Som det fremgik af Weekendavisen i sidste uge, ser Kuczynski overordentlig kritisk på det danske erhvervseventyr i Polen. Fremstødet ligner alt for ofte ensidig udnyttelse af billig arbejdskraft og svag konkurrence fra polske virksomheder. Danskerne holder viden og ny teknologi for sig selv. Det karakteristiske ved politikeren Cimoszewicz er, at han er en mægler, som under sin søgen efter midtpositionen alligevel finder frem til markante standpunkter. Han kender udmærket kritikken, som Kuczynski lægger offentligt frem, men han overtrumfer den med et udspil. Mens Kuczynski vil have de danske markeder åbnet for polakkerne, vil Cimoszewicz i fællesskab åbne markederne i øst.

"Vi er selvfølgelig interesserede i bilateral handel og i stadig flere udenlandske investeringer", siger han. "Men samtidig bør vi have et længere tidsperspektiv og anskue forbindelserne i større sammenhænge. Vore naboer i øst er måske lige nu ikke så vigtige økonomiske partnere, men det vil de helt sikkert blive i fremtiden. De udgør enorme markeder. Rusland har 170 millioner indbyggere; Ukraine har næsten 60 millioner. Disse lande er i dyb krise, og det er ikke nemt, hvis man vil drive forretninger, som til tider er ligefrem farlige, i enhver betydning af dette ord. Men polske forretningsfolk kender formentlig disse markeder og folk bedre end nogen andre. Derfor vil det være klogt og profitabelt for alle parter, hvis polakker og danskere i fællesskab laver fremstød på markederne i øst. Vi har mere viden og erfaring, men vi har færre ressourcer. Vi passer godt til hinanden ud fra denne synsvinkel".

Arbejdsdelingen

Polens chance for adgang til de højt udviklede industrilandes kreds ligger på dette plan. Hvis man kan blive en brobygger mod øst, så bliver man ikke selv en koloni, som blot leverer billig arbejdskraft og råvarer. Cimoszewicz er meget opmærksom på, at lande, som satser på højteknologi, uddannelse og hurtig tilpasningsevne, vil klare sig bedst i den globale økonomi. Især et nyligt besøg i Israel har gjort stort indtryk. Værterne understregede, at "det bedste produkt, de har, er deres viden".

I andre interviews har Cimoszewicz givet udtryk for stor skuffelse over sin egen regerings indsats inden for uddannelse, hvor tilstandene er næsten katastrofale. I forbindelse med statsbudgettet for 1997 har han sagt, at "det er meget slemt", at bevillingerne til videnskabelig forskning ikke blev øget. Men viljen til en indsats er der, selv om slagsmål i regeringskoalitionen ikke løses til hans tilfredshed.

"Langsigtet planlægning er så vanskelig her i Polen, hvor vi stadig har mange fundamentale problemer i forbindelse med omstillingen", siger han. "Hovedproblemet er uddannelse. Hvordan kan vi finde frem til løsninger, så der kan anvendes meget mere til uddannelse? Jeg er sikker på, at vi kan klare opgaven, men det er meget svært. Vi har over 2 millioner arbejdsløse og til dem, skal vi sige: Beklager, men I må stå i anden række, fordi unge drenge og piger kommer først. Ofte er de arbejdsløses situation på det personlige plan meget dramatisk. Men når det gælder nationens behov, så er jeg ikke i tvivl om, hvad der er vigtigst".

Voksende ulighed

Den nu tidligere amerikanske arbejdsminister Robert Reich har ofte påpeget, at den globale økonomi også deler nationerne internt. Håndens arbejdere er i konkurrence internationalt, så deres lønninger er under pres. De bedst uddannede kan sælge deres talenter globalt, og da deres individuelle evner kan udgøre forskellen mellem succes eller fallit, opnår mange af dem kolossalt favorable tilbud. Denne udvikling ses også i Polen, hvor udenlandske eksperter har fået lagt et meget højt lønniveau, som stadig flere polakker får andel i.

For Cimoszewicz, der er socialdemokrat, udgør den voksende ulighed en alvorlig udfordring, men, siger han, det er en udvikling, som man næsten ikke kan gøre noget ved: "I Polens aktuelle situation kan vi ikke gøre noget, som måske vil hæmme den økonomiske udvikling. Så jeg er bange for, at vi må acceptere større forskelle, når det gælder folks indtægter og livsvilkår. Vi ser, at disse forskelle vokser. I dag har de øverste 20 procent en gennemsnitlig indkomst, som er fem gange større end de laveste 20 procent, og kløften vokser hurtigt".

"Der er kritik fra venstrefløjen, fordi vi ikke modarbejder denne udvikling. Men under de nuværende omstændigheder er det ekstremt vigtigt, at vi har de ledere, som kan trække andre med sig. Nogle siger, at hvis vi ikke gør noget mod uligheden nu, så vil det blive sværere i fremtiden. Men jeg er bange for, at vi ikke har noget reelt valg. Vi bruger selvfølgelig de instrumenter, som man også anvender i andre lande, f.eks. progressiv beskatning. Men det hverken stopper eller hæmmer udviklingen af større forskelle. Desuden vokser nogle dele af økonomien meget stærkt. Der er sektorer og regioner med succes. Vi har samtidig mange folk og regioner, som ikke har omstillet sig. Så vi får ikke blot voksende indtægter hos den øverste gruppe, men vi har også indtægter, som stadig er meget lave i den nederste gruppe".

Uligheden kan blive årsagen til, at regeringen taber et parlamentsvalg, som skal afvikles senest til efteråret. Sejren kan gå til en koalition på mere end 30 partier, som har samlet sig under en paraply rejst af fagbevægelsen Solidaritet og dens karismatiske leder, Marian Krzaklewski. Mange signaler fra oppositionen tyder på, at den på populistisk vis vil udnytte ’tabernes’ frygt for økonomisk omstilling og udenlandsk konkurrence.

Den kommende regering skal føre Polen ind i både NATO og Den europæiske Union. Koalitionen omkring Solidaritet vil først fremlægge sit program seks uger inden valget. Alligevel har valgkampen længe været i gang. Striden står nemlig langs en front, som ikke er skabt af politiske programmer. Det store skel i polsk politik er historisk. På den ene side står en koalition af bevægelser og fagforeninger omkring socialdemokratiet SdrP; næsten alle har til fælles, at de engang var med i det kommunistiske parti. På den anden side er hovedparten folk, som var med i 80’ernes opposition mod det kommunistiske styre.

Mange venter et opgør, som bliver hadefuldt. Den tidligere systemkritiker og nuværende chefredaktør ved Polens største dagblad, Adam Michnik, skrev advarende ved årsskiftet, at "vi kommer ikke ind i NATO og Den europæiske Union, hvis vi er et land med intern kold krig - en nation fastlåst i konflikt, hvor den ene halvdel kun vil udslette den anden".

Cimoszewicz skal lede valgkampen for Demokratisk Venstrealliance (SLD), dvs. koalitionen omkring Socialdemokratiet. Derfor virkede det noget overraskende, at han under frokosten med danskerne sagde, at de kan føle sig helt trygge, fordi selv en sejr for oppositionen ikke vil rokke ved Polens økonomiske reformer. Det havde været nemt med blot en antydning af, at oppositionen indeholder kræfter, som ikke ser med velvilje på udenlandske investorer.

Umulig dialog

Udtalelsen er ikke blot, hvad en ansvarsbevidst statsminister skal fortælle udlandet. Cismoszewicz er heller ikke en politisk grøftegraver. Han er en brobygger. I efteråret 1995 under kampen op til præsidentvalget skrev den tidligere kommunist sammen med Adam Michnik en artikel, som opfordrede til forsoning hen over det historiske skel gennem en dialog for sandhed via et selvkritisk syn på fortiden.

Det var, siger han, "et nødråb i vildnisset"; ingen fulgte opfordringen. "Jeg tvivler ikke på, at dialog stadig er nødvendig, men jeg er ikke lige så sikker på, at det er muligt", forklarer Cimoszewicz. "Et af de særlige træk ved polsk politik er, at historiske skel er vigtigere end forskelle mellem politiske programmer, synspunkter og praktisk politik. Det er irrationelt, og min mening er, at når noget er irrationelt, så er det forkert i forbindelse med politik og landets ledelse. Der er tendens til, at vi alle har meget yderligtgående synspunkter. Nogle fordømmer alt i fortiden; andre går helt imod deres opfattelser. Der er ingen evne til at sætte sig ned og tale sammen, diskutere. Der er monologer og ingen dialog".

"Hvis det kun var forskelle af akademisk karakter, så ville det ikke være så vigtigt. Men desværre har striden praktiske følger og det er forkert. Det er min opfattelse, at den vigtigste uenighed i dagens Polen gælder følgende emner. Er vi klar til Europa? Nogle af os siger ja. Det er i vor strategiske og historiske interesse, at vi hurtigst muligt kommer med i de europæiske strukturer. Trods alle risici og omkostninger. Der er andre politiske grupperinger, som siger: ’Nej, nej, nej. Lad os undgå hastværk. Først må vi udvikle vort land, og så vil vi tænke over optagelse i de europæiske strukturer’".

"Nogle af os tror på værdierne om åbenhed og accept af konkurrence. Vi tror på vore evner og muligheder. Vi tror, at vi har store chancer for at eksistere på konkurrencens vilkår. Men andre er langt mere frygtsomme. Endog fremmedfjendske. Nogle af os mener, at demokrati skal beskyttes. Andre tvivler på, at det forholder sig sådan. Der er folk som mener, at under nogle omstændigheder er stærk ledelse bedre end demokrati. Jeg kunne fortsætte denne opremsning af vigtige forskelle, og det er i disse spørgsmål, at det naturlige skel mellem politiske partier burde ligge. Men sådan er det ikke i dag, og tidspunktet for en ændring er ikke det bedste. På grund af det kommende valg vil ingen løbe risikoen ved at ændre standpunkt betydeligt. Men jeg håber, at situationen vil ændres meget efter valget".

Blå bog: Wlodzimierz Cimoszewicz er født den 13. september 1950. Han har en doktorgrad i jura. Nogle af hans studier foregik ved Columbia University i New York, finansieret af et Fullbright Fellowship. Han var medlem af det kommunistiske parti, men spillede ikke en fremtrædende rolle. Faktisk trak Cimoszewicz sig i 80’erne noget ud af frontlinjen, idet han blev landmand. Efter systemskiftet blev han de tidligere kommunisters kandidat under præsidentvalget i 1990, og året efter dannede han sammen med Aleksander Kwasniewski, som vandt præsidentvalget i 1995, Demokratisk Venstrealliance (SLD). Det er en koalition omkring det kommunistiske partis direkte efterfølger, socialdemokratiet SdrP. Cimoszewicz er imidlertid ikke medlem af noget parti. Efter venstrefløjens sejr ved parlamentsvalget i 1993 blev han justitsminister og fik senere andre fremtrædende poster, fra marts 1995 bl.a. næstformand i parlamentet, Sejmen. Den 7. februar sidste år blev han statsminister i regeringskoalitionen mellem SLD og bondepartiet PSL. Fra denne post har han gentagne gange søgt oppositionen inddraget i beslutningsprocesserne, bl.a. omkring udenrigspolitikken.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.