Trykt i Hjemmeværnsbladet nr. 1, februar 1998

Hjemlandets værn skal styrkes

Voksende frygt i USA for terror-angreb med biologiske våben.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Forsvar af selve hjemlandet vil i de kommende årtier spille "en meget større rolle", erklærer et ekspertpanel nedsat af den amerikanske Kongres. Derfor får hjemmeværnet, Nationalgarden, flere opgaver.

Aldrig har USA’s væbnede styrker været stærkere end i dag. Netop derfor er risikoen for angreb, som sætter ind mod supermagtens svage punkter, voksende, påpeger panelet i sin rapport. Ingen stat kan regne med sejr under en direkte konfrontation, men det åbne amerikanske samfund er sårbart, hvis fjender vil rette slag mod kampviljen. Man kan længe diskutere, hvorvidt sikkerheden er større eller mindre i dag. I rapporten tager eksperterne ikke stilling, men de fremhæver, at udfordringerne er ændrede, og at beredskabet mod dem er helt utilstrækkeligt.

Under den kolde krig var truslen et altomfattende angreb med atombevæbnede raketter. Atomvåben udgør stadig en trussel. Det er dog ikke risikoen for, at lederen i Kreml trykker på en knap, som vækker bekymring. Der er større fare for, at gale diktatorer og terrorister får adgang til sådanne våben.

Nye trusler

Men dertil kommer en række nye trusler. I adskillige vurderinger fremhæves, at angreb på informationssystemer, som udgør et moderne samfunds centrale nervesystem, er en ny kampform. Attentater med elektroniske bomber koster i første omgang måske ikke menneskeliv, men de kan skabe kaotiske tilstande.

Siden 1950'erne er behovet for kyst- og grænseforsvar ikke blevet overvejet seriøst i USA, men Kongressens ekspertpanel opfordrer til en indsats. "Vi ser ingen klar og aktuel fare, når det gælder invasion med væbnede styrker", skriver det i rapporten. Men smuglerne og illegale indvandrere krydser åbenbart grænserne uden større besvær, og det illustrerer et potentielt alvorligt problem. Terrorister bevæbnet med nukleare, kemiske og biologiske våben kan lige så let komme ind i landet. Kun bedre samarbejde mellem efterretningstjenester, militæret og lokale myndigheder kan stoppe hullerne.

Fremtidens altoverskyggende trussel er, at terrorister slår til med biologiske våben. Fremstilling af dem er ofte nem sammenlignet med atomvåben. Mange kemiske kampstoffer rejser transportproblemer, hvis målet er drab på titusinder. Blot et par kilo miltbrand-sporer kan spredt over en by opnå resultater, som svarer til primitive atomvåbens.

Modtræk

Som et modtræk overfor denne trussel har de amerikanske myndigheder indledt uddannelse af ansatte i 120 byers redningskorps og sundhedsvæsen. Da turen i begyndelsen af januar kom til hovedstaden Washington DC lærte adskillige hundrede den rette adfærd, når kemiske og biologiske stoffer er blevet anvendt.

Man kan ikke bare bruge erfaringer fra håndtering af ulykker, bombetrusler og forurening. Som afskrækkende eksempel anvendtes en episode sidste forår, da redningsfolk blev kaldt til en kontorbygning, hvor en mystisk pakke var fundet. Den blev åbnet og en lille glastallerken, som kendes fra dyrkning af bakterier i laboratorier, dukkede op. Den var endog forsynet med en seddel, som angav indholdet: Miltbrand. Redningsfolkene tog den straks ud af bygningen - og udsatte dermed tusinder for risiko. Øjeblikkelig isolation af bygningen havde været bedre.

Redningsfolk og politi, som ankommer først, skal derfor lære, hvordan man ser forskel. Hurtig indsats er nødvendig, så de kan ikke vente til specialister når frem. I deres udrustning bør indgå mulighed for identifikation af giftige stoffer, beskyttelsesdragter og redskaber, som kan bruges til rensning af ofre samt omgivelser.

Nationalgarden

Det er tvivlsomt, at de civile tjenester kan opnå et tilstrækkeligt beredskab. Panelet anbefaler derfor, at Nationalgarden sammen med hærens reserver inddrages. Opgaverne, som beskrives i forbindelse med den kemiske-biologiske trussel, er:

• Træning af lokale myndigheder i opdagelse, forsvar og rensning.
  
  
• Bistand under behandling af ofre samt evakuering.
  
  
• Karantæne, om nødvendigt, af udsatte områder og befolkningsgrupper.
  
  
• Bistand under genopbygning af infrastruktur og tjenester.
  

Nationalgarden er et værn af lønnede frivillige, som har sine historiske rødder i kolonitidens milits-værn. Statsborgere og udlændinge med ret til permanent ophold kan melde sig, hvorefter de skal bestå en optagelsesprøve og forpligte sig til mindst 12 ugers indledende træning. Frivillige med erfaring fra de regulære styrker kan få lempet nogle optagelseskrav. Nationalgarden er i fredstid underlagt delstaternes regeringer, og derfor kan tjenestens indhold veksle noget fra stat til stat. Typisk er, at deltagerne hver måned i et par dage skal melde sig til deres lokale enhed, som tæller 150 mand. Idealet er, at gardisterne skal være på højde med soldaterne i de professionelle, stående enheder. De kan mobiliseres og sendes til udlandet - under Golfkrigen blev næsten 40.000 fra Nationalgardens hær-enheder eksempelvis sendt til området. Mere almindeligt er, at guvernører beordrer styrken indsat efter naturkatastrofer, når redningsfolk og politi ikke kan klare opgaverne.

"Skræmmekampagne"

Men er truslen reel? Spørgsmålet opstår, fordi militære organisationer tidligere har udvist stor opfindsomhed, når fred og spareknive ramte deres budgetter. Civile forskere og journalister, som arbejder med sikkerhedspolitik, trives også bedst, når trusler er nærværende.

Rapporten fra Kongressen er da heller ikke den eneste, som slår alarm. Stakken af artikler og tykke bind, som fokuserer på terrorister og biologiske våben, vokser med en hast, som kendes fra andre skræmmekampagner.

Sandt er det, at brug af kemisk gift eller bakterier i terroraktioner er uhyre sjælden. Eneste alvorlige eksempel er fra marts 1995, da en religiøs sekt i Japan dræbte 12 og sårede over 5.000 med nervegassen sarin, som blev sluppet ud i Tokyos undergrundsbane. Politiet opdagede senere, at gruppen desuden havde søgt fremstilling af våben med blandt andet miltbrand-sporer. Fra USA kendes et par tilfælde. En kult i delstaten Oregon inficerede i 1984 salat-barer på restauranter med salmonella. Den ville sabotere et lokalt valg. Hundreder blev syge; ingen døde. Sidste år blev 12 laboranter i Taxas syge, da de spiste kager med en bakterie, som fremkalder dysenteri.

Skepsis opstår endvidere, fordi det mest effektive modtræk er opprioritering af civilforsvaret. Som den mest fremtrædende amerikanske forsker Richard Betts påpeger i en nylig artikel, er det længe blevet ignoreret, bekæmpet og latterliggjort. Nogle modtræk kan desuden true frihedsrettigheder.

Kritikere kan endelig henvise til, at biologiske våben er forbudt ifølge en traktat fra 1975. Mere end 140 lande har underskrevet. Dens store svaghed er, at ingen kontrolforanstaltninger blev indført. I traktaten mod kemiske våben, som trådte i kraft sidste år, har parterne vedtaget meget vidtgående kontrol. USA har imidlertid været meget passiv, mens andre lande siden 1995 har forhandlet en protokol med kontrol af staternes evne til fremstilling af biologiske våben. Denne passivitet virker umiddelbart underlig, hvis man skal tage officiel amerikansk frygt alvorligt.

Reel trussel

Den traditionelle skepsis imod professionelle trussels-magere er formentlig malplaceret. Der er mere grund til skepsis rettet mod institutioner, som reagerer tøvende og modvilligt, fordi den "nye trussel" ikke tjener deres sag. Hvis eksempelvis Nationalgarden skal styrkes, kan det nemt ske på bekostning af de regulære væbnede styrker, som er mindre velegnede til hurtig reaktion imod lokale udfordringer.

Gamle sikkerhedspolitiske doktriner er også under pres. Begrebet afskrækkelse er forsat en del af grundlaget for især atomslagstyrken. Under den kolde krig troede arsenalets bagmænd, at fjenden kunne holdes i skak, hvis man truede ham med total udslettelse. Teoriens forudsætning er, at modstanderen er kendt og så fornuftig, at han frygter svar på et angreb. Amerikanske strateger har sørget for, at atomarsenalet i dag også skal afskrække brug af kemiske og biologiske våben, og NATO har i sin seneste strategi accepteret denne opfattelse. Men det er meget tvivlsomt, om afskrækkelsen udgør et effektivt værn mod den nye trussel. Bagmændene bag terrorangreb kan være ukendte, og derfor kan afskrækkelsen ikke rettes mod gode mål. Det er heller ikke oplagt, at terrorangreb udføres af fornuftige personer, som kan afskrækkes.

Tankevækkende er det også, at terrortruslen i betydeligt omfang opstår, fordi stater og grupper fjernt fra hjemlandet føler sig truet af USA’s - eller NATOs - magtanvendelse. Efter den kolde krig arbejder sikkerhedspolitikkens førende strateger med indsættelse af soldater i konflikter, som ikke foregår i nærområdet. Der er mange gode argumenter for denne indsats. Men uden risiko er den ikke, hvis ellers totalt underlegne modstandere svarer igen på de stærkes hjemmebane. I den førnævnte artikel giver Richard Betts et eksempel. Hvad vil der ske, hvis en hemmelig ekstremistisk gruppe gennemfører et biologisk angreb, som dræber 100.000 og derefter oplyser, at nye angreb følger, hvis krav ikke opfyldes?

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.