Trykt i Hjemmeværnsbladet nr. 7, oktober 1998

Krystalkugler på nettet

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Rapporter fra især amerikanske forskere kan sætte det kommende storværk fra Forsvarskommissionen i perspektiv.

Verdens udvikling vil i de kommende årtier sætte danske soldater på flere opgaver end nogensinde før - hvis vi vil tage udfordringerne op.

Det er en spådom, som melder sig, hvis man følger med i analyser af fremtiden fra sikkerhedspolitiske forskningscentre. Om nogle få måneder får vi også et fremsynet værk fra Forsvarskommissionen. Foreløbig omtale af dets indhold har lagt vægt på, at "truslen" mod dansk territorium nærmest er væk og at den næppe genopstår i overskuelig fremtid. Kommissionen har dog også fået en del materiale, som fremhæver nye udfordringer mod danske interesser i resten af verden.

Hvis man vil forberede sig til den kommende debat, giver Internettet nogle muligheder. Især amerikanske forskere ser langt ud i fremtiden, og mange vurderinger er blevet offentliggjort i rapporter, som kan hentes hjem gratis. Materialet afspejler naturligvis USA’s nationale interesser. Det lægger op til indsats mod et bredere spektrum af udfordringer, end Danmark nogensinde kan eller vil give sig i kast med.

Men det er iøjnefaldende, at man fra amerikansk side regner med allieret deltagelse. Så vi kan ikke undgå spørgsmålet: Hvor passer Danmark ind?

Danskernes forsikring

Svar er særligt nødvendige, fordi forskerne ofte påpeger, at fremtidens typiske militære opgaver ligger på lavere konfliktniveau end krig mellem store styrker. Men de kan ikke udelukke trusler fra stormagter, som kan medføre meget omfattende sammenstød.

Der tegner sig en arbejdsdeling, hvor de største allierede sammen med USA skal afskrække og eventuelt udkæmpe de største konflikter. De mindre allierede, som ikke kan investere enorme beløb i højteknologi, vil "købe" beskyttelse fra de store gennem indsatsen på lavere niveau.

Altså: Jo mere aktivt Danmark globalt deltager i for eksempel fredsbevarende missioner, desto større er garantien for, at vi selv får hjælp, hvis en trussel i nærområdet opstår.

Advarsel

En advarsel kan nok være nødvendig, inden man klikker sig frem til diverse institutters rapporter. I gamle dage leverede forskere og militære organer trusselsanalyser. Man kendte fjenden. Mange analyser bestod blot i optælling af isenkram. Planlæggerne kunne derefter opstille svar. Det var en ret enkel opgave sammenlignet med vor tids udfordringer. I næsten alle nye analyser fremhæves, at fremtiden er uvis og at de mulige udfordringer er mangfoldige. Derfor, konstaterer man videre, bør de militære styrker være fleksible, så de kan indsættes i et bredt spektrum af mulige konflikter.

Der er imidlertid risiko for, at enhver mulig udfordring indgår i dette spektrum, uanset dens sandsynlighed. Det er en logik i militær planlægning, som medfører, at man forbereder sig på det værst tænkelige. Modgift overfor denne tendens kan hentes i en lille rapport, "Dueling with Uncertainty", fra Project on Defense Alternatives, som ofte kritiserer USA’s forsvarspolitik. Adressen er: www.comw.org/pda/bullyweb.html.

Fra officiel britisk side har man lagt vægt på, at analyse af "trusler" giver et alt for dystert fremtidsperspektiv. Så i en rapport, som i nogle henseender svarer til den kommende fra Forsvarskommissionen, analyserer man "risici" og "muligheder". Dermed fremhæves, at verdens udvikling åbner for en positiv indsats, så problemer ikke bliver militære. "Strategic Defense Review" findes på adressen: http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/65F3D7AC-4340-4119-93A2-20825848E50E/0/sdr1998_complete.pdf

Sværvægteren

Hvert år leverer forskerne ved National Defense University i USA en sikkerhedspolitisk vurdering, som både i omfang og kvalitet er en sand sværvægter. I august udkom "1998 Strategic Assessment - Engaging Power for Peace", som ser på, hvordan USA sammen med sine allierede kan påvirke udviklingen og ikke blot reagere på udfordringer. Adressen er: www.ndu.edu/ndu/inss/press/nduphp.html.

Som analytisk redskab anvendes en fire-deling af verden i

1: Den allierede og demokratiske kerne

2: Stater i omstilling til kernens forhold

3: Slyngelstater,

4: Stater i sammenbrud.

Hver gruppe leverer helt særegne udfordringer. Nogle kapitler er, set med danske øjne, mere relevante end andre. I kapitel ti og i konklusionen beskrives engagementer, som hører til konfliktskalaens nederste trin, idet man argumenterer, at de ikke bare kan løses af tropper med normal kamptræning. Kapitler med vurdering af det globale miljø, situationen i Europa og de såkaldt asymmetriske trusler er også interessante.

Et uafhængigt ekspertpanel, The National Defense Panel, nedsat af Kongressen, har kritisk analyseret Pentagons planer og fremtidens trusler. Den bærende holdning er, at den største fare ligger i manglende vilje og evne til ændring af sikkerheds-opfattelsen, så vi i tide kan imødegå det næste århundredes udfordringer. Man ser på de centrale kræfter, som vil præge verdens udvikling. Adressen er: www.dtic.mil/ndp/.

Endelig bør en meget stor bog fra forskningscentret RAND fremhæves. I "Sources of Conflict in the 21st Century" leveres den mest omfattende gennemgang af, hvordan fremtiden kan analyseres. Det teoretiske stof illustreres med en masse "scenarier", altså tænkte konfliktsituationer. Adressen er: www.rand.org/publications/MR/MR897/.

Siden artiklen blev skrevet kan de angivne adresser på internettet være ændret. Søgning med titel på studierne vil dog ofte give resultater.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.