Trykt i Weekendavisen 29. oktober 1999 [i]
Danmark i atomklemme
Raketter. USA planlægger at bruge Thule-basen til et traktat-stridigt raketforsvar. Det har placeret Danmark midt i en voldsom strid mellem Rusland og Bill Clintons regering.
Af JØRGEN DRAGSDAHL
Danmark er kommet i en meget alvorlig klemme, fordi USA og Rusland har indledt en konfrontation, som truer hele netværket af traktater mod atom-oprustning. Årsagen er amerikanske planer om at bruge radarer på Thule-basen i Grønland til et nyt, men ulovligt forsvar mod atombevæbnede raketter.
Det planlagte missil-forsvar er forbudt ifølge den såkaldte ABM-traktat indgået mellem USA og Sovjetunionen i 1972. Traktatens artikel 1 forbyder utvetydigt et raketforsvar, som kan beskytte USA’s og Sovjetunionens (nu Ruslands, Ukraines, Hvideruslands og Kazakhstans) territorium. Meningen med forbudet var, at hvis ingen part kan regne med sejr i en atomkrig, så vil man heller ikke angribe hinanden. Hvis et forsvar er muligt, så vil begge parter stræbe efter at have så mange våben, at de kan trænge igennem det. Logikken byder videre, at hvis et forsvar er forbudt, så vil begge parter indvilge i at skære ned på deres offensive, strategiske våbenarsenaler. Derfor kaldes ABM-traktaten for grundloven i rustningskontrol.
USA lægger nu op til brud med traktaten, hvis Rusland ikke accepterer vidtgående ændringer af dens tekst, og meget skarpe russiske reaktioner tyder på, at Moskva ikke har tænkt at bøje sig. "Forholdet mellem ABM-traktaten og Thule-radaren er helt afgørende, når det gælder en forståelse mellem Rusland og USA angående atomvåbens rolle", siger Jørgen Estrup (R) til Weekendavisen. "Derfor er enhver usikkerhed i den forbindelse farlig for os alle sammen", siger han. Flere andre politikere afviser at kommentere sagen. De siger, at spørgsmålet er blevet forelagt Udenrigspolitisk Nævn, dog uden konkrete detaljer. Tavshedspligten for Nævnets medlemmer er i den forbindelse blevet indskærpet.
Konflikt optrappet
For kun et par uger siden troede danske embedsmænd, at et kompromis mellem Rusland og USA var muligt. Men i sidste uge blev konflikten optrappet, da russerne med kinesisk bistand i FN fremlagde en resolution, som skarpt fordømmer USA’s planer om et nyt missilforsvar. Under et samtidigt besøg i Moskva stødte den amerikanske forhandler John Holum på en totalt afvisende russisk holdning, oplyser centralt placerede kilder i USA’s udenrigsministerium til Weekendavisen.
Anvendelse af Thule-basen til formål, som ikke er i overensstemmelse med ABM-traktaten, vil være i strid med erklæret dansk politik. For tolv år siden opstod betydelig debat, da både amerikanske eksperter og Sovjetunionen fandt, at et nyt radaranlæg var i konflikt med traktatens bestemmelser. Efter forslag fra socialdemokraten Lasse Budtz vedtog et næsten enigt Folketing 5. marts 1987 en dagsorden, som pålagde regeringen, at den skulle sikre, at det nye anlæg "ikke kan anvendes i forbindelse med SDI-systemer eller et ABM-system". SDI var forkortelsen for Reagan-regeringens stjernekrigsprojekt, som var et rumbaseret forsvar mod raketter. ABM stod for et landbaseret forsvar.
Weekendavisen har i denne uge spurgt udenrigsminister Niels Helveg Petersen, hvorvidt den gamle dagsorden stadig er dansk politik. Ministeren svarede skriftligt, at "det er fortsat den danske holdning, at man ønsker, at Thule-radarens anvendelse ikke er i strid med gældende aftaler på våbenkontrolområdet". Det er en formulering, som lægger op til, at kun en ændring af ABM-traktaten kan åbne for radar-anlæggets nye rolle.
Ministeren kalder traktaten "en væsentlig byggesten i det strategiske våbenkontrolregime". Han påpeger desuden, at præsidenterne Jeltsin og Clinton i juni har aftalt drøftelser, så traktaten tilpasses fremtidige strategiske udfordringer". Niels Helveg Petersen fortsætter: "Dette er et skridt, man fra dansk side hilser velkomment".
Danmark orienteret
Ifølge diplomatiske kilder er Thules rolle i raketforsvaret blevet drøftet mellem USA og Danmark. Det bekræfter Niels Helveg Petersen delvis: "USA har i NATO og bilateralt orienteret Danmark og øvrige medlemmer af Alliancen om planerne for etablering af et begrænset nationalt missilforsvarssystem, der skal forsvare USA mod missilangreb fra ’slyngelstater’ og mod fejlaffyrede missiler. USA har oplyst, at en eventuel beslutning om etablering af systemet stadig er under overvejelse, og at stillingtagen kan forventes medio 2000".
Da en endelig beslutning altså ikke er taget, har der "ikke været grundlag for en konkret henvendelse til Danmark om etablering af faciliteter på Thule-basen", slutter Niels Helveg Petersen. Han beskriver ikke yderligere amerikanske ønsker i forbindelse med Thule.
Men ifølge uafhængige amerikanske eksperter og kilder i den amerikanske regering skal Thule fremover spille en vigtig rolle i raketforsvaret. Den amerikanske forsker John Pike fra Federation of American Scientists har i mange år nøje fulgt udviklingen af anti-raket planerne. Til Weekendavisen siger han, at Thules nuværende radar først skal moderniseres med "software", så den bedre kan følge bomber på deres vej mod mål i USA og levere forsvarets våben de nødvendige informationer.
I en næste fase skal et ekstra radar-anlæg, som mere detaljeret kan studere eventuelt fjendtlige objekter, bygges. Det er en radartype, som skiftevis kaldes X-band og XBR. Kilder i det amerikanske udenrigsministerium, som ønsker anonymitet, oplyser, at netop denne brug af Thule "indgår i de mulige planer, og Danmark er blevet informeret".
Den fremtrædende ekspert på dette felt, Richard Garwin, som siden 1950 har arbejdet med militær teknologi for skiftende regeringer og stadig løser opgaver for Clintons regering, erklærer kort: "Der er ingen grund til at betvivle, hvad John Pike oplyser". Professor i teknologi og international sikkerhed, Ted Postol fra Massachusetts Institute of Technology, som i mange år har fulgt udviklingen af raketforsvar, siger: "Det er helt sikkert, at Thule-radaren vil blive moderniseret". Han finder det "teknisk fornuftigt", hvis et ekstra og kraftigere X-band radar-anlæg opføres ved Thule. Ud fra samtaler med regerings-eksperter under et nyligt besøg i Moskva kan han i øvrigt oplyse, at USA’s viceudenrigsminister Strobe Talbott under en forhandling med russerne 8. og 9. september selv skal have oplyst, at Thule-radaren sammen med lignende anlæg ved Clear i Alaska og Fylingsdale i Storbritannien vil blive moderniseret i forbindelse med oprettelsen af et raketforsvar.
Der er også henvisninger til Thules rolle i flere amerikanske nyhedsmedier. De mest velunderbyggede informationer er bragt i et af våbenindustriens nyhedsbreve, Inside Missile Defense. I en udgave dateret 19. maj i år rapporteres således, at den militære organisation, som står bag raketforsvaret under en høring i Senatets udenrigsudvalg 13. maj fremlagde en mulig "arkitektur" for det Nationale Missil Forsvar (NMD). En illustration viste, at "arkitekturen også vil omfatte de fem eksisterende amerikanske tidlig-varslings-radarer ved Beale, Californien, Clear, Alaska, Cape Cod, Massachussets, Fylingsdales, Storbritannien, og Thule, Grønland, som opgraderes til en NMD-rolle". Der står videre, at "de fem eksisterende tidlig-varslings-radarer, når de er opgraderet, vil levere tilstrækkeligt kvalitative sporings-data til affyring og engagement af NMD...". Illustrationerne bekræftede desuden, at "X-band radarer vil bliver tilføjet i Clear, Flyingdales og Thule".
Tre faser
Oplysningerne bekræftes endvidere af en høring 13. oktober i Repræsentanternes Hus, hvor viceforsvarsminister Walter Slocombe aflagde vidnesbyrd. Thule blev ikke nævnt, men flere indirekte henvisninger gælder denne base. Slocombe oplyste, at præsident Clinton allerede "med henblik på planlægning og forhandling" har valgt en arkitektur for raketforsvaret.
Det skal gennemføres i tre faser. Systemet skal gradvis håndtere stadigt mere ambitiøse udfordringer. I den første fase får USA fra 2005 et beredskab, som skal beskytte mod et to-cifret antal bomber. Det vil, oplyste Slocombe videre, bestå af bl.a. en base med 100 forsvarsraketter i Alaska samt en X-band radar, også i Alaska. "Fem eksisterende" radaranlæg, som foretager tidlig varsling, skal desuden moderniseres. Denne formulering omfatter anlægget ved Thule, idet kun fem af denne type eksisterer i dag. Den næste fase skal være kampklar omkring 2010. Systemet indeholder en ekstra base med forsvarsraketter og "adskillige flere" X-band-radarer, oplyste Slocombe. Han tilføjede, at X-band-radar ud fra bestemmelserne i ABM-traktaten anses for "ABM-radar" - og derfor må traktatens tekst ændres. Igen nævnte han ikke Thule direkte, men henviste til "ABM-radar placeret i udlandet". Slocombe beskrev ikke udførligt programmets tredje fase. Men ifølge John Pike skal den give et forsvar mod angribere, som er på højt teknologisk niveau. I modsætning til tidligere faser skal forsvaret eksempelvis nu også bekæmpe raketter affyret fra u-både. Antallet af X-band-radarer skal derfor udvides fra fire til ni. Det helt udviklede system skal være kampklart i 2015.
Rusland truer
Talsmanden i Det hvide Hus, Joe Lockhart, sagde i sidste uge, at man stadig anser "ABM-traktaten for hjørnestenen i vor strategiske strategi". Men meget stærke kræfter i Kongressen vil forkaste traktaten, fordi den hæmmer udviklingen af raketforsvar. Regeringens talsmænd har antydet, at USA vil opsige traktaten, hvis Rusland ikke accepterer de krævede ændringer. Under høringen 13. oktober fremhævede Slocombe flere gange den samme trussel. USA vil under forhandlingerne ikke opgive sine principper, sagde han, og Rusland har ikke ret til "et veto" over de amerikanske planer.
Siden præsident Clinton 23. juli underskrev en lov, som påbyder oprettelse af et landsdækkende raketforsvar, "så snart det er teknologisk muligt", har russiske politikere, generaler og officielle talsmænd optrappet kritikken af de amerikanske planer. Et foreløbigt højdepunkt kom i sidste uge, da Rusland sammen med Kina og Hviderusland i FN forelagde en resolution, som fordømmer trusler mod ABM-traktaten. Især fremhæves forbudet i artikel 1. Overtrædelse af traktaten vil, hedder det, være i strid med både USA’s og Ruslands sikkerhedsinteresser "samt hele det internationale samfunds og vil få negative følger for verdens fred og sikkerhed og den strategiske balance samt for den nukleare nedrustningsproces". For at ingen skulle være i tvivl om alvoren, sagde den russiske FN-ambassadør Sergej Lavrov, at hvis ABM-traktaten undergraves, så vil nye aftaler for nedrustning af strategiske atomvåben "være umulige". Derudover vil også de to allerede indgåede aftaler, START I og START II, "blive opløst".
Spil for galleriet
Embedsmænd i NATOs hovedkvarter, og embedsmænd i USA og Danmark har tidligere kaldt de russiske trusler for spil for galleriet, som blot skal give Rusland større magt under forhandlingerne.
Nogle uafhængige eksperter har luftet samme opfattelse - deriblandt Michael Krepon, som er præsident ved forskningsinstitutet Henry L. Stimson Institution i Washington. Han peger på, at Rusland ikke har råd til et våbenkapløb, hvorfor Boris Jeltsins efterfølger nok i sidste ende vil gå med til ændringer.
Men tonen har fået en ganske anden lyd efter initiativet i FN. Mange embedsmænd har åbenbart fået forbud imod enhver kontakt med pressen i denne sag. "Resolutionen viser, at russerne tager denne sag meget alvorligt, og jeg tror ikke, at det kun er en taktisk manøvre på grund af forhandlingerne. Når russerne tilmed allierer sig med Kina er det temmeligt opsigtsvækkende", siger Spurgeon Keeny, som er præsident i den amerikanske Arms Control Association. Keeney retter stærk kritik mod den amerikanske regering. Man kan, siger han, ikke både "tilbyde" russerne nedrustning af deres offensive arsenal, og så samtidig forlange, at de skal acceptere et forsvar, som vil gøre bekæmpelse af deres resterende bomber nemmere.
Alvoren i de russiske reaktioner fremgår klart af en rapport, som professor Postol fra Massachusetts Institute of Technology har udarbejdet og sendt til USA’s nationale sikkerhedsråd efter sit besøg i Moskva. Sammen med andre amerikanske eksperter talte han med bl.a. Ruslands ledende forhandlere, militære chefer i Forsvarsministeriet og politikere. Et af de mest interessante møder var med den russiske repræsentant i en fælles amerikansk-russisk komite (SCC), som ellers i dyb fortrolighed håndterer problemer i forbindelse med ABM-traktatens overholdelse, general Koltunov.
"Årsagen til, at udstationering af et ABM-system bekymrer mig så stærkt, er, at det vil medføre, at vi begge får en ny runde i våbenkapløbet", sagde Kultonov. USA har, ifølge russerne, givet dem et ultimatum: Enten accepterer de en ændring af traktaten, eller også går USA sine egne veje på trods af dens forbud. Der er, siger russerne, intet grundlag for kompromis.
Postol, som under Ronald Reagan var rådgiver for flådens topchefer, siger, at han i vidt omfang er enig med russerne: "Hvis jeg sad i Forsvarsministeriet nu og russerne kom med forslag, som dem vi har fremlagt, så ville jeg anbefale, at de blev afvist". Meget i konfrontationen mellem de to magter bringer den kolde krig i erindring, men i nogle henseender er situationen mere alvorlig, påpeger han videre. Russerne føler sig svage og udsat for en "aggressiv" vestlig offensiv. Store dele af deres militære beredskab er hinsides sammenbruddets rand, og mange satellitter samt radar-anlæg, som kan varsle angreb og derfor giver en vis tryghed, fungerer ikke.
[i] Artiklen, som blev bragt på forsiden, var den første, som detaljeret dokumenterede USA’s planer, og den blev fulgt op i adskillige medier.
Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.
|
|