Trykt i Aktuelt 17. marts 2000

Hemmeligt NATO-papir skærper atomkrise

Atomvåben spiller gradvist en større og større rolle i NATO's strategi - på trods af uenighed internt i alliancen og skarp kritik fra såvel USA's tidligere præsident Jimmy Carter som flere NATO-kritiske eksperter.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

NATO's atomstrategi er op til åbningen af en vigtig international konference kommet under angreb fra en uformel alliance, som strækker fra USA's tidligere præsident Jimmy Carter til ledere af ofte NATO-kritiske forskningsinstitutter.

Et nyt direktiv fra alliancens højeste militære myndighed beviser, mener kritikerne, at NATO har givet sine atomvåben en udvidet rolle. Jimmy Carter hævder, at "verden står foran en atomkrise", fordi indsatsen mod spredningen af atomvåben er truet af sammenbrud. Deltagerne i NPT-traktaten (Ikkesprednings-aftalen om Atomvåben), som skal hindre spredning, mødes i slutningen af april til en vurdering af denne indsats, herunder nedrustning af atomarsenalerne.

Flere iagttagere mener, at der er en reel risiko for et sammenstød på konferencen mellem atommagterne på den ene side og landene, som endnu ikke har anskaffet atomvåben, på den anden side. Det er, skriver Jimmy Carter i en artikel i Washington Post, 'nærmest alment erkendt', at atommagterne ikke opfylder de forpligtelser, som de er pålagt i henhold til traktaten. Mellem disse forpligtelser er, at atomvåben skal spille en mindre rolle end hidtil.

Løftebrud

Dan Plesch, som er leder af British American Security Information Council (BASIC), siger til Aktuelt, at de nye retningslinjer i NATO for brug af atom våben er i klar strid med traktaten og løfter, som blandt andet USA og Storbritannien har afgivet.

"NATO's førende magter har forpligtet sig til, at de ikke vil true lande, som ikke selv har atomvåben, med deres eget atom-arsenal", siger Plesch. "Men det er alligevel, hvad man nu gør i et direktiv fra NATO's militærkomite til alliancens militære planlæggere".

Direktivet, som han henviser til, har kodebetegnelsen MC400/2. Det udgør en opfølgning af NATO's strategiske koncept, som blev vedtaget på topmødet i Washington sidste år. NATO's højeste militære myndighed, Militærkomiteen, beskriver i dokumentet, hvordan alliancens strategi skal gennemføres. Militærkomiteen har netop godkendt direktivet, og det afventer nu godkendelse af alliancens højeste politiske myndighed, Det Nord atlantiske Råd.

Ifølge telegrambureauet Reuter giver direktivet ordre til, at NATO's medlemmer skal imødegå spredningen af masse ødelæggelsesvåben og deres fremføringssystemer med "en passende blanding af styrker". Kilder i NATO bekræfter over for Aktuelt, at det citerede afsnits brug af ordet "blanding" henviser til, at både atomvåben og konventionelle styrker indgår. Ifølge disse kilder indgår citatet i direktivets afsnit 65.

Ny rolle

Militærkomiteens opfordring til de militære planlæggere er, mener forskeren Otfried Nassauer fra Berlin Information-center on Transatlantic Security (BITS), i klar strid med de såkaldt negative sikkerhedsgarantier, hvor atommagterne har lovet, at de kun vil bruge atomvåben mod lande, som selv har disse våben.

Garantierne er ikke formuleret, så de tillader brug mod lande, som kun har kemiske og biologiske våben. Men det er netop denne mulighed, som NATO's direktiv åbner for, hævder Nassauer. "Døren er blevet åbnet for, at atomvåben igen skal spille en kamprolle i krig", siger han til Aktuelt. "Den kolde krigs afslutning havde ellers - tilsyneladende - lukket denne dør".

Han påpeger også, at det påståede behov for brug af atomvåben mod kemiske og biologiske trusler er blevet et hovedargument for, at NATO ikke kan forpligte sig til kun at anvende atomvåben ved gengældelse af angreb med atomvåben.

Jimmy Carter kritiserer direkte NATO og USA: "I stedet for at bevæge sig væk fra at satse på atomarsenaler i tiden efter den kolde krigs afslutning har både USA og NATO sendt foruroligende signaler til andre nationer, idet man har erklæret, at disse våben stadig udgør hjørnestenen i vestlig sikkerhedspolitik".

Denne anklage bekræftes af NATO-direktivet, hvis lederne af forskningsinstitutterne BASIC og BITS har ret i deres tolkning.

Gammel nyhed

Ifølge en central NATO- kilde er det eneste virkeligt nye i Reuters afsløring, at alliancens retningslinjer for brug af atomvåben er blevet en "nyhed". NATO's højeste politiske myndighed, Det Nordatlantiske Råd, godkendte nemlig allerede for fire år siden principielt brug af atomvåben mod lande, som kun har kemiske og biologiske våben.

Det skete i et direktiv med kodebetegnelsen MC400/1. Den endelige version er dateret 14. juni 1996. Dokumentet er hemmeligt. Men Aktuelts kilde oplyser, at det flere steder henviser til, at atomvåben kan anvendes under en militær indsats mod trusler, som skyldes spredningen af "masseødelæggelsesvåben", altså blandt andet kemiske og biologi ske våben.

Det sker eksempelvis i dokumentets paragraf 143 med beskrivelse af den rolle, som alliancens atomvåben spiller. De skal, hedder det, beskytte imod "fremtidens usikkerhed" - herunder "de mulige risici, som spredningen af masseødelæggelsesvåben rejser".

I dokumentets paragraf 79 fremhæves, at 'alliancen bør bevare en afbalanceret blanding' af både atom våben og konventionelle våben til håndtering af risici i forbindelse med spredning.

Nye opgaveområder

Disse afsnit fra det nye direktivs forgænger bekræfter, at alliancens militære stabe længe har haft mulighed for udarbejdelse af konkrete planer samt gennemførelse af øvelser.

Men atomvåbens rolle er genstand for en del uenighed i NATO. Både Canada og Tyskland har opfordret til, at alliancen klart afstår fra brug af atomvåben til andet end gengældelse, når man selv er blevet angrebet med atomvåben. Derfor afspejler dokumenter, hvori NATO's højeste organer giver planlæggerne retningslinjer, ofte kompromisser mellem medlemmerne. Selv små nuancer i ordvalg kan derfor give planlæggerne nye muligheder, og det er, siger en embedsmand i NATO, tilfældet i denne sag.

"NATO er i stigende grad bekymret over spredningen af kemiske og bakteriologiske våben samt deres fremføringsmidler", siger denne kilde. "NATO har længe holdt muligheden for brug af atomvåben mod denne trussel åben, Men det er klart, at nye formuleringer samt prioriteringen af emnet giver et bredere felt for udarbejdelse af planer og øvelser. Man kan for eksempel så i konkrete scenarier inddrage opgaveområder, som tidligere lå uden for det tilladte".

Meget af denne planlægning sker fjernt fra det politiske baglands opsyn. Folketingets forsvarsudvalg har således aldrig fået en beskrivelse af MC400/2. Der er heller ikke tradition for, at udvalgets medlemmer kan få adgang til dokumenter, som er hemmelige på såkaldt 'confidential'-niveau. Og det er tilfældet i forbindelse med MC400/2.

Artikel seks i NPT-traktaten I marts 1970 trådte Ikke-sprednings-aftalen om Atom våben, den såkaldte NPT-traktat, i kraft. Blandt aftalens underskrivere er de fem officielle atommagter i verden, USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig. Artikel seks i NPT-traktaten lyder således: "Hver af traktatens parter forpligter sig til i god tro at stræbe efter forhandlinger om effektive foranstaltninger, der vedrører indstillingen af atomvåbenkapløbet i meget nær fremtid og atomnedrustning, og forhandlinger om en traktat om en generel og total nedrustning under streng og effektiv international kontrol".

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.