Trykt i Aktuelt 24. juni 2000

Danmark truer faktisk Rusland

Radar-anlægget ved Thule har længe været i strid med ABM-traktaten.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Rusland 'truer' Danmark, fordi USA vil anvende et radar-anlæg ved Thule i Grønland til et forsvar mod raketter. Det er i det mindste, hvad nogle danske politikere og en stor avis har proklameret efter den seneste tids russiske udtalelser, der fremhæver et dansk medansvar for USA's planer.

Helt forkert er det ikke, at russerne 'truer'. I onsdags gentog kommandanten for Ruslands atom-raketter, at hvis USA opretter et skjold mod raketter, så er et russisk brud med den såkaldte INF-traktat fra 1987 muligt. Det var traktaten, der afskaffede blandt andet de sovjetiske SS-20 mellemdistance-raketter, og de blev jo anset for en stor trussel mod blandt andet Danmark. Hvis man fra russisk side retter lignende raketter mod de europæiske NATO-lande, vil det naturligvis være en ny trussel.

Men inden vi bliver vældig ophidsede i det lille, evigt uskyldige kongerige over russiske trusler, bør vi nok lige huske på, at det er Danmark, der i denne sag først har truet Rusland.

Terrorbalancen var og er stadig et system af gensidige trusler, der holder hinanden i skak. Hvis balancen forskubbes, bliver systemet ustabilt. Risikoen for atomkrig vokser. Det er noget af børnelærdommen fra atomvåbnenes æra, og den er knyttet til endnu et sæt af visdomsord: Afgørende for systemets stabilitet er ikke parternes erklærede hensigter. Thi de kan ændres hurtigt. Næh, man bør se på parternes faktiske muligheder, altså slagkraften i deres militære udrustning.

Personligt mener jeg, at denne opfattelse af terrorbalancen og hensigters ringe betydning delvist er forkert. Men det er en anden historie. Under den kolde krig var de beskrevne holdninger NATO's, og i dag giver ledende russere udtryk for, at de stadig tror på visdommen. I atom-strategernes verden gælder nogle helt særegne spilleregler, der er virkelige - ikke fordi de er rigtige eller forkerte, men fordi man følger dem eller reagerer på brud. Handlingerne i den forbindelse kan få meget konkrete følger.

Den aktuelle trussel mod Rusland fra dansk territorium blev grundlagt for cirka 15 år siden, da regeringen Schlüter godkendte oprettelse af et nyt radar-anlæg ved Thule. Ledende amerikanske, uafhængige eksperter påpegede i den følgende tid, at den nye radar var i strid med ABM-traktatens artikel VI og en fælles tillægserklæring F. Det var også Sovjets opfattelse.

Kritikerne fremhævede, at den nye radar i modsætning til forgængeren kunne spille en vigtig rolle i et amerikansk forsvar mod raketter. Dengang arbejdede Reagan-regeringen ihærdigt med udvikling af et sådant forsvar - populært kendt under betegnelsen: Stjernekrigsprogrammet. Projektet var i klar strid med hele ABM-traktaten, der netop forbyder et effektivt, landsdækkende forsvar mod langtrækkende atomraketter.

Den daværende danske udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen var helt uenig i kritikernes påstand. Han sammenlignede den nye radar med sin gamle gravhund, som kun kan gø - ikke bide. Mere tørt formuleret var påstanden, at anlægget kun varsler et angreb på USA, men at det ikke kan spille en rolle i et amerikansk raketforsvar.

Denne modpåstand fra ministeren var forvrøvlet. Blandt andet fordi varsling mildt sagt har betydning, når forsvaret går til modangreb. Den daværende danske ambassadør i Washington Eigil Jørgensen hængte indirekte ministerens vrøvl ud mange år efter i et jubilæumsskrift fra Udenrigsministeriet, hvori han påpegede det nye radar-anlægs betydning også for USA's offensive slagkraft. Det skulle, skrev ambassadøren, "forbedre" USA's evne til brug af raketter med flere sprænghoveder, ja det var "faktisk afgørende for effektiviteten af USA's langtrækkende raketter".

Efter en del debat medførte hele kontroversen, at Folketinget i 1987 med de daværende borgerlige regeringspartiers stemmer vedtog en dagsorden, som forbød, at radar-anlægget anvendes i forbindelse med et anti-raket-system. Folketinget vedtog altså en hensigtserklæring, og det er den, som også den nuværende regering klamrer sig til i den nye kontrovers over Clinton-regeringens anti-raket-projekt.

Men som sagt - hensigter kan ændres hurtigt. Det helt afgørende i trusselsvurderinger er parternes rent faktisk udstationerede isenkram. Radar-anlægget er teknisk set udrustet, så det kan anvendes i et anti-raket-forsvar. Som bekendt har data-behandlingens kunst udviklet sig noget i årenes løb, så derfor vil USA upgrade anlægget med ny software, inden det anvendes i Clintons projekt.

Sædvanligvis velinformerede kilder i Clinton-regeringen siger til Aktuelt, at den gamle strid med Sovjet angående anlæggets forhold til ABM-traktatens bestemmelser aldrig er blevet løst. Fra russisk side anses anlægget stadig for at være i uoverensstemmelse med traktaten. Set ud fra atom-strategernes spilleregler udgør radar-anlægget altså en trussel, som ABM-traktaten netop skulle fjerne. Denne trussel har med Clintons projekt fået ny aktualitet.

Og hvad så med den danske hensigtserklæring? Tjah, hvis russerne ser i den netop offentliggjorte årbog fra Dansk Udenrigspolitisk Institut, så vil de se, at Danmarks sikkerhedspolitik efter den kolde krigs afslutning gentagne gange beskrives således: USA's "trofaste allierede, som ukritisk følger den amerikanske føring".

Set med russiske øjne er indtrykket af Danmark næppe meget anderledes. Hensigter kan ændres, så længe isenkram består. Så hvis Danmark vil styrke troværdigheden af sin hensigtserklæring og dermed afvise det russiske pres, må man i det mindste give udtryk for mere kritik af USA's planer. Helveg Petersens udtalelser hidtil tyder mest på, at vi ukritisk vil følge USA's førerskab.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.