Trykt i Aktuelt 11. oktober 2000

Hvid dansk ø i farvet verdenshav

Udvikling af harmoniske multikulturelle samfund er en central sikkerhedspolitisk udfordring.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Taleren så ud på forsamlingen og konstaterede, at der kun var et ikke-hvidt ansigt. ”Hvis denne konference var blevet holdt i London, så ville en meget stor andel af tilhørerne have etnisk baggrund i den tredje verden”, lød hans kommentar.

Emnet for konferencen var de kommende 25 års globale udfordringer og det transatlantiske samarbejde. Stedet: Eigtveds Pakhus nær udenrigsministeriet i København. Her havde den amerikanske ambassade og Dansk Udenrigspolitisk Institut i fredags fået samlet en stor del af det, som man måske kan kalde Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske elite.

Første indlæg kom fra den amerikanske general Charles Boyd. Han leder en kommission, som skal vurdere USA's sikkerhed i det 21. århundrede. Man har set ud i fremtiden, så kommissionen kunne beskrive, hvilken slags verden vi får i løbet af de næste 25 år, og hvordan den skal håndteres.

Ny transatlantisk kløft

Medlemmerne har også rejst verden tynd. De opdagede store forskelle, når det gælder opfattelsen af, hvad der er fremtidens trusler. Indvandring er, rapporterede Boyd, set med europæiske øjne det største sikkerhedsproblem. For amerikanerne er den største fremtidige trussel, at raketter vil ramme deres land.

Konferencen kom naturligvis vidt omkring. Boyd fremhævede, at verden bliver meget mere integreret, og i en sådan verden vil talrige emner få betydning selv i afkroge. Men fokus var på forskelle mellem USA og Europa - og derfor dukkede forskellene i synet på netop indvandring op flere gange.

Konferencens amerikanske deltagere var ikke bange for indvandring. De sætter deres lid til den berømte amerikanske ”smeltedigel”, hvortil mennesker med meget forskellig etnisk baggrund kommer og meget hurtigt bliver loyale amerikanere.

Der er i synet på den nationale sikkerhed ingen væsentlige regionale eller etniske forskelle i USA, erklærede viceudenrigsministeren for europæiske anliggender Dan Hamilton. Integrationen sker hurtigere end nogensinde før i menneskehedens historie, oplyste general Boyd. Som eksempel gav han, at asiatiske kvinder i USA for 65 procents vedkommende gifter sig med ikke-asiatiske mænd. 'Man kan vanskeligt opretholde fordomme, når man er gift med dem, som er anderledes', tilføjede han. Endnu et eksempel er, at USA's største stat, Californien, nu har et flertal af ikke-hvide indbyggere.

Gammel anklage væk

Smeltedigelens succes kan, mildt sagt, nemt overdrives. Men det er sigende, at da den britiske professor William Wallace i sit indlæg opremsede alle de punkter, hvor europæerne ser fejl i USA - ja, så nævnte han ikke det grimme lille ord: ”racisme”. Tavshed på det punkt havde været utænkeligt for 20-30 år siden.

Årsagen er vel, at man ikke kaster med sten, når man bor i et glashus. Ganske afslørende var det, at professoren under debatten fremhævede, at Storbritannien er blevet en smeltedigel, så vellykket integration er ikke noget, som USA skal bryste sig af! Det var i den forbindelse, at Wallace forsigtigt kommenterede tilhørernes etniske sammensætning.

Ny amerikansk elite

Mange eksperter har forudsagt, at Europa og USA vil glide fra hinanden i de kommende årtier. En af de mange årsager er angiveligt, at de hvide amerikanere med vesteuropæisk baggrund, som har udgjort USA's sikkerhedspolitiske elite, afløses. Til tops kommer i stedet folk, som har rødder i den tredje verden.

Viceudenrigsminister Hamilton var klart uenig i den analyse: ”Vi glider ikke fra hinanden. Vi støder sammen”. Sandt er det, at kontaktfladen mellem USA og Europa aldrig har været så stor, som den er nu. Det gælder samhandel, investeringer, nyhedsmedier, kultur osv. Det er jo også generelt dem, som man er nærmest, de hårdeste konfrontationer gælder.

Men de to teorier udelukker ikke hinanden. USA's multi-kulturelle karakter styrker en udvikling, hvor USA bliver en global magt. Indvandringen sikrer, at der altid er en interessegruppe, som højlydt gør opmærksom på problemer ude i den store verden. De er i indbyrdes konkurrence, og det kan til tider sætte europæiske problemer i anden række.

Diplomaters mishag

Men samtidig er vi i nærkontakt. USA føler sig svigtet, fordi deres nærmeste allierede i Europa ikke vil påtage sig en global rolle. Det sammenstød kan slå gnister.

Endnu et fremtidigt problem er, at racisme og forskelsbehandling i Europa vil ophidse den nye amerikanske elite ganske meget. Med hvilken sympati vil eksempelvis en amerikansk diplomat, som er i Danmark, se på vores problemer med indvandring, hvis han er muslim.

Ja, jeg tror og oplever endog, at selv diplomater og andre udlændinge, som både er kristne og med liljehvid europæisk afstamning samt kommer fra smeltedigler, ser med meget mishag på danskernes håndtering af vor andel i den globale integration. Det var næppe indbildning, at nogle af de udenlandske deltagere på konferencen følte, at de gik på æg i den danske forsamling, da de påpegede, at evnen til omstilling, så man hilser indvandring og flere kulturer velkommen, har afgørende betydning for indflydelse og sikkerhed i morgendagens verden.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.