Trykt i Aktuelt 10. januar 2001

Nedrustning af atomvåben er alvorligt truet

Ifølge uformelle aftaler skal Rusland og USA afskaffe næsten alle deres kortrækkende, taktiske, atomvåben. Men disse aftaler er et skrøbeligt værn mod nye udfordringer, hævder amerikansk forsvarsinstitut i ny rapport.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Taktiske atomvåben rykker igen frem på storpolitikkens scene efter et årti, hvor de blev skubbet i baggrunden af den kolde krigs afslutning.

Det påpeger den russiske våbenekspert Nikolai Sokov, som er forsker ved det amerikanske Center for Nonproliferation Studies i Monterey, Californien.

Hvis taktiske atomvåben sidste år af Rusland er blevet overført til Kaliningrad-området ved Østersøen, så bekræftes denne tendens, mener han.

Der er ikke "klare beviser" for en sådan atom-oprustning i nærheden af Danmark, konstaterer Sokov, men selve problemet, som de seneste dages forlydender har rejst, "fortjener alvorlig opmærksomhed".

Der er nemlig voksende risiko for, at uformelle amerikansk-russiske aftaler vendt imod taktiske atomvåben falder bort. Aftalerne har i 90’erne medført, at atomvåben i tusindevis er blevet fjernet fra både russiske og amerikanske militære enheder. I vidt omfang er de derefter blevet sendt til ophugning.

I en netop offentliggjort rapport beskriver Sokov sammen med lederen af forskningscenteret i Monterey, William Potter, en række udfordringer mod bestræbelserne for kontrol med taktiske atomvåben.

Det er, skriver de, "beklageligt og farlig", at disse udfordringer normalt overses.

Langtrækkende, såkaldt strategiske atomvåben, er blevet begrænset af formelle traktater, og farerne i forbindelse med denne type våben diskuteres ofte. Taktiske atomvåben, som har kortere rækkevidde, er i nogle henseender endnu farligere. De kan stjæles eller bruges uden bemyndigelse. Selve deres eksistens opmuntrer andre lande til anskaffelse af atomvåben.

Uformel aftale

I efteråret 1991 gennemførte USA’s daværende præsident, George Bush, og Sovjetunionens præsident, Mikhail Gorbatjov, et indgreb mod taktiske atomvåben. Det blev året efter, for Ruslands vedkommende, bekræftet af præsident Jeltsin.

Bush bekendtgjorde først, at USA ville afskaffe alle sine landbaserede, taktiske atomvåben samt fjerne alle atomvåben fra krigsskibe og en del u-både. Få dage efter svarede Gorbatjov på lignende vis.

Sovjetiske eksperter havde på det tidspunkt lagt op til forhandlinger, så man kunne nå frem til en formel traktat mod taktiske atomvåben. Men den fremgangsmåde, som amerikanerne tog initiativ til, betød, at man meget hurtigt kunne gå i gang med den største nedskæring nogensinde af atomarsenalerne.

Russerne oplyste, at de trak deres våben væk fra aktiv tjeneste til "centrale" depoter. Derefter ville man sende langt størstedelen til ophugning.

I forbindelse med formelle traktater har parterne altid udvekslet meget detaljerede oplysninger. Der er sat datoer og tal på nedrustningens mål. Desuden indførte man regler for inspektion hos modparten, så aftalerne kunne kontrolleres.

Men fordi Bush-Gorbatjov initiativet blot bestod af næsten samtidige, ensidige, erklæringer, manglede det helt den rigdom af detaljer og kontrolforanstaltninger, som kendetegner formelle traktater.

Russerne oplyste, at de ville afskaffe en bestemt procent af våbnene, og sidste år oplyste de, at denne proces er tilendebragt. Men de har aldrig sagt, hvor store arsenalerne var og hvor mange våben, at de ville bevare.

Taktiske atomvåben er flere gange blevet diskuteret under møder mellem NATO og Rusland. Men repræsentanterne for NATO har været stærkt utilfredse, fordi de russiske bidrag ikke var konkrete nok.

Truslerne

Potter og Sokov skriver, at dette frivillige aftale-system er "stadigt mere skrøbeligt", fordi det er dårligt udrustet mod en række udfordringer:

• Forholdet mellem USA og Rusland er blevet forværret, og der er udsigt til, at nedturen vil fortsætte.
  
  
• I begge lande ser beslutningstagere med skepsis på allerede indgåede aftaler imod oprustning.
  
  
• Hvis USA indfører et såkaldt forsvar mod raketter, vil Rusland måske opsige en række traktater.
  
  
• Ruslands interesse for taktiske atomvåben er vokset, fordi nye retningslinjer for militæret lægger større vægt på brug af atomvåben. I USA er der også, om end i meget mindre grad, voksende interesse for nye våben.
  
  
• Efter Indien og Pakistan i 1998 afprøvede atomvåben, har andre lande i Sydøstasien vist interesse for taktiske atomvåben.
  

Potter og Sokov skriver, at det er "forståeligt", når Rusland ser et nyt behov for atomvåben. De er en slags "den fattige mands svar" på den højteknologiske revolution, som giver USA’s konventionelle styrker ny effektivitet. Atomvåben spiller derfor en stadigt større rolle i russiske krigsplaner og øvelser.

Russisk diplomati har også ændret kurs, påpeger rapportens forfattere. Landene i Centralsien arbejder for oprettelse af en atomvåbenfri zone, og en traktat er næsten færdig. Men russerne søger nu at få traktaten udhulet, så de alligevel kan stationere atomvåben i området.

Unødvendig trussel

I en selvstændig rapport, efter de seneste dages mediefokus på russiske atomvåben i Kaliningrad, påpeger Nikolai Sokov, at hvis man havde haft mere solide aftaler, end de uformelle fra 1981, så havde alle parter været sparet for en masse rygter.

Sokov finder det ikke usandsynligt, at russerne har overført atomvåben til Kaliningrad, men han fremhæver svage punkter i de fremførte påstande.

Atom-oprustning af Kaliningrad "har fornuft", fordi området er afskåret fra resten af Rusland, og derfor er et konventionelt forsvar svært. Han finder det også forståeligt, hvis overførslen er sket hemmeligt, så nabolandene ikke protesterer.

Amerikanske kilder har sagt, at de nye våben skal anvendes i Tochka-raketten, som har en rækkevidde på 70-100 kilometer. Men det finder Sokov ikke sandsynligt.

Alle kendte russiske øvelser med brug af atom-våben til at stoppe modstandere i en konventionel krig har anvendt langtrækkende missiler fra store bombefly.

Der er desuden flere rapporter om, at Rusland har afskaffet alle atom-hoveder til kortrækkende raketter, og Sokov tror ikke, at Rusland har haft tid og penge til fremstilling af nye.

Ikke til raket

De amerikanske kilder har argumenteret for deres påstand med henvisning til, at en Tochka-raket blev affyret fra Kaliningrad den 18. april sidste år. Men ifølge Sokov har russerne flere gange siden 1995 affyret Tochka-raketter fra prøveområder i Kaliningrad - i 1999 endog under overværelse af Litauens lokale konsul.

Til Aktuelt har kilder i NATO, som ønsker anonymitet, sagt, at det er muligt, at et af Ruslands centrale depoter for gamle atomvåben ligger i Kaliningrad, og at de aktiviteter, som USA’s efterretningstjenester har observeret, har forbindelse med dette depot. Sokov er inde på den samme overvejelse. Hvis det er tilfældet, har russerne ikke brudt de uformelle aftaler fra 1991.

Sokov finder også tidspunktet for den påståede overførsel mærkværdigt.

Russiske embedsmænd har siden 1996 sagt, at udvidelse af NATO kan medføre, at 1991 aftalerne bliver ophævet, og at der stationeres atomvåben i Kaliningrad og Hviderusland.

Men, skriver Sokov, en udvidelse af NATO med de baltiske lande ligger år uden i fremtiden, og stationering af taktiske atomvåben "kan kun sikre, at de baltiske lande optages i NATO på et tidligere tidspunkt".

Hvis der alligevel, trods disse indvendinger, er overført atomvåben, så er de mest sandsynlige modtagere, skriver Sokov, flyvevåbnet eller flåden.

Uden brud på de uformelle aftaler kan fly udrustes med atombomber. USA har faktisk et par hundrede atombomber i Europa.

Østersø-flåden har hovedkvarter i Kaliningrad. Dens våben mod skibe eller mål i land kan udrustes med atomsprænglegemer, men det vil være i strid med Bush-Gorbatjov aftalerne.

Fakta: Taktiske atomvåben For ti år siden havde Rusland, Frankrig, USA og Storbritannien i titusindevis af såkaldt taktiske atomvåben. Militære eksperter skelner mellem strategiske, mellemdistance og taktiske atomvåben. Sidstnævnte er til brug på en slagmark og har derfor kort rækkevidde samt ofte mindre styrke end andre typer. Taktiske atomvåben blev udviklet til brug af alle tre værn. Der var miner, granater, flybomber og rakethoveder. Frankrig og Storbritannien har helt afskaffet deres. Skøn for Ruslands arsenal i dag ligger på fra 4.000 til 15.000. USA har adskillige hundrede hoveder til flådens Tomahawk-krydsmissiler og bomber til jagerfly.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.