Trykt i Aktuelt 2. marts 2001

Bomberne skal befries

Topfolk i Bush-regeringen vil gøre atomarsenalet mere brugbart og fleksibelt. Derfor anbefaler de et farvel til snærende nedrustningstraktater.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

USA kan godt ensidigt nedskære sit atomarsenal kraftigt - forudsætningen er blot, at resten af arsenalet bliver mere brugbart, at man hurtigt kan opruste igen og at internationale aftaler ikke begrænser handlefriheden.

Med denne konklusion lagde 28 amerikanske strateger i januar op til en vidtgående ændring af USA’s atomstrategi og holdning til rustningskontrol.

Kort efter gav præsident Bush ordre til en nyvurdering af atomstrategien, hvori oprettelse af et forsvar mod raketter indgår.

Kilder i Bush-regeringen henviste samtidig til rapporten fra de 28 eksperter. Den indeholder, sagde de, retningslinjerne for, hvordan nyvurderingen vil blive grebet an.

Nyheden er blevet hilst med dyb bekymring af sikkerhedseksperter, som spillede en central rolle i Clinton-regeringen.

Bush har selv under valgkampen og efter indsættelsen i sit nye embede skitseret en sikkerhedspolitik, som er i god overensstemmelse med eksperternes anbefaling.

"Jeg mener, at det er vigtigt for os, at vi nedskærer vort atomarsenal på egen hånd i overensstemmelse med vor evne til at bevare freden", sagde han 26. januar.

Bush lovede videre, at han vil føre USA og resten af verden "hen imod en mere sikker verden, når det gælder atomvåben. Vi kan gøre det i forbindelse med det offensive, og vi kan også gøre det i forbindelse med det defensive".

Stor fredsaftale

Der er, mener flere iagttagere, udsigt til, at Bush i løbet af få uger, når den formelle nyvurdering af strategien er klar, holder en stor fredstale, som siger farvel til den kolde krigs atompolitik.

I den vil han bebude nedskæring af USA’s arsenal af langtrækkende atomvåben til for eksempel 1000 bomber - i dag har USA omkring 7500.

Han vil formentlig også ændre styrkernes alarmberedskab - i dag kan raketter affyres med få minutters varsel.

Endelig vil han beskrive, hvordan et forsvar mod raketter skal oprettes, så det beskytter USA, og han vil invitere USA’s allierede til deltagelse.

Talen vil formentlig også indeholde løfter og udspil, som skal berolige Rusland og Kina.

Rapporten fra de 28 konservative strateger giver imidlertid indblik i overvejelser, som er i strid med "fredstalens" nedrustningsbudskab.

Den er udgivet af National Institute for Public Policy. Mellem forfatterne er mindst fire, som siden har fået høje poster i Bush-regeringen. For eksempel er Stephen Cambone blevet toprådgiver for Donald Rumsfeld, forsvarsministeren, og Stephen Hadley er blevet nummer to i præsidentens nationale sikkerhedsråd, NSC.

Mellem rapportens andre forfattere er flere sikkerhedspolitiske sværvægtere fra tidligere republikanske regeringer - navne som Fred Iklé, Max Kampelman, Ronald Lehman, William Odom og William Van Cleave.

Fundamentalt brud

Atomdebatten er i 90’erne blevet præget af folk, som anså atomvåben for et ubrugeligt militært redskab. Clinton-regeringens målsætning var, at USA skulle føre an i en proces, som mindsker atomvåbens betydning. USA har sammen med de andre store atommagter lovet, at atomvåben skal afskaffes.

Rapporten bryder fundamentalt med denne tankegang.

"Atomvåben bør vurderes ud fra, hvor brugbare de er til at tjene nationale mål med fuld erkendelse af deres specielle fordele og ulemper", skriver forfatterne. Det bærende synspunkt er, at ingen i dag kan kende de udfordringer, som USA skal imødegå 10, 20 eller 30 år fra nu. Fremtiden er uvis, og det er muligt, at atomvåben kan "blive endnu vigtigere i fremtiden, end de hidtil har været, og at en robust atom-slagkraft vil blive afgørende til støtte for USA’s afskrækkelse eller målsætninger i krigstid", konstaterer rapporten.¨

Atomvåben kan, opsummerer man, blive nødvendige i forbindelse med følgende opgaver:

• Regionale magter skal afskrækkes fra brug af masseødelæggelsesvåben, mens USA besejrer dem i en konventionel krig.
  
  
• Regionale magter eller en ny global magt skal afskrækkes fra brug af masseødelæggelsesvåben eller storstilet konventionel aggression mod USA og de allierede.
  
  
• Katastrofale amerikanske og allierede tab i en konventionel krig skal afværges.
  
  
• Man bør have mulighed for udslettelse af særlige mål til støtte for USA’s evne til afskrækkelse og USA’s krigsmål.
  
  
• Atomvåben kan styrke USA"s indflydelse under kriser.
  
  

Atomvåben er bedst

Rapporten beskriver mere detaljeret en række konkrete opgaver, som kan løses med atomvåben.

Det påpeges eksempelvis, at man under Golf-krigen i 1991 gennemførte næsten 1500 luftangreb mod Iraks mobile Scud-raketter, men man fik kun ram på få, om nogen. Det påpeges, at når præcise angreb ikke kan gennemføres mod sådanne mål, fordi de er skjult og spredt over et større område, så kan brug af adskillige atomvåben mod mål-området blive nødvendigt.

Det samme gælder, hvis mål er beskyttet i tunneller og underjordiske huler.

I 90’erne har flere militære eksperter hævdet, at konventionelle våben i dag kan løse opgaver, som før skulle klares af atomvåben. Den påstand afviser rapporten.

Man påpeger, at den evne til nedskydning af fjendtlige raketter, som et raketskjold gerne skal have, vil mindske behovet for atomvåben, fordi ens eget arsenal bliver mindre sårbart.

Men der er andre behov, som taler for store atomarsenaler. Det er muligt, at autoritære modstandere vil blive påvirket psykologisk på gavnlig vis, hvis de konfronteres af et arsenal med imponerende mange bomber, hævder rapporten.

Fordi fremtiden er uvis, skal USA have en fleksibel atomslagstyrke. I gode tider skal man kunne skære ned og i onde tider udvide arsenalet samt eventuelt bygge helt nye våbentyper.

Rapporten argumenterer derfor imod internationale traktater, som lægger loft over arsenalets størrelse og muligheder.

Det gør adskillige traktater, som USA har indgået med Sovjetunionen og Rusland.

Ensidige nedskæringer af arsenalet har den fordel, at de ikke binder USA, fordi man altid, lige så ensidigt, kan opruste igen, konstaterer strategerne.

Som alternativ argumenterer de for amerikansk-russisk "koordination og konsultation" angående arsenalerne. Man skal udvikle "gensidig tillid" i stedet for den gammeldags rustningskontrol, som bygger på "modsætninger og mistillid".

 

Fakta: Snærende atom-traktater USA"s og Ruslands handlefrihed er, når det gælder atomvåben, begrænset af en række traktater. Mellem dem er: NPT-traktaten. Aftalen fra 1968, som næsten alle verdens lande deltager i, skal hindre spredning af atomvåben til flere lande. De fem store atommagter har lovet, at de totalt vil afskaffe deres atomvåben. Desuden har de, dog med snævre forbehold, lovet, at atomvåben ikke vil blive brugt mod lande, som ikke selv har dem ABM-traktaten. Underskrevet af USA og Sovjetunionen i 1972. Forbyder et landsdækkende forsvar mod raketter. Begrænser kraftigt udvikling af anti-raket våbensystemer. Det er muligt, at USA vil opsige den START I. Underskrevet af USA og Sovjetunionen i 1991. Begrænser begge parter til 6000 bomber START II. Underskrevet af Rusland og USA i 1993. Begrænser begge parter til mellem 3000 og 3500 bomber. Dele af aftalen er ikke godkendt af USA’s senat CTBT. Traktaten med totalt forbud mod prøvesprængning af atomvåben blev klar til underskrift i 1996. USA har underskrevet, men senatet afviste i oktober 1999 formel godkendelse. Bush er imod traktaten.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.