Trykt i Aktuelt 6. marts 2001

Kejserens nye klæder

Det kan godt kaldes en god idé, at USA vil beskytte sig mod bomber fra slyngelstater. Men intet tyder på, at det vil virke, siger amerikansk forsker.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Venstres formand Anders Fogh Rasmussen har ganske ret, når han kalder raketskjoldet "en fornuftig idé", siger en af anti-raket våbensystemets førende amerikanske kritikere, Lisbeth Gronlund. Men hun tilføjer: "Idéen virker bare ikke i praksis".

Sammen med 10 andre amerikanske forskere udsendte hun sidste år en 175 siders lang videnskabelig analyse af det nationale raketforsvar, som Clinton-regeringen arbejdede med. Konklusionen er, at en angriber kan overvinde forsvaret med enkle modforanstaltninger.

Anders Fogh Rasmussen har også fremhævet, at "truslen fra slyngelstater er eller kan blive reel". Men det er ikke en påstand, som skiller amerikanske modstandere og tilhængere af et raketskjold. Et medlem af den kritiske forskergruppe er eksempelvis Richard Garwin, som også deltog i Rumsfeld-kommissionen.

Det var den, som i 1998 under ledelse af nuværende forsvarsminister Donald Rumsfeld gjorde truslen fra slyngelstater mere nærværende. Eksperterne konkludere nemlig, at raketter fra slyngelstater i løbet af fem år kunne udgøre en trussel. Garwin støtter denne konklusion.

Danske rødder

Sammen med Garwin peger Gronlund i rapporten, Countermeasures, på en fundamental ulighed mellem angreb og forsvar.

"Atomvåben er så ødelæggende, at hvis blot en bombe slipper igennem forsvaret, så er følgerne katastrofale," siger Lisbeth Gronlund. "Derfor skal forsvaret være 100 procent effektivt. Men forsvarets teknologi er så avanceret, at der nemt opstår fejl, og desuden kan modstanderen ødelægge dets effektivitet. Selv hvis USA har al verdens teknologi til sin rådighed, er det ikke godt nok".

Gronlund indledte i weekenden et besøg i Danmark, som sluttede i går. På programmet står møder i udenrigsministeriet, folketinget og Dansk Udenrigspolitisk Institut. Hun har danske rødder. Begge forældre udvandrede til USA, inden hun blev født, og sproget hjemme var dansk. I løbet af en lang aften med Aktuelts medarbejder foregik den faglige del af samtalen på engelsk - men samtalen med tjeneren foregik på udmærket dansk med jysk accent.

Hun indledte sin universitetsuddannelse i 80’erne, da præsidents Reagans såkaldte stjernekrigsprojekt blev et varmt emne, og det førte hende sammen med kritisk indstillede forskere. Doktorgraden i fysik fik hun ved elite-universitetet Cornell. Det politiske engagement har gjort Gronlund til et ledende medlem af staben ved Union of Concerned Scientists - en rimeligt godt finansieret "tænketank", som ud fra et videnskabeligt grundlag beskæftiger sig med blandt andet sikkerhedspolitiske emner. Gronlunds ekspertise er blevet anerkendt af blandt andet udvalg i Kongressen, som har indkaldt hende til høringer.

Det er nok den danske baggrund, som medfører, at hun i sin kritik af Bush-regeringens anti-raket planer henter inspiration i H.C. Andersens eventyr: Kejserens nye klæder.

"Bush har ikke noget tøj på", siger hun. "Han har ikke noget raketforsvar. Det hele er hensigter. Det mest sandsynlige er, at han må fortsætte med Clintons planer. Oprindelig var det planen, at Clintons nationale raketforsvar skulle stå klar i 2003. Så blev datoen udskudt til 2005, og nu er 2007 målsætningen. Men 2007 er også en meget optimistisk dato. Så selv hvis Bush bliver genvalgt, er det meget usandsynligt, at han kan få det indført i sin embedsperiode".

"Bush har vist interesse for et andet anti-raket våbensystem, som fra skibe skal angribe raketter straks efter opsendelsen. Men det er knapt nok nået frem til tegnebordet. Fremtiden for hans anti-raket projekt bestemmes derfor ikke blot af, hvorvidt han vil afsætte store bevillinger. Selv hvis han får udviklet det skibsbaserede system samtidigt med det landbaserede, vil det vare mindst ti år - og det er en vildt optimistisk vurdering".

Kejserens egen tro

Det erklærede formål med raketskjoldet er, at det skal give USA handlefrihed. Fjender skal overbevises om, at de ikke kan stoppe USA med trusler mod amerikanernes hjemland. Og USA’s egne beslutningstagere skal overbevises om, at de for eksempel kan gribe militært ind mod fjendtlige magter - uden at svaret bliver en bombe mod USA.

Men Lisbeth Gronlund tror ikke, at det vil virke efter hensigten. Hvis præsidentens rådgivere er ærlige, så kan de ikke forsikre ham, at skjoldet vil være 100 procent effektivt.

"Et centralt spørgsmål vil være: Tror kejseren selv, at han har tøj på? Hvis han tror, at raketskjoldet giver ægte beskyttelse, så kan meget farlige situationer opstå. USA vil handle, som var man beskyttet, og hvis modstanderen så slår til, vil følgerne blive katastrofale", siger Lisbeth Gronlund.

Inden besøget i Danmark har hun deltaget i en international konference med højtstående europæiske regeringsrepræsentanter samt besøgt Norge. "Jeg vil gerne opfordre til, at danskerne stiller spørgsmål til Washington. I Europa huserer lige nu nogle forkerte antagelser i forbindelse med raketskjoldet".

Forkerte antagelser

"Man bør for det første ikke antage, at projektet er uundgåeligt. Der er absolut ikke tværpolitisk opbakning i USA, og det vil blive mere iøjnefaldende i løbet af de næste seks måneder. Centralt placerede demokrater var ikke glade for Clintons projekt. 31 senatorer bad ham udsætte det, og nu står de mere frit med kritik".

"For det andet er der intet grundlag for antagelser om, at raketskjoldet vil virke rent teknisk. Selv hvis man antager, at det er en kendsgerning, så er det temmeligt afgørende, hvordan systemet vil blive indrettet".

"For det tredje kan ingen vide, hvorvidt kineserne og russerne vil blive overtalt. For europæisk sikkerhed er det meget afgørende, hvad der sker i forbindelse med rustningskontrol og stabilitet".

"Europæerne bør vide, at der er en sammenhæng mellem deres holdninger og debatten i USA. I tiden op til Clintons udsættelse af projektet var den europæiske modstand meget vigtig. Der er fare for, at hvis europæerne nu ændrer signaler, så får vi en domino-effekt: Åh, europæerne er ikke imod, så må jeg også hellere hoppe på vognen".

Hendes europæiske kontakter har sagt, at godt nok kan deres regeringer stadig ikke lide raketskjoldet, men, tilføjer de, det er jo en amerikansk beslutning.

"Jeg kan ikke se, hvordan det kan være et spørgsmål kun for amerikanere, når raketskjoldet vil få følger for alle landes sikkerhed," siger Gronlund. "Vi har i USA et skilt, som siger: Venner lader ikke venner køre, når de er fulde".

"Nogle europæere mener åbenbart, at det er uhøfligt, hvis man siger noget, selv om de godt kan se, at USA er fuld," siger hun.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.