Trykt i Aktuelt 8. marts 2001

Truslen fra Kaliningrad

Norsk presse har opdaget en alvorlig trussel mod Danmark – som bare smuldrer noget ved nærmere eftersyn.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Opvågningen var noget brat på danske redaktioner i går morges. Nyhedsbureauet Ritzau havde i løbet af natten til onsdag fra sin norske partner NTB modtaget og videresendt et telegram, som oplyser, at Rusland har opstillet "mellemdistanceraketter" med atomvåben i Kaliningrad, "kun 300 kilometer øst for Bornholm". Våbnene "menes" at være rettet mod blandt andet Danmark. Det fremgår, oplyses videre, af amerikanske efterretningsrapporter, og en "centralt placeret kilde" i Norges forsvar bekræfter disse rapporters eksistens.

Opvågningen er ekstra brat, fordi mellemdistanceraketter er forbudt ifølge en traktat fra 1987, der blev indgået mellem USA og Sovjetunionen. Forbudet dækker raketter med en rækkevidde fra 500 til 5.500 kilometer.

Så her står vi med en nyhed i verdensklasse - hvis den er sand. Inden middag havde en dansk politiker, SF’s Villy Søvndal, reageret på Ritzaus telegram med en pressemeddelelse og et spørgsmål til udenrigsministeren. Søvndal erklærer sig meget overrasket over "oplysningerne fra det norske forsvar". Men, fortsætter han, "vi må tage oplysningerne alvorligt og undersøge det nærmere. Hvis oplysningerne er rigtige, frygter jeg det vil skabe en meget usikker situation i hele Østersø-området". Han beder derfor udenrigsminister Mogens Lykketoft kommentere de amerikanske efterretningsrapporter.

Skandinavien truet

Ritzau-telegrammet bygger på en artikel i den norske avis Aftenposten. Takket være internettet, kan den hurtigt fremskaffes på Aktuelts redaktion. Og overskriften er godt nok: "Russiske a-våpen rettet mot Skandinavia". Man illustrerer historien med en russisk Topol-M raket, som har interkontinental rækkevidde. Den vises under affyring.

Selve artiklen end ikke anvender ordet "mellemdistanceraketter". De efterretningsrapporter, som man henviser til, virker bekendte - om end gengivelsen er noget ufuldstændig. Den amerikanske avis The Washington Times, som er et stærkt højreorienteret organ med fremragende kilder i USA’s militær, har nemlig beskrevet dem, senest den 15. februar.

Kernen i omtalen i denne avis er, at amerikanske satellitter den 3. juni sidste år opdagede atomvåben på et russisk, militært tog nær en havn ved Sankt Petersborg. Den 6. juni opdagede satellitter atomvåbens ankomst til Kaliningrad. Våbnene blev derefter transporteret til et depot for atomvåben nær en militær flyveplads i Kaliningrad.

Artiklen beretter også, at amerikanske efterretningstjenester endnu ikke har type-bestemt atomvåbnene. De kan være til flåden, landstyrker eller luftvåbnet.

Bortset fra fly er det mest langtrækkende våben i Kaliningrad raketter af typen "Toschka" med en rækkevidde på 120 kilometer. Aftenposten henviser ikke til The Washington Times, og man videregiver heller ikke uvisheden i denne avis angående våbnenes type eller deres placering i et depot. Den norske avis kan dog oplyse, at "Rusland har opstillet nye og topmoderne atomvåben i den baltiske enklave Kaliningrad".

Kun oplysningerne om våbnenes sørejse er sammenfaldende. Dagen før Aftenposten bragte sin version har Svenska Dagbladet behandlet sagen. Her er vinklen, at amerikanske regeringsrepræsentanter, som optræder anonymt, er utilfredse, fordi Sverige, som har EU-formandskabet, ikke har bragt emnet op under kontakter på ministerplan med Rusland.

Aktuelt pres

Det er unægtelig forunderligt, idet den svenske forsvarsminister Björn von Sydow flere gange har sagt, at der er russiske atomvåben i eller ved Østersøen. Påmindelsen fra amerikanerne kommer på et aktuelt tidspunkt, idet den svenske udenrigsminister på fredag i Stockholm får besøg af sin russiske kollega.

Så hvad foregår der? Danske kilder er ikke til nogen hjælp. I forsvars- og udenrigsministerierne svarer man på forespørgsler med: "Ingen kommentarer". Lykketoft skal i næste uge besøge Moskva, men lige nu er han i Washington, og fra ham kunne heller ikke indhentes en kommentar.

Men velinformerede kilder i Kaliningrads naboland Polen og andre NATO-lande har længe antaget, at Rusland har et depot for atomvåben i den lille enklave, som er ret så proppet med militært isenkram. I begyndelsen af 90’erne blev russiske, såkaldt taktiske atomvåben i vidt omfang trukket tilbage fra aktiv tjeneste og placeret i centrale depoter. Det var led i en uformel aftale med USA, som samtidigt gjorde ligedan. Der er ikke noget specielt truende eller ulovligt ved disse depoter - hvis de bevogtes godt, så tyveri fra dem ikke er en mulighed.

Russisk utroværdighed

Russerne har imidlertid selv bidraget til de seneste dages ståhej. De har nemlig - lige fra præsident Putin selv til den mindste lokale talsmand i Kaliningrad - benægtet tilstedeværelsen af atomvåben i Kaliningrad. Nogle af dementierne er udformet, så man godt kan ane et smuthul, der ikke udelukker atomvåben i et depot, men det gælder ikke for alle dementierne.

Russiske kommentatorer har ikke over én kam slugt dementierne. Den russiske tv-station NTV bragte således den 15. februar en kommentar, som gennemgår de forskellige påstande. Det påpeges også, at Rusland i 1999 holdt en stor øvelse, hvor udgangspunktet var et NATO-angreb på Kaliningrad. Man konkluderer, at det vil være helt normalt, hvis der, af defensive årsager, er atomvåben i området: "Det underlige er, at man gør det i stilhed. Hvis det med atom-våbnene er sandt og Moskva holder dem skjult, ikke truer med dem, så kan det betyde, at det hele sker i alvor, at Moskva virkelig forventer et angreb".

Dansk inspektion

En lille sidehistorie, som burde være den egentlige historie, er, at inspektører fra Polen sammen med en dansk officer besøgte Kaliningrad den 18. januar kort efter, at de første atom-rygter kom frem via The Washington Times. Siden har en lokal repræsentant for den russiske efterretningstjeneste FSS, Aleksandr Suvorov, sagt, at de danske og polske inspektører bagefter under et pressemøde sagde, at "der er ingen atomvåben i Kaliningrad-området".

Fra forsvarskommandoen i Vedbæk kan orlogskaptajn Niels Ulrik Bagge med henvisning til den danske officers rapport oplyse, at holdet ikke har sagt det påståede under et møde med russiske journalister. Holdets leder har tilmed inden inspektionen startede sagt, at man ikke skulle lede efter atomvåben. Det havde man nemlig ikke noget mandat til ifølge den traktat, som ligger til grund for sådanne inspektioner. Den beskæftiger sig med konventionelle våben og tillidsskabende foranstaltninger.

Og det er problemet. Hvis Rusland og USA havde en traktat om taktiske atomvåben, så ville der være en klausul om inspektioner - og så kunne man have bragt afklaring i de seneste måneders tåge af beskyldninger og dementier. Men tilbagetrækningen af våben til depoter skete ensidigt, uden en traktat. Det er denne model med ensidig nedrustning, uden traktater, Bush-regeringen tilsyneladende vil følge fremover. Hvad rolle inspektioner skal spille i den forbindelse er uvist, men sporene fra Kaliningrad vil nok skræmme.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.