Trykt i Weekend-nu 14. september 2001

Terrorismens ny ansigt

Massedrab er i løbet af de sidste ti år blevet terroristers mål. Traditionelle politiske krav er gledet i baggrunden. Smørhullet Danmark kan ikke vide sig sikker.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Det var en smuk, klar forårsmorgen i Tokyo mandag den 20. marts 1995 – og det var en dag, som ændrede terrorismens ansigt.

I en samordnet aktion efterlod medlemmer af en religiøs kult, Aum Shinrikyo, poser med nervegassen sarin i undergrundsbanens tog. 12 passagerer blev dræbt. Mange hundreder var bagefter skadet alvorligt.

Angrebet gjorde terroristers mulige brug af masseødelæggelsesvåben – især kemiske og biologiske – til en trussel, som nu blev debatteret offentligt.

Især amerikanske eksperter har skreget alarm.

Advarsler

USA’s efterretningstjenester har flere gange fremhævet, at terror med masseødelæggelsesvåben mod USA udgør en mere sandsynlig risiko end den meget opreklamerede trussel fra slyngelstaters raketter.

I sidste uge kaldte formanden i Senatets udenrigsudvalg, Joseph Biden, præsident Bush "nærsynet", fordi han kun har øje for denne rakettrussel. Biologiske våben udgør en langt større fare, sagde Biden, fordi de kan afleveres anonymt, mens raketter affyres med en "afsenderadresse", og derfor kan gengældes straks.

Sidste år erklærede en kommission oprettet af Kongressen i USA, at "international terrorisme udgør en stadigt farligere og mere vanskelig trussel for Amerika".

Man fremhævede en række ændringer i terroristers adfærdsmønster:

● Angreb rettes nu imod det amerikanske hjemland;

● Formålet er drab på det størst mulige antal;

● Motiverne skal mindre findes i politisk end i religiøst og etnisk had;

● Terrorgrupperne er transnationale og med en løs struktur, som gør overvågning mere vanskelig.

● Nogle terrorgrupper interesserer sig aktivt for anskaffelse af masseødelæggelsesvåben.

Skeptisk modtagelse

Advarslerne er bestemt ikke blevet slugt råt.

Især officielle amerikanske rapporter har fremhævet, at også USA’s allierede kan blive ofre for den nye terrorisme. Men mange af de allierede har vendt halv- eller heldøve øren til.

Norske myndigheder udarbejdede eksempelvis sidste år en tyk rapport, som analyserer samfundets sårbarhed generelt, og der er også lange afsnit, som ser på den mulige trussel fra kemiske og biologiske våben.

Konklusionen er imidlertid, at "sandsynligheden for, at kemiske og i endnu højere grad biologiske kampstoffer vil blive brugt ved terroraktioner i Norge virker ringe".

Fra dansk side er risikoen knap nok blevet berørt officielt og offentligt. Typisk for denne holdning var, at Beredskabsstyrelsens direktør i sidste uge på årsmødet for kommunale beredskabschefer holdt en tale, hvor han end ikke nævnte terrortruslen. Den indgår heller ikke i officielle oplæg til en nyordning af beredskabet i Danmark.

Overraskelse

Tirsdagens angreb på USA bringer fokus tilbage på selve den forandring, som terrorismen har undergået i 90’erne – og dermed også truslens mulige udvikling i fremtiden.

Mange eksperter blev overraskede, fordi det største massedrab i terrorismens historie blev udført med et rimeligt konventionelt våben – blot på meget utraditionel vis.

Men angrebet bekræftede, at politisk bevidst terror med begrænset vold mod udvalgte mål, forbundet med klare krav, er i tilbagegang.

Terrorismens nye ansigt har især ét formål: Massedrab. Motiver og mål kan være uklare. Terroristernes aktioner kan derfor godt ramme andre lande end USA. Og deres muligheder er ikke knyttet til bestemte våben.

Bredt udbud

Eksperterne har især interesseret sig for truslen fra terror-grupper, som ikke er organiseret i stater.

Øverst på listen står religiøse grupper. Islamiske ekstremister udgør den største trussel, men andre religiøse retninger har også leveret den fornødne inspiration. Der er både kristne og jødiske terrorgrupper.

Etnisk nationalisme er fortsat drivkraften bag en række gamle terrorgrupper, men stærk religiøs overbevisning og nationalistiske mål optræder ofte sammen i nye grupper.

Når det gælder ideologisk motiverede terrorister, er nogle få venstreorienterede fortsat aktive, men det helt fremherskende fænomen i denne gruppe er terror fra højreekstremister. Racistiske grupper udgør kernen.

Blot fordi terrorister har ekstreme anskuelser og vil anvende vold, er det ikke ensbetydende med, at de også vil anvende kemiske og biologiske våben.

Inden for fundamentalistiske retninger i Islam er der på dette punkt modstridende opfattelser, og hvide racister vil måske gerne udrydde "de sorte", men med masseødelæggelsesvåben kan de nemt få udryddet deres egne racefæller samtidigt.

Venstreorienterede grupper vil gerne rejse masserne til kamp, og derfor er masseødelæggelsesvåben ikke hensigtsmæssige.

Derfor er det sandsynligt, at terroristers foretrukne våben stadig vil være dem, der kan målrettes rimeligt præcist.

Men der er undtagelser og blot en enkelt kan, som vi nu har set, anstifte katastrofer.

Dommedag

Flere forskere peger på, at nogle religiøse fanatikere tror, at de selv skal hjælpe Gud på dommens dag – og den dags komme fastsætter de i praksis selv. Det var eksempelvis tilfældet med Aum-kulten i Japan.

Generelt kan der i ekstremistiske retninger opstå grupper og enkeltpersoner, som under særlige omstændigheder vil anvende masseødelæggelsesvåben, konkluderer forskerne Nadine Gurr og Benjamin Cole i en af de mest nuancerede analyser, The New Face of Terrorism.

Den canadiske sikkerhedstjeneste peger på nole fælles træk, som kan motivere massedrab. Der er terrorister, som ikke vil forhandle eller erobre offentlighedens sympati, men vil udrette maksimal skade på befolkninger og systemer, som de anser for afskyelige.

Globalisering fremmer terror

Der er flere tendenser i den internationale udvikling, som kan fremme ekstrem terror.

For det første har globaliseringen fået et forløb, som skaber tabere og vindere. Taberne skubbes ud på et sidespor i udviklingen, hvorfra de kan se en voksende kløft, som skiller dem fra vinderne.

Nogle af de forurettede kan være fristet til at bruge voldelige metoder, så de bliver hørt, får hævn eller, efter egen opfattelse, direkte får bekæmpet det sete onde.

For det andet er hele indsatsen mod masseødelæggelsesvåben gennem internationalt samarbejde – ja, nogle vil sige hele den internationale retsorden – i dyb krise. Derfor kan terroristers adgang til den farlige teknologi blive lettere. Verden er, hævder flere forskere, truet af et anarki, hvor traditionelle spilleregler ikke gælder og utraditionelle metoder tages i brug.

Vestens styrke

For det tredje kan Vestens militære overlegenhed fremme terror. En række militære konflikter har i 90’erne vist, at de højt industrialiserede lande har udviklet en form for krigsførelse, som på slagmarken giver dem total overlegenhed.

"Selvforsvaret" kan blive et forsøg på imødegåelse af Vestens overlegenhed med asymmetriske metoder. Vestens fjender vil undgå konfrontation på en traditionel slagmark og i stedet slå til imod Vestens viljestyrke, svage punkter, civile bagland.

Danmark kan derfor også blive et mål for terrorisme, siger kilder med et professionelt ansvar for det danske beredskab. Enheder i Hjemmeværnet har faktisk, på eget initiativ, holdt anti-terror øvelser. Man forestillede sig, at Danmark er engageret i en fjern militær indsats, som udløser hævnaktioner mod selve kongeriget.

Disse kilder, som ønsker anonymitet, peger også på, at netop fordi Danmark er et "smørhul", vil en terror-aktion demonstrere maksimal hensynsløshed. Det kan være en målsætning for terrorister, som vil skræmme livet af verden og dermed lægge magt bag krav.

Statsstøttet terror har ellers været i tilbagegang, men behovet for svar på Vestens overlegenhed kan give dette fænomen et come-back.

Også Bush-regeringens planer om et skjold mod raketter fra såkaldte slyngelstater har givet nye argumenter til dem, som ser en voksende terror-trussel.

Hovedargumentet er, at hvis slyngelstater får deres raketvåben neutraliseret af et skjold, vil de lede efter alternative metoder til at afskrække USA og dette lands allierede.

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.