Trykt i weekend-nu 21. september 2001

Læger er den nye tids soldater

Danmarks beredskab mod bio-terror skal, ifølge regeringen, optrappes. Amerikanske øvelser viser, at sundhedsvæsenet bør spille en rolle, som helt er på højde med det militære forsvar.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Prisen for et ineffektivt beredskab mod massedrab begået af terrorister betales i menneskeliv, optøjer, tab af borgerrettigheder og økonomisk sammenbrud.

Sådan opsummerede en amerikansk politiker, demokraten Christopher Shays, læren efter en øvelse, som eksperter gennemførte i juni.

Terrorister spredte under øvelsen koppe-virus i tre stater. To uger efter var 1.000 døde og 15.000 smittede. Men der var, da øvelsen sluttede, udsigt til en langt mere omfattende katastrofe, fordi et effektivt indgreb med vaccine først kunne gennemføres efter måneder, ja år.

"Ingen by, ingen delstat, kan håndtere en sådan episode", konkluderede tidligere viceforsvarsminister John Hamre fra forskningscenteret CSIS, som havde taget initiativ til øvelsen.

Nul erfaring

Danmark har aldrig indøvet, hvordan et angreb med biologiske våben skal håndteres.

Men det skal myndighederne nu, erklærede Poul Nyrup Rasmussen i mandags, da han varslede en generel optrapning af beredskabet mod terrorisme.

Formentlig bliver det en skrækindjagende oplevelse, fordi man vil opdage problemer, som ingen anede eksistensen af.

Det er kendt, at sundhedssektoren i Danmark stort set ikke har de redskaber, som skal bekæmpe for eksempel en koppe-epidemi. Serum-instituttets direktør Nils Strandberg Petersen sagde i sidste uge til weekend-nu, at nok har vi næsten ingen vaccine, men den kan flyves ind fra USA i løbet af 7-12 timer.

De amerikanske øvelser afslørede imidlertid, at også USA mangler vaccine, og at produktion i stort omfang først indledes i 2004.

Men den største overraskelse kan, hvis erfaringer fra USA holder, blive, at det organiserede svar på epidemien bryder sammen. Fordi myndighederne står med en udfordring, som er dem helt ukendt. Sammenlignet med Danmark er USA langt bedre forberedt. Men trods flere års forbedring af USA’s beredskab, investering af mange milliarder dollar og adskillige øvelser er amerikanernes muligheder for en indsats stadig katastrofalt ringe.

Irak under mistanke

Under øvelsen skulle USA’s præsident sammen med sine rådgivere dirigere beredskabet. Til de vigtigste roller var udvalgt erfarne politikere og embedsmænd. Den sikkerhedspolitiske gigant, tidligere senator Sam Nunn, spillede præsident.

Samtidig med en international krise, hvor irakiske soldater er rykket frem til Kuwaits grænse, ankommer to dusin patienter til hospitalet i Oklahoma med en underlig sygdom. De har, viser det sig, fået kopper.

I det 20. århundrede døde 300 millioner af kopper. Sygdommen anses i dag for udryddet – de sidste tilfælde blev rapporteret i 1978. Men det er kendt, at Sovjetunionen under den kolde krig gjorde koppe-virus til et kampstof, og der er frygt for, at Irak har indkøbt ekspertise på feltet.

Erfaringen viser, at 30 procent af dem, som smittes med kopper, vil dø. Den eneste effektive modforanstaltning er vaccination, inden sygdommen er brudt ud. Vaccination af befolkningerne er ophørt for længst, og det er tvivlsomt, at selv de vaccinerede stadig har immunitet. En epidemi truer derfor hele verdens befolkning.

Svære valg

I USA er der kun 12 millioner portioner vaccine. Blot befolkningen i de storbyer, som først rammes, er større.

Så, spørgsmålet for præsident Nunn er: Hvem skal vaccineres?

Man beslutter, at de væbnede styrker, herunder det amerikanske hjemmeværn, skal have første prioritet. Derefter kommer den del af sundhedsvæsenet, som er i nærkontakt med de syge.

Endelig afsættes ni millioner portioner til vaccination i de mest udsatte områder.

Efter den første krisedags beslutninger har USA kun 1,25 millioner portioner tilbage, som kan bruges i den videre indsats.

Samtidig gives ordre til nødproduktion af ny vaccine. I løbet af seks uger kan omkring seks millioner portioner om måneden fremstilles. Der søges bistand fra udlandet – ironisk nok for en dansk læser – også fra Danmark, som, ifølge undersøgelsen, har 1.630.000 portioner på lager.

Øvelsens deltagere forstår i starten slet ikke problemernes omfang. Præsidenten modtager ufuldstændig information, og hans rådgivere aner ikke, hvordan de skal besvare hans spørgsmål.

Sammenbrud

Hospitalsvæsenet overvældes hurtigt. I øvelsens drejebog står: "Læger, sygeplejersker er bange samt udmattede. Mange af de ansatte på hospitalerne møder ikke på arbejde af frygt for smitte".

Bistand fra den del af sundhedsvæsenet, som ikke ligger i de umiddelbart ramte områder, udebliver, fordi hospitaler frygter følgerne, hvis de får den smitsomme sygdom indenfor.

Nyhedsmedierne spreder panik. På fjernsynet vises billeder af grædende mødre, som holder deres babyer frem og tigger om vaccine – mens politi i kampuniformer tvinger dem væk fra hospitalerne.

Folk har hørt, at der ikke er vaccine nok, så på de steder, hvor man vaccinerer, udbryder voldelige tumulter. Nogle nyhedsmedier oplyser, at den gode vaccine er forbeholdt eliten.

Man tøver i starten med nogle tvangsforanstaltninger – for eksempel tvungen isolation. Sygdommen spredes derfor hurtigt. Efter 12 dage er epidemien eksploderet, så der rapporteres tilfælde i 25 delstater. Der opstår også tilfælde i Mexico, Canada, Storbritannien og syv andre lande.

Undervejs i krisen bliver det klart, at Irak står bag angrebet. Befolkningens vrede rettes imod borgere med rødder i Mellemøsten.

12 dage inde i krisen er al vaccine sluppet op. Tvangsisolation af store befolkningsgrupper er uundgåelig. Transport af fødevarer og generel samhandel over længere afstande bryder sammen. Præsidentens nationale sikkerhedsråd overvejer krigsretstilstand.

Her bliver øvelsen afbrudt.

Læren

Under en høring i Repræsentanternes Hus den 23. juli, hvor mange af øvelsens deltagere blev udspurgt, opsummerede Sam Nunn de indhøstede erfaringer:

For det første må man erkende, at bio-terror adskiller sig fra andre trusler. Det er en ny fase i krigshistorien. Som pile engang blev imødegået med skjolde, skal biologiske våben imødegås med medicin, vaccine og forstærket overvågning i sundhedstjenesten.

For det andet må sundhedsvæsenets centrale rolle i det nationale forsvar erkendes. Ansatte i sundhedssektoren har en rolle, som helt er på højde med militærets og efterretningstjenesternes.

For det tredje er det helt afgørende, at alle forstår, hvad de skal og kan – samt at samarbejdet planlægges inden en krise.

For det fjerde kan kriser kun styres med succes, hvis nyhedsmedierne samarbejder.

For det femte skal store lagre af lægemidler opbygges – og placeres spredt, så de ikke kan udslettes.

For det sjette skal hospitalerne planlægge, hvordan de vil håndtere en mangedobling af patienternes strøm.

For det syvende skal landets højeste embedsmænd deltage i øvelser.

Nunn havde fem lærestreger mere, som fokuserede på investeringer, international kontrol med biologiske våben og nyvurdering af love.

Nunns opsummering beskriver også udfordringen, som Danmark nu vil tage op.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.