"Debat" i 2002 med Bent Jensen – om Sakharov og Tjetjenien
Offentlige sammenstød mellem Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl er forekommet ofte siden cirka 1990. Her følger et uddrag af en "debat" i november-december 2002. På grund af copyright kan Bent Jensens indlæg ikke gengives fuldt ud. Men de kan af abonnenter hentes elektronisk fra f.eks. Jyllands-Postens arkiv.
Spionage: Sovjet nyttige idioter
Med denne overskrift bringer Jyllands-Posten den 26. november 2002 en boganmeldelse skrevet af Bent Jensen. I artiklen angriber han bl.a. Jørgen Dragsdahl, som få dage efter svarer:
-----------------------------------------------
Trykt i Jyllands-Posten 29. november 2002Bent Jensens sovjetiske tænkning
Af JØRGEN DRAGSDAHL
DET ER lige træls nok, når Bent Jensen 25/11 i en boganmeldelse slår mig i hartkorn med folk, som angiveligt har bagvasket Andrej Sakharov. For det første sker det mod bedre vidende. For det andet er hans påstand dybt ærekrænkende og må derfor anses for bagvaskelse.
Bent Jensen skriver bl. a. med henvisning til folk, som har haft kontakt med sovjetiske repræsentanter: »Jeg mindes i øvrigt ikke, at en eneste af frokostspiserne nogensinde har taget afstand fra dem, der aktivt deltog i dette svineri. Jørgen Dragsdahl lod i Information forstå, at Sakharov ikke havde forstand på det, han udtalte sig om.«
Bent Jensen henviser formentlig til en leder, som jeg skrev i Information 11/7 1983. Avisen havde over to dage bragt et ganske omfattende åbent brev fra Sakharov. Fordi jeg var ansat på udenrigsredaktionen, lå der bag offentliggørelsen en beslutning, som jeg havde medindflydelse på.
Heftig kritik
Sakharov forsvarede bl. a. USAs anskaffelse af en ny, meget kraftig atomraket (MX). Projektet blev udsat for heftig kritik af uafhængige amerikanske eksperter, f. eks. tidligere vicedirektør i CIA Herbert Scoville.
Lederen var en detaljeret og konkret kommentar til Sakharovs syn på MX og terrorbalancen. Det fremgik klart, at jeg kun tøvende påviste nogle problemer i hans argumentation. »Kritik af den sovjetiske videnskabsmand Andrej Sakharov er ikke nem,« stod der. »Angrebene på ham i sovjetiske medier er så groft misvisende, at eventuelle kritikere i Vest må frygte, at de kan blive taget til indtægt for en kampagne, som de intet fællesskab har med. Og på grund af de sovjetiske myndigheders overgreb imod ham kan han fra sit indenlandske eksil ikke besvare kritik.«
Ville det ikke have været mangel på respekt for Sakharov, hvis hans synspunkter var blevet forbigået i tavshed? Læserne havde krav på, at avisen tog stilling på lederplads, og mit kritiske debatoplæg må da være i overensstemmelse med den demokrati-opfattelse, som Sakharov kæmpede for.
Forsvar for Sakharov
Information forsvarede ofte Sakharov, så set med mine øjne bidrog jeg ikke til en kampagne mod ham. Jeg har da også selv støttet Sakharov.
I den norske ugeavis Ny Tid kritiserede jeg 14/6 1984 skarpt fredsbevægelsen, fordi den svigtede Sakharov og dermed undergravede sin moralske autoritet. »Man ignorerede, at han blev forfulgt, fordi han var imod Sovjets bidrag til oprustningen og undertrykkelsen, som militariseringen af det sovjetiske samfund havde medført,« lød en sætning.
Hvorfor citerer Bent Jensen ikke den? Han kunne have brugt ordene mod dem, som han angriber for bagvaskelse. Bent Jensen har, endog i Jyllands-Posten, anmeldt en bog, hvor artiklen er genoptrykt, nemlig Gensyn med Den Kolde Krig (forlaget Eirene 1992). Så kritikken af dem, der aktivt deltog i tilsviningen af Sakharov, er han bekendt med.
Han har desuden fremsat lignende beskyldninger mod mig før, og jeg har flere gange gendrevet dem. Men Bent Jensen tror åbenbart, at gentagelse kan gøre bagvaskelse sand.
På det punkt deler han desværre mentalitet med det totalitære sovjetiske system og dets medløbere, som han så ofte, i flere tilfælde med rette, har angrebet.
Ren og pur: KGB-desinformatsija
Under denne overskrift svarer Bent Jensen så den 5. december 2002. Han finder det "lige skrapt nok, at en person som Jørgen Dragsdahl, der i den grad har gået og gnubbet sig op ad KGB-agenter, blevet beværtet af dem i alle ender og kanter og udbredt et budskab, som de ikke selv kunne have forfattet bedre, skal beskylde mig for sovjetmentalitet". Han hævder, at Dragsdahl i den pågældende leder "talte ned til en stor videnskabsmand og borgerretsforkæmper". I en situation, hvor Sakharov "var hårdt trængt af KGB, var det mildest talt upassende på denne måde at bidrage til at gøre det endnu vanskeligere for den sovjetiske dissident", hævder Bent Jensen videre. Til belysning af "arten og kvaliteten af Dragsdahls journalistiske bidrag i sin tid" plukker Bent Jensen derefter enkelte ord fra artikler bragt på leder-plads i Information. Han afslutter med et spørgsmål om, hvorvidt Dragsdahl nogensinde har taget afstand fra dem, der aktivt deltog i den svinske kampagne mod Sakharov.
Jørgen Dragsdahls svar bringes kort efter: Trykt i Jyllands-Posten 7. december 2002Skidtspand
Af JØRGEN DRAGSDAHL
HVORFRA har Bent Jensen mon hentet den debatform, som han praktiserer? Det er næppe sket fra akademisk forskning. Ingen student eller professor ville slippe godt fra citatfusk og grov forvrængning af kollegaers synspunkter.
I mit indlæg 29/11 dokumenterede jeg omhyggeligt, at BJ har uret, når han trækker mig ind i flokken, som har bagvasket Sakharov. Jeg har, som det fremgik af de fremlagte citater, tværtimod taget afstand fra undertrykkelsen af Sakharov og kritiseret, at 80'ernes fredsbevægelse ikke støttede ham.
Svaret fra BJ er ikke en gendrivelse af min dokumentation. Det er en skidtspand. Hensigten er, at ingen læser i bygen af nyt møg skal se, at han havde uret i sit oprindelige udfald.
Metoden er måske effektiv. Hvis jeg skal rykke ud med dokumenteret gendrivelse i fuldt omfang, så bliver en helside i JP nødvendig, men det er næppe muligt. Jeg kan gå til en domstol. Men det har jeg faktisk gjort én gang, og resultatet blev en beklagelse af fremsatte påstande samt en tårnhøj erstatning.
Ude af sammenhæng
Hvorfra ved BJ, at jeg har »gået og gnubbet« mig op ad KGB-agenter? Ordene mere end antyder, at jeg havde et uprofessionelt forhold til repræsentanter for Sovjet-magten. Men det var fra min side ikke anderledes end det, som jeg har haft til repræsentanter for USA, Tyskland, Frankrig, Finland, Ungarn, Thailand, Indonesien, Kina, osv. Som journalist spiser man frokost med masser af statslige repræsentanter.
Så plukker han nogle ord fra de millioner, som i tidens løb er kommet fra min pen. Ja, selvfølgelig er de ikke alle lige kvikke. Men BJ trækker dem ud af deres sammenhæng, så de får en anden betydning.
Jeg har eksempelvis 26/3 1980 i en leder henvendt til SF og VS hårdt kritiseret venstrefløjens holdning til forsvaret. Det påpeges bl.a., at dens anti-holdning bygger på »forvrænget virkelighedsopfattelse«. Men BJ plukker nogle få ord, som, i forbifarten, er blevet heftet på NATO og Socialdemokratiet.
For en rimeligt hæderlig forsker må det vigtige være hensigten med værket. Rasende modangreb fra venstrefløjen dengang viste da også, at man hos modtagerne forstod hensigten. Hvis man ville hævde, at jeg spredte desinformation for CIA, så er der utallige ord og hele artikler, der med BJ's metodik kan gøres til bevis.
Jeg har angrebet kommunisternes »ublufærdige hykleri« og foreslået, at de »fryses ud af fredsbevægelsen« (3/7 80). Jeg har skrevet, at »Sovjetunionen har stærke militaristiske træk, og de skal bekæmpes ihærdigt« (6/11 81). Og jeg har fordømt danske kommunister, fordi de er »sleske lakajer« og har et medansvar for »kommunistiske regimers terror« (23/12 81).
Faktisk nåede den østtyske sikkerhedstjeneste Stasi til den konklusion, at jeg var CIA-agent, og jeg blev sat på en fjendeliste.
Hvis man anvender BJ's metode på hans egne artikler, får man horrible resultater. JP har således en kronik i sit arkiv fra 8/1 2000.[i] Heri sidestilles Ruslands Vladimir Putin med USAs tidligere præsident George Bush. De har jo begge været spioner, og det er vist ikke så afgørende. Men den ene kom altså fra KGB, hr. Jensen.
Hele kronikken kan læses, som var den en stor apologi for Putins grusomme krig mod Tjetjeniens befolkning.
BJ mener, at »russerne har brug for vor sympati og forståelse«. Men det er en krig, som NATO's øverstkommanderende, general Wesley Clark, præcist sammenlignede med Milosovic's forsøg på folkemord i Kosovo.
Har BJ i øvrigt, nogensinde, brugt sin status her i landet til fordømmelse af krigen mod Tjetjenien? Ja, det lyder ikke rart, og denne beskrivelse er endog nærmere på sandheden end Bent Jensens bagvaskelse af mig.
Debat slut
Bent Jensen tog aldrig til genmæle mod denne artikel, som derfor udgør et foreløbigt punktum i debatten.
[i] I den pågældende kronik, som bringes med overskriften ”Oh, Rusland!”, hævder Bent Jensen, at Rusland ”har en skandaløst elendig presse i Danmark”. I forbindelse med krigen i Tjetjenien hævder han, at ”den ene usandsynlige påstand efter den anden” er blevet søsat af dansk presse.
Han vil angiveligt ikke ”forsvare krigen i Tjetjenien – hvem er ikke imod, at uskyldige civile dræbes og lemlæstes?”, men den har ”to parter”. I sin videre omtale af krigen erklærer Bent Jensen, at ”Vesten har ingen moralsk eller anden ret til at belære Rusland om god opførsel. Efter luftkrigen mod den serbiske civilbefolkning og nægtelsen af humanitær hjælp til de mange nødlidende serbere, bør man holde sin mund. Russerne fortjener vores sympati og forståelse”.
Afslutningsvis fastslår Bent Jensen, at russerne ”har fat i den lange ende. De er ikke historie- og kulturløse som os. De agter ikke at lade sig islamisere. Måske bliver det os, der en skønne dag får brug for dem”.
Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.
|
|