Trykt i Information 7. marts 2003

Missilrapport misinformerer

Det amerikanske missilforsvar kan ikke beskytte Grønland mod angreb fra Nordkorea, Kina og Rusland.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Foruden Nordamerika vil "Thule-basen og det meste af Grønland også være beskyttet af det begrænsede missilforsvar".

Det oplyser regeringens redegørelse om missilforsvaret, og påstanden anses for så vigtig, at den gentages fire gange.

Direkte adspurgt ved fremlæggelsen i tirsdags svarede forsvarsminister Jensby, at hans departement har informationerne bag påstanden, og at man har fået dem fra USA.

Men der er et problem. Firmaet, som udvikler denne del af missilforsvaret, har en anden opfattelse.

Sidste år besøgte vicepræsident James W. Evatt fra det det store amerikanske selskab Boeing, som har fået hovedkontrakten på det landbaserede anti-raket system, Storbritannien, hvor han på Royal United Services Institute den 18. november gav en orientering. En af hans illustrationer, som her gengives, viser, at Grønland kun er dækket mod en raket fra Iran. Hvis raketten kommer fra Nordkorea, kan forsvaret ikke nå frem.

Uden forsvar

Det er ikke nogen lille undtagelse fra påstanden i redegørelsen. Hvis en raket fra Nordkorea ikke kan skydes ned i tide, gælder det samme for raketter, som affyres fra Rusland og Kina. Dertil kommer, at hvis Iran nogensinde anskaffer så langtrækkende raketter, kan det, ifølge CIA, først ske engang i det næste årti. Nordkorea har heller ikke afprøvet tilstrækkeligt langtrækkende raketter, men CIA hævder, at det kan ske i løbet af få år, og den officielle hovedfjende for USA’s raketskjold er Nordkorea. Missilforsvaret beskytter altså kun Grønland imod den mest usandsynlige trussel.

Forklaringen på raketskjoldets mangler i forhold til Grønland er ganske enkel: Jorden er rund. Det er en kendsgerning, som udenrigsministeriet før har overset, og nu er det sket igen. Thule-anlægget har, ifølge regeringens redegørelse, en rækkevidde på 5.000 km. Det er meget godt, hvis man vil studere fjerne objekter ude i rummet. Men bomberne fra en interkontinental raket, som kommer fra Nordkorea eller Kina, vil først blive opdaget af Thule, når de kommer forbi Ruslands nordkyst. Her skærer bombernes bane, som ligger 1.000 km over jorden, radarstrålen fra Thule. Den bevæger sig nemlig lineært, og bomberne vil indtil da ligge i skygge fra jordens krumning.

Når bomberne ses fra Thule kan forsvarsraketterne, som er stationeret i Alaska, affyres. Derefter begynder et kapløb i rasende fart. Bomberne kommer med 7.000 km i timen, og illustrationen fra Boeing viser, at forsvarets raketter først kan møde dem vest for Grønland.

Hvis en raket affyres fra Iran, vil den blive sporet af et radaranlæg ved Fylingsdale i Storbritannien, og så kan forsvarsraketterne i Alaska alarmeres tidligt. Mødet mellem forsvar og bomber kan ske, med bistand fra Thule, inden Grønland bliver ramt.

Grønlandsk frygt

Rapportens påstand kan, hvis den er troværdig, måske berolige beboerne i Thule-området, som meget nødigt vil være et bombemål, og den grønlandske debat har vist, at en del andre grønlændere ser med sympati på denne holdning.

Som ekstra medicin mod denne frygt fremhæver regeringens rapport også, at "der er ikke grund til at frygte, at Thule-basen skulle blive et delmål for et missilangreb på USA…". Forklaringen er angiveligt, at truslen kommer fra stater, som kun har få raketter. Under pressekonferencen i tirsdags forklarede udenrigsminister Per Stig Møller, at hvis man kun har fire raketter, så er der ikke megen fornuft i at bruge den ene. Det skete med så megen moro, at en grønlandsk rapportør gik fra mødet temmelig rasende over, at der blev gjort grin med grønlændernes frygt.

Missilforsvarets "øjne" i Thule vil utvivlsomt være et vigtigt mål, hvis USA kommer i konflikt med en stat, som har mere end ganske få raketter. Under konfrontationen mellem USA og Sovjetunionen havde USA afsat omkring 80 bomber til blot en enkelt radar i missilforsvaret ved Moskva.

I den danske rapport anses Rusland for en mulig partner i et missilforsvar. Hvis denne opfattelse holder, er en trussel fra Rusland ikke sandsynlig. Rapporten afviser også, at Kina indgår i det relevante trusselsbillede, men på det punkt har adskillige amerikanske kilder en anden opfattelse. Nogle eksperter og politikere mener endog, at missilskjoldet især er vendt mod Kina. Hvis Kina reagerer med udvidelse af sit arsenal, vil udslettelse af Thule være mulig.

Man kan heller ikke, på længere sigt, udelukke, at Nordkorea vil udvikle mere end nogle få langtrækkende raketter, hvis de nogensinde får fremstillet og afprøvet blot en.

Information ønskede en kommentar fra Forsvarsministeriet til oplysningerne fra Boeing. Ministeriet henviste til Udenrigsministeriet, hvor en embedsmand oplyste, at man har sine oplysninger fra "samtaler" med Bush-regeringen. Man ville ikke yderligere kommentere sagen.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.