Trykt i Information 10. marts 2003

Hvorfor denne blinde danske accept?

Skarp kritik i USA af brud med politik, som Danmark officielt hylder.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Man kan også gøre skarn uret, lyder gamle danske visdomsord, og det kan helt aktuelt begrunde, at man i regeringens missilrapport[i] leder efter noget, som kan roses.

Og der er faktisk sådanne afsnit. Nærmere bestemt på side 16, hvor embedsmændene beskriver meningen med det fintmaskede net af nedrustnings- og ikkespredningsaftaler, som er blevet udviklet gennem fem årtier. Lad os lytte et øjeblik:

»Formålet med det multilaterale nedrustnings- og ikke-spredningsregime er at binde staterne ind i et netværk af folkeretlige forpligtelser og kontrolforanstaltninger. Dette skaber gennemsigtighed og forudsigelighed om staternes kapaciteter. Dermed mindskes den usikkerhed om andre staters intentioner, som er en vigtig årsag til våbenkapløb.« 

Og rapporten fortsætter med endnu en vigtig pointe: »Et multilateralt regimes effektivitet handler ikke udelukkende om folkeretlige forpligtelser. Regimet bidrager også til at skabe internationalt accepterede normer, der ofte har en betydelig politisk rækkevidde og slagkraft. Det gør det nemmere at skride ind over for stater, der bidrager til spredning af masseødelæggelsesvåben, også selv om de ikke har tilsluttet sig en given traktat.«

Ordene kan naturligvis læses, som var regimet kun vendt imod slyngelstater, der ikke vil acceptere denne internationale orden. En læser kan komme ud på dette vildspor, fordi rapporten ikke kritiserer Bush-regeringens undergravende virksomhed. USA har brudt med ABM-traktaten, som skabte »gennemsigtighed og forudsigelighed« i forbindelse med anti-raket systemer. USA har svækket traktaten mod ikke-spredning, fordi forbuddet mod prøvesprængning af atomvåben ikke er blevet ratificeret. USA har brudt en vigtig norm med atomtrusler mod stater, som ikke selv har dem.

Amerikansk kritik

Men nok tier missilrapporten, til gengæld har amerikanske politikere og nyhedsmedier ikke været tavse i ugen, hvor rapporten udkom.

I torsdags oplyste energiministeriet nemlig under en høring, at forsvarsbudgettet for 2004 vil ophæve et forbud mod udvikling af mini-atomvåben. I årene lige efter den kolde krigs afslutning virkede dommedagsbomber lidt forældede, så atomlobbyen fik den idé, at man kunne udvikle små bomber til brug mod u-lande. I en rapport fra juni 1992 fremlagde flåden eksempelvis en ønskeseddel, STRATPLAN 2010. Den indeholdt mikro-bomber med en sprængkraft svarende til kun 10 ton trotyl og mini-bomber på 100 ton. Den lille bombe, som udslettede Hiroshima, var på omkring 15.000 ton i sprængkraft.

Nogle politikere fandt disse tanker farlige. Så i 1994 vedtog Kongressen et forbud mod udvikling af atomvåben med en styrke på under 5.000 ton. Forskning i samme forbindelse blev også forbudt.

Det er dette forbud, som Bush-regeringen nu vil ophæve. Flyvevåbnet har samtidig varslet, at det i næste uge vil bede Kongressen finansiere udvikling af noget kraftigere atomvåben, som skal anvendes til udslettelse af underjordiske anlæg. Man har helt klart Nordkorea i tankerne.

Troværdighed svækkes

Demokraten Ellen Tauscher, medlem af Repræsentanternes Hus, blev misfornøjet over, at forbudet mod mini-bomber skal ophæves. 

»Dette forbud har været en hjørnesten under våbenkontrol i det seneste årti,« sagde hun. »At man nu lægger op til dette, anser jeg for totalt uansvarligt i lyset af det forhold, at vi søger at få andre rundt om i verden nedrustet. Jeg mener, at dette (forslag) kan skade den lille smule troværdighed, som denne regeringen har tilbage i forbindelse med våbenkontrol.«

Hun stod ikke alene med sin kritik. 10 demokratiske senatorer skrev samtidig et brev til præsident Bush, hvori de hævdede, at hans atompolitik »truer selve fundamentet« i det regime, som den danske missilrapport beskriver så smukt. Mellem de 10 er Edward Kennedy, Dianne Feinstein og Patrick Leahy.

De kritiserer, at Bush-regeringen tilsyneladende anser atomvåben for blot et af mange militære redskaber, og at USA måske vil bruge atomvåben mod Irak. Truslerne mod Irak er i strid med forpligtelser, som USA har indgået i forbindelse med ikke-spredningsaftalen, påpeger de, og dermed vender USA ryggen til ikke-spredningsregimet.

Denne ændring vil øge faren for spredning, fortsætter senatorerne, fordi USA siger til ikke-atommagter, at atomvåben er nødvendige, hvis man vil afskrække amerikanske angreb, og man siger til verdens atommagter, at brug af atomvåben er OK.

Missilrapporten fremhæver, at vi bør være solidarisk med USA. Men man kunne jo spørge: Hvilken del af USA skal vi være solidarisk med? Og hvorfor lægger regeringen op til et betingelsesløst ja, når det gælder brug af Thule? Kan man ikke i det mindste kræve, at USA mindsker faren for spredning med sit eget eksempel? Hvorfor blindt acceptere, at USA direkte fremmer den trussel, som missilforsvaret angiveligt skal bekæmpe.

[i] Regeringen udsendte tidligt i 2003 en rapport om missilforsvar i anledning af USA’s planlagte brug af Thule-basen i et missilforsvar

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.