Trykt i Information 25. april 2003 [i]

Beijing ser en livsfarlig udfordring

Dansk officiel sorgløshed modsiges af amerikanske forskere, Pentagon og efterretningstjenester-

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Kinas ledere ser en »fundamental udfordring« fra missilskjoldet. Det er ikke kun evnen til gengældelse af et angreb, som er truet – i værste fald er selveste den kinesiske stats overlevelse truet.

Det oplyser en rapport, som det politisk uafhængige Henry L. Stimson Institute i Washington netop har udgivet. Bag China and Missile Defense står 11 fremtrædende amerikanske forskere, som i et par år sammen har undersøgt missilskjoldets følger for det amerikansk-kinesiske forhold.

Netop Kinas reaktion vil mere end andre faktorer bestemme, hvorvidt skjoldet vil fremme større stabilitet i det internationale system, påpeger forfatterne.

De er ikke helt enige i synet på, hvor galt det kan gå. Nogle af forfatterne frygter et nyt "atom-mareridt"; andre ser mulighed for, at modsætningerne mellem USA og Kina kan bringes under kontrol.

Men forskerne er enige om, at kinesiske ledere er dybt bekymrede, at USA ikke har beroliget dem, og at missilskjoldet vil påvirke udviklingen af det kinesiske atomarsenal. Rapporten konkluderer desuden, at Kinas reaktion vil fremkalde en kædereaktion i Asien, hvor Indien svarer på kinesisk oprustning og Pakistan svarer på den indiske.

Sorgløs vurdering

De amerikanske forskeres bekymring står i stærk kontrast til den danske regerings missilskjolds-redegørelse og flere udtalelser fra Udenrigsministeriet.

• I et fortroligt notat til Udenrigspolitisk Nævn, dateret 13. november 2002, "vurderes", at USA’s planer "ikke vil udgøre en trussel mod Kinas nukleare afskrækkelsesevne på kort sigt".
  
  
• I et svar til Grønlands Landsting, dateret 13. marts 2003, oplyses, at "ingen" ser et behov for missilforsvar mod Kina.
  
  
• Redegørelsen oplyser, at modernisering af Kinas langtrækkende raketter blev indledt i midten af 80’erne, altså "længe før de nuværende missilforsvarsplaner blev fremlagt".
  
  
• Notatet til Udenrigspolitisk Nævn konkluderer, at "kinesisk oprustning er derfor ikke relateret til" Bush-regeringens planer.
  
  
• Redegørelsen afviser også, at forøgelse af Kinas langtrækkende arsenal vil føre til oprustning i Indien og Pakistan, idet den regionale magtbalance bygger på kort- og mellemdistancemissiler.
  
  
• Redegørelsen konkluderer derfor, at "der er ikke overbevisende argumenter for, at missilforsvar skulle føre til våbenkapløb i Asien".
  

Talrige advarsler

Denne danske sorgløshed er i modstrid med rapporten fra Stimson-instituttet, og instuttet er langtfra ene om kraftigt at advare imod de følger, som missilskjoldet kan få i Asien. Emnet er blevet diskuteret meget grundigt i flere år på konferencer, hvorfra indlæg og opsummeringer er tilgængelige. Især amerikanske forskere har fokuseret på farerne i bøger, rapporter og faglige artikler. Den danske vurdering modsiges endvidere af rapporter fra Pentagon og amerikanske efterretningstjenester.

Modsat Udenrigsministeriets påstand er der mange, som mener, at missilskjoldet faktisk er vendt mod Kina. Mellem dem er USA’s tidligere præsident Jimmy Carter, som i en tale 6. maj sidste år afviste, at skjoldet er rettet mod Nordkorea. Det er »tydeligvis planlagt imod Kina,« sagde han.

Et amerikansk konservativt institut, The Heritage Foundation, har i flere rapporter argumenteret for, at et missilskjold er nødvendigt, fordi Kina udgør en trussel. I juli sidste år sagde en af instituttets ledere, Larry M. Wortzel, til en japansk avis, at skjoldet er vendt mod Kina, og han fremhævede, at Bush-regeringen har folk på vigtige poster, som deler denne opfattelse.

Skjoldet skal, sagde Wortzel, løse flere opgaver i den forbindelse. For det første beskytte USA mod raket-truslen fra Kina. For det andet forbedre Taiwans forsvar. For det tredje imødegå Kina’s "trusler og angreb" rettet mod nabolande.

Kapløbet

Talsmænd for Bush-regeringen har sagt, at missilforsvaret ikke er vendt mod Kina. Men det er et tidsbegrænset løfte, fremhæver flere kilder.

Kina har i dag cirka 20 interkontinentale raketter. Et program for modernisering af styrken blev påbegyndt i midten af 80’erne, da Reagan-regeringen indledte sit såkaldte stjernekrigsprojekt. Det er en udbredt formodning, at Kina i de kommende år vil få mere moderne raketter, som i kraft af mobilitet vil være mindre sårbare i forbindelse med et amerikansk angreb.

Rapporter fra Pentagon og uafhængige forskere regner samstemmende med, at den kinesiske modernisering vil blive påvirket af missilskjoldet – det gælder bl.a. for raketsprænghoveders antal og deres evne til overvindelse af et missilforsvar ved hjælp af attrapper, manøvredygtighed, osv.

Stimson-rapporten vurderer, at Kina kan klare sig i dette kapløb 10 år frem i tiden, fordi missilskjoldet stadig vil være primitivt. Men set med kinesiske øjne er det foruroligende, at Bush-regeringen stiler efter tilsyneladende ubegrænset udnyttelse af teknologiens muligheder, herunder udstationering af våben i rummet.

Kina skal allerede nu beslutte, hvordan man vil imødegå et mere avanceret fremtidigt skjold. Af økonomiske og politiske årsager vil Kina ikke stræbe efter nuklear jævnbyrdighed med USA.

Kædereaktion

Men selv en mindre indsats kan få følger for magtbalancen i Asien. Langtrækkende kinesiske missiler kan også true Indien. Men det virkelige problem er, at når Kina udvikler et mere moderne arsenal, så vil hele industrien og forskningsmiljøet bag missiler samt atomvåben også vokse og blive mere moderne. Derfor er der udsigt til, at hele Kinas atomarsenal udvides og får større slagkraft.

Flere forskere tvivler på, at Kina kan holde sine bestræbelser inden for rammerne af de traktater, som skal begrænse oprustning. Udvikling af nye bomber kan eksempelvis gøre et brud med traktaten, som forbyder prøvesprængning af atomvåben, nødvendig. Et kinesisk brud med gældende traktater vil alvorligt svække mulighederne for, at våbenkontrol kan begrænse andre asiatiske landes oprustning.

Der er også udsigt til, at Kina vil blive imødegået med lokale missilskjold, som udvikles med bistand fra USA. Indien har indledt konsultationer med USA, Taiwan ønsker antiraket systemer, og Japan udviser betydelig interesse.

Forskeren Michael Krepon, som stiftede Stimson-instituttet, peger på, at Kina-Indien-Pakistan udgør et trekantdrama, som er yderst ustabilt og kan ende i krig.

---

[i] Artiklen indgik i et 16 sider indstik til Information: "Fredens missiler? – et debatoplæg om sikkerhedspolitik i det amerikanske århundrede".

 

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.