Trykt i Information 25. april 2003Russisk vrede ulmer
Reagans stjernekrigsprojekt genoplivet af Bush, mener den russiske elite.
Af JØRGEN DRAGSDAHL
Ruslands politiske og militære elite ser i USA’s missilskjold »en genoplivning« af Reagans stjernekrigsprojekt - en »primær strategisk trussel i et nyt politisk-strategisk miljø«, konstaterer en nylig rapport fra Center for Nonproliferation Studies i Californien.
Rapportens vurderinger er i strid med den danske regerings redegørelse [i], som kun har øje for positive signaler fra russisk side.Det fremhæves således fra dansk side, at Rusland reagerede »ganske afdæmpet«, da USA sidste år brød med den Antiballistiske Missil-traktat, ABM-traktaten. Redegørelsen oplyser også, at USA og Rusland i maj 2002 underskrev en traktat om »betydelige reduktioner« i de strategiske atomarsenaler. Desuden udsendte parterne en erklæring om en strategisk ramme for deres forhold uden begrænsning af missilforsvar.
»Tværtimod omfatter aftalen muligheden for et udvidet samarbejde om udviklingens af missilforsvar,« konstaterer den danske redegørelse.
Uenighed
Noget af forskellen mellem den amerikanske rapport, som kommer fra et velanset akademisk institut, og den danske regerings opfattelse kan skyldes, at der er forskellige opfattelser i Rusland.
Præsident Putin har lagt en linje, som skal sikre russiske interesser gennem samarbejde med verdens eneste supermagt. Det er en linje, som præges af forsigtig optimisme og afdæmpet kritik.
På yderfløjene finder man til én side repræsentanter for ’den gamle garde’, ofte pensionerede generaler. De advarer imod alvorlige følger for Ruslands sikkerhed. Til den anden side er der stærkt pro-amerikanske kræfter, som håber på et, økonomisk og politisk, profitabelt samarbejde med USA.
Mellem disse fløje findes forskere og politikere, som ofte med betydelig ekspertise og gode kontakter i USA ser mere nuanceret på op- og nedture i det amerikansk-russiske forhold. I disse kredse trives udbredt utilfredshed over, at Rusland ikke har fået meget af USA for sine indrømmelser. De frygter også, at det spæde partnerskab med USA for Bush-regeringen kun er en taktisk alliance, som vil blive skrottet, når det passer i Washingtons kram.
Avisen Isvestija kunne således den 24. marts konstatere, at der efter næsten et års arbejde i en amerikansk-russisk arbejdsgruppe, som ser på muligheder for samarbejde om missilforsvar, ikke er indgået nogen aftaler. Som forklaring peges bl.a. på, at den gensidige tillid ikke er stor nok.
Den såkaldte nedrustningsaftale er blevet kritiseret skarpt af russiske eksperter. Forskeren Nikolai Sokov, som i flere år har arbejdet i USA ved Monterey Institute of International Studies, mener, at traktaten er »næsten helt uden substantielle bestemmelser.« Det russiske parlament, Dumaen, udskød i marts under indtryk af krigen mod Irak behandling af traktatens ratifikation.
Det er heller ikke åbenbart, at Ruslands reaktion på missilskjoldet kun kan kaldes ’afdæmpet’. Præsident Putin kaldte det amerikanske brud for »en fejltagelse«. Rusland erklærede sig fritaget for START II traktaten, så man nu kan bevare kraftige raketter med flere sprængladninger i hvert hoved.
Da præsident Bush i december sidste år fremlagde planer for de førstkommende år, erklærede det russiske udenrigsministerium, at projektet har »bevæget sig ind i en ny afstabiliserende fase.« Men militære eksperter mener også, at missilforsvaret i lang tid fremover ikke bliver så effektivt, at det kan true Ruslands evne til gengældelse af et amerikansk angreb.
Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.
|
|