Trykt i Information 11. november 2003

Nye dokumenter: Verden tæt på atomkrig i 1983

Vest og Øst havde ens opfattelse af modpartens aggressive hensigter, viser historikere med nye dokumenter fra Stasi’s arkiver.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Spioner fra den østtyske sikkerhedstjeneste Stasi fik fat i NATO-krigsplaner, som for Østblokkens ledere bekræftede, at den vestlige alliance i begyndelsen af 80’erne planlagde et angreb.

Det fremgår af dokumenter, som netop er blevet offentliggjort af historikere, der undersøger Den Kolde Krigs forløb. Dokumenterne er fundet i Stasis arkiver.

Materialet udgør det hidtil mest omfattende indblik i NATO’s militære planlægning, siger historikeren Vojtech Mastny, som leder den historiske undersøgelse. Han fremhæver, at langt størstedelen af oplysningerne stadig anses for hemmelige af NATO.

De østtyske dokumenter er især indberetninger til DDR’s ledere, som bygger på oplysninger fra spioner. Desuden indgår oversættelser til tysk af konkrete amerikanske krigsplaner.

Atomkrise

Historikerne har offentliggjort materialet i forbindelse med 20-årsdagen for en NATO-øvelse i 1983, som, ifølge Mastny, bragte verden det nærmeste til atomkrig, man har været siden Cuba-krisen i 1962.

Dokumenterne sætter krisen i 1983 ind i en større sammenhæng. Især konservative vestlige politikere hævdede i 80’erne, at Sovjetunionen stræbte efter militær overlegenhed, og at Warszawa-pagtens styrker stod klar til angreb med kort varsel. Påstandene havde en vis opbakning fra vestlige efterretningstjenester.

Østblokkens ledere var imidlertid grebet af en lignende frygt, viser historikernes materiale, der også omfatter referater fra møder i Warszawa-pagten. Mastny siger, at frygten i Øst var et ’spejlbillede’ af frygten i Vest.

Fra slutningen af 70’erne indledte USA og NATO en oprustning, som tog fart under præsident Reagan. Sovjetiske ledere var »oprigtigt overraskede og forundrede«, skriver den internationale historikergruppe, Parallel History Project on NATO and the Warsaw Pact, i en pressemeddelelse. De troede, at USA enten ville udsætte dem for afpresning eller »besejre dem i en atomkrig«.

Allerede i marts 1979 kunne chefen for den østtyske militære efterretningstjeneste, general Gregori, rapportere, at NATO var nået op på et »kvalitativt nyt« niveau, der gjorde en offensiv mulig. NATO’s beslutning om atomraketter i december 1979 blev anset for et træk, der skulle give Vesten militær overlegenhed fra 1985-86.

Offensiv krigsplan

Spionerne fik fat i en krigsplan fra USA’s 5. Hærkorps, som var stationeret i Tyskland. Planen er dateret januar 1981 og kom i østtyske hænder kort efter. Den viser, at USA regnede med, at et angreb fra Øst kunne stoppes straks, eventuelt med taktiske atomvåben. Derefter ville de amerikanske styrker gå i offensiven med angreb dybt ind på Østblokkens område.

Det var en klar forudsætning i vestlig planlægning, at den var defensiv – krig ville kun komme, hvis Østblokken angreb. Men denne forudsætning var ikke overbevisende set fra Øst. I Warzawa-pagtens planlægning antog man også, at Vesten ville starte en krig, og øvelser blev ofte startet med et atomangreb foretaget af amerikanske styrker. Så defensive træk ved NATO’s planlægning skulle set med Øst-ledernes øjne, skriver historikerne, kun dække over offensive hensigter.

I den østtyske dokumentsamling indgår to, som beskæftiger sig med Danmark. Det ene giver en beskrivelse af det danske forsvars beredskab i 1976, og det andet oplyser, at NATO’s øverstkommanderende i 1980 skældte ud på regeringen, fordi den så med skepsis på alliancens atomplanlægning.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.