Trykt i Information 22. januar 2004

Bush i konflikt med Clausewitz’ lære

Knusende kritik af krigen mod terror fra USA’s hær.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Jah, overskriften er uden folkelig appel. Thi, hvem er Clausewitz? Og hvem læser teoretiske, krigsvidenskabelige redegørelser?

Så lever underrubrikken bedre op til de journalistiske krav, når en artikel skal sælges og læses. Sætningen oplyser, at USA’s præsident er i dyb strid med sin egen hær, og det lyder da spændende.

Vi kunne også i dagens anledning, præsidentens tale natten til onsdag (dansk tid), have forsøgt os med: »Bush vrøvler og vildleder – påviser analyse fra hæren«.

Alle sætningerne kan anvendes i forbindelse med en analyse på 56 sider fra Army War College, som er den amerikanske hærs højeste læreanstalt. Nyhedsmedier har naturligvis fokuseret på det pikante: Tænk, en militær forsker kritiserer præsidenten, og direktøren for instituttet, som udgiver værket, udtrykker i den forbindelse endog sin glæde. Man aner en institutionel konflikt, og hvem der har ret, vil smag og behag styre.

Men det er ikke en sensation, knap nok en nyhed. Forskernes frihed er stor på USA’s militære læreanstalter, og de anvender hyppigt deres ytringsfrihed. Analysen indeholder tilmed ikke noget nyt. Dens kritiske pointer er fremsat før, og forskeren har ikke afsløret noget konkret nyt fra »krigen mod terror«.

Teoretisk afhandling

Værket er en lille teoretisk afhandling, som sammenligner Bush-regeringens retorik med krigsvidenskabens mest fundamentale læresætninger, som er hentet fra den store prøjsiske teoretiker, Karl von Clausewitz (1780-1831). Og det er nyheden, som burde være tankevækkende.

Forskeren er professor Jeffrey Record, som har skrevet adskillige krigsvidenskabelige værker af høj standard og desuden har praktisk erfaring – lige fra Vietnams sumpe til Kongressen, hvor han en overgang var rådgiver for Demokraten Sam Nunn, gennem mange år Senatets førende sikkerhedsekspert. Hans teoretiske ballast må derfor anses for ganske tung.

Record gennemgår udførligt de trusler og mål, som Bush-regeringen har beskrevet i forbindelse med »krigen mod terror«. Hvorefter han med sit teoretiske analyse-apparat gør klart, at de officielle begrundelser er både forvrøvlede og farlige.

Nogle af konklusionerne følger: Den såkaldte krigs »væsen og afgrænsninger« er »frustrerende uklare«. Bush har lagt mere vægt på »moralsk klarhed« end »strategisk klarhed«, og derfor har han måske lagt USA på en sikkerhedspolitisk kurs, der vil medføre »endeløse og uprovokerede konflikter med stater og ikke-statslige grupperinger, der ikke udgør alvorlige trusler mod USA«. Størstedelen af krigens erklærede mål er »urealistiske og tvinger USA ud i en håbløs søgen efter absolut sikkerhed«, hvorfor indsatsen ikke kan opretholdes af hverken politiske, finansielle eller militære årsager. Hæren er eksempelvis bragt »på sammenbruddets rand«.

Det er vrøvl, påviser Record, når indsatsen mod terror kaldes en »krig«, fordi den indeholder meget mere end kampoperationer og desuden ikke kan indpasses i traditionelle definitioner af krig. Det er vrøvl, når »terror« gøres til fjenden, for terror er kun en teknik. Der er langt over 100 definitioner på terrorisme af den enkle årsag, at de alle er utilfredsstillende. Og det bliver til farligt vrøvl, fordi retorikken giver USA et utal af mulige fjender, så man ikke kan fokusere indsatsen og skelne mellem modstanderne.

Bedre bliver det ikke, når både spredning af masseødelæggelsesvåben og slyngelstater tages med i krigen. Stater og terrorister er fundamentalt forskellige, både når det gælder deres karakter og sårbarhed

Fjernt fra rationelt fundament

Som sagt burde netop den teoretiske kritik være tankevækkende, fordi den viser, hvor langt sikkerhedspolitik er kommet fra et rationelt fundament. Appeller til moral og frygt, ideologi, tomme slagord, psykologiske kneb, misvisende ord - dominerer og skaber en kunstig virkelighed. Menneskene, som dør, og truslerne, som vokser, er imidlertid reelle nok. Det er kun evnen til modtræk, som svækkes, når man i en ideologisk tåge ikke forstår sine fjender, og den strategiske klarhed går tabt.

Problemet var åbenbart i præsidentens tale, som angiveligt skulle beskrive nationens tilstand, men skøjtede hen over alle de problemer, som »krigen mod terror« har skabt. Selve ordet »krig« blev brugt 11 gange. Brugen af dette ord vil næppe blive anholdt i ret mange analyser af talen, og i den journalistiske behandling af sikkerhedspolitik vil alle de begreber samt ord, der strømmer fra officiel side, blive gentaget. Vi er låst fast i et verbalt fængsel, som statsmagten har givet os. Records oplæg til et udbrud fra fængslet bliver overdøvet, fordi Bush og hans papegøjer etablerer den politisk korrekte sprogbrug.

Og så blot et lille PS: Officerer i næsten alle lande, herunder Danmark, er skolet i Clausewitz. De kan altså levere den samme kritik, som Record og hans kollegaer præsterer. Hvorfor tier langt de fleste, herunder de danske, mon?

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.