Trykt i Information 13. februar 2004

Imperiet slår til mod onde a-våben

USA vil ensidigt håndhæve nye regler mod atom-spredning.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Ud fra en rent teknisk vurdering har præsident Bush netop[i] lagt op til en række initiativer, som kan begrænse spredning af kernevåben til lande, som ikke har dem. Men samtidig har han taget endnu et skridt væk fra den internationale retsorden. I stedet fremstår et hierarki, hvor amerikansk magt giver ret. Der er risiko for, at denne nye verdensorden vil fremme spredning.

Revolutionen, som præsident Bush har gennemført i amerikansk sikkerhedspolitik, har lige siden hans magtovertagelse haft det internationale regime mod spredning af atomvåben i sigtekornet. Det har med sine normer, love, regler, institutioner og sanktioner spillet fallit, lød dommen. Mere vagt var det, hvad Bush ville erstatte regimet med, men missilforsvar, nye atomvåben og forebyggende krig udgjorde centrale elementer i overvejelserne.

I sin tale udbyggede præsidenten de krigeriske elementer med syv tiltag, som skal forebygge, at krig mod nye, potentielt fjendtlige, atommagter bliver et nødvendigt modtræk.

Eksempelvis tog USA i begyndelsen af 90’erne, efter initiativ fra senatorerne Sam Nunn og Richard Lugar, fat på truslen, som dårligt bevogtede lagre af radioaktive stoffer på den forhenværende Sovjetunions territorium udgør. Amerikanerne har betalt for, at risikoen for, at de kommer verdens slyngler i hænde, blev mindsket – bl.a. gennem bedre bevogtning og destruktion. Lugar foreslog i januar 2002, at programmet skal udvides, så lignende lagre i andre lande sikres bedre. Bush støtter nu forslaget, idet han konkret nævner, at videnskabsmænd og teknikere fra Iraks og Libyens våbenprogrammer får tilbudt alternativt arbejde.

Præsidenten vil desuden udvide et samarbejde, der er indgået med ti lande, som vil stoppe skibe og fly, hvis de transporterer udstyr og stoffer til brug ved fremstilling af masseødelæggelsesvåben. Det er et samarbejde, som er på kant med folkeretten, men den gode sag kan undskylde meget. Bush ønsker nu, at man skal slå til mere offensivt imod det internationale netværk bag denne trafik.

Gammel ret ophæves

Det mest kontroversielle forslag gælder landes ret til fredelig udvikling og udnyttelse af atomkraft. Retten er stadfæstet i ikke-spredningstraktaten fra 1968, men med henvisning til bl.a. Iran kan man hævde, at lande i ly af denne ret måske udvikler grundlaget for våbenproduktion. Bush vil nu blokere, at lande, som ikke allerede kan berige uran og oparbejde atombrændstof selv, får mulighed derfor. De skal i stedet importere brændstof til deres atomreaktorer. Kun lande, som tillader omfattende inspektion af deres atomanlæg, kan importere udstyr til disse anlæg.

Forslagene er behæftet med en række skønhedspletter. Bush-regeringen har underfinansieret Nunn-Lugar programmet i Rusland, og det beskæres med ti procent i næste finansår. USA vil heller ikke betale mere til den internationale atomenergikommission IAEA, der skal kontrollere civile atomanlæg. Men lignende kritik kan rettes imod en række lande, deriblandt Danmark.

Det mest bemærkelsesværdige er, at USA gennem ensidig ophævelse af en ret, som lande har fået i ikke-spredningsaftalen, så klart demonstrerer forskellen på international retsorden og de rettigheder, som eksisterer i et internationalt hierarki – nogle vil anvende udtrykket: et globalt amerikansk imperium. I den gamle internationale retsorden, hvor ikke-spredningsaftalen indgår, havde alle stater fælles pligter. Aftalen bygger på en erkendelse af, at alle atomvåben er farlige og derfor skal de afskaffes. Der blev indgået en byttehandel, hvor nogle lande fraskrev sig retten til atomvåben og til gengæld blev lovet bistand med udvikling af atomkraft. Der er i traktaten ikke forbud mod oparbejdning af brændstof, så det kan genanvendes, idet lande på denne vis kan sikre deres forsyninger.

Byttehandel væk

Atom-magterne lovede i den samme byttehandel, at de vil afskaffe deres våben og i mellemtiden afstå fra trusler med dem mod ikke-atommagter. Bush-regeringen har brudt med disse forpligtelser. Den vil ikke afruste, den overvejer udvikling af mere anvendelige mini-bomber og den truer åbent lande, som ikke har atomvåben. Den er samtidig sprunget fra forpligtelser, som USA tidligere påtog sig i forbindelse med ikke-spredningsaftalen – bl.a. deltagelse i en traktat mod prøvesprængning af atomvåben

Bush-regeringen forsvarer sig med, at der er gode og onde atomvåben. Man påkalder sig en legitimitet, som ikke er grundfæstet i international lov, tværtimod. Den amerikanske holdning vil blive anset for diskriminerende af mange stater.

Amerikanske eksperter, som erhvervede sig visdom før Bush-revolutionen, advarer: Nogle stater kan se ekstra behov for beskyttelse mod USA’s overmagt; nogle vil bare ikke være nederst i et hierarki. Atomvåben kan for disse stater blive svaret, som skal genoprette en vis balance, og de kan hævde, at det var Bush, som dræbte traktaten mod spredning.

 

 

[i] Tale af præsident Bush 11. februar 2004. Fact Sheet fra Det Hvide Hus på http://www.whitehouse.gov/news/releases/2004/02/20040211-5.html

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.