Trykt i CS-bladet maj 2004

Torturens glidebane

Fordi gode mennesker begår krigsforbrydelser i det rette miljø er forbudet mod tortur totalt

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Danmark er et foregangsland i kampen mod tortur.

Det fremhæver udenrigsministeriet ofte og gerne. Der er eksempelvis, beretter ministeriet, ”tradition” for, at Danmark hvert år fremlægger en resolution mod tortur i både FN’s Menneskerettighedskommission og Generalforsamling.

Så danske diplomater var også i front, da en tillægsprotokol til FN’s Torturkonvention efter 10 års forarbejde i 2002 bevægede sig op gennem systemet. Protokollen skulle sikre inspektion af alle steder, hvor mennesker holdes indespærret, så tortur kan forebygges. Hvis internationale inspektører har adgang til fanger, så vil risikoen for afsløring vokse betydeligt.

Den principfaste danske politik medførte åben konfrontation med Bush-regeringen, som vendte sig mod protokollen med blandt andet det argument, at international inspektion af fængsler i  USA vil være i strid med amerikanske delstaters rettigheder. Nogle så dog også et motiv for USA’s modstand i den ekstreme hemmeligholdelse, som var blevet indført under den såkaldte krig mod terrorisme. Tusinder var blevet fanget, men deres skæbne var ofte uvis. Til sidst, den 18. december 2002, vedtog Generalforsamlingen med 109 stemmer for og 4 imod – foruden USA også Marshall Øerne, Nigeria og Palau – protokollen.

Vigtigt skridt

Vedtagelsen var et meget vigtigt skridt, fordi man nu kunne få mulighed for ekstra effektiv  håndhævelse af Torturkonventionen, som blev vedtaget i 1984. Såkaldt almindelige fanger kan beskyttes, men protokollen lukker også et hul i forbindelse med mennesker, som er blevet fanget under væbnede konflikter.

Røde Kors har normalt adgang til dem, men organisationens effektivitet er blevet kritiseret, fordi den meget sjældent offentliggør sine resultater. Det var, mente nogle, netop et problem i forbindelse med fangerne fra krigen mod terrorisme. Humanitære organisationer havde mistanker om overgreb, men de kunne ikke bevise så meget. FN’s inspektører har udtrykkeligt ret til offentliggørelse, så med protokollen kunne mistanker blive afklaret.

Der er bare et lille problem. Protokollen er ikke trådt i kraft. Da FN sidst gjorde status i april, var den kun underskrevet af 24 lande, og kun tre lande havde ratificeret aftalen, som først gælder, når 20 lande har gennemført ratifikation. Danmark underskrev den 26 juni sidste år, men det er først nu kommet til ratifikation i Folketinget.

Totalt forbud

Selve konventionen, som USA har tilsluttet sig, er dog i kraft og udgør en del af international lov. Den knuser mange af de argumenter, som polemisk er blevet rejst i debatten angående tortur. Nogle hævder, at man kan og skal skelne mellem hård og mild tortur. Der er også folk, som hævder, at soldater og formodede terrorister kan behandles forskelligt.

Definitionen på ”tortur” i konventionen er bred. Det fremgår allerede af titlen, som forbyder ”tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf”. Tortur er ”enhver handling, hvorved alvorlig smerte eller lidelse, fysisk eller psykisk, bevidst påføres en person” med henblik på fremskaffelse af informationer eller en tilståelse. Det fastslås også, at der slet ikke er nogen ”ekstraordinære omstændigheder”, som kan retfærdiggøre tortur. Så det populære eksempel med moderat fysisk pres på en person, som måske har kendskab til en kommende terror-handling, er utvetydigt dækket af forbudet.

Dansk ekko

Fordi konventionen er international lov, knuser dens eksistens desuden et argument, som USA har anvendt i forbindelse med den såkaldte krig mod terrorisme, og som er blevet afspejlet i officiel dansk politik.

Normalt vil krigsfanger og befolkningerne i besatte områder også være dækket af Geneve-konventionerne, som meget detaljeret beskriver korrekt adfærd for krigsførende magter og besættelsesstyrker. De forbyder tortur, og forbudet er også rimeligt bredt. En artikel i alle fire konventioner gør således klart, at overgreb rettet imod et menneskes ”værdighed, især ydmygende og nedværdigende behandling” ikke må finde sted. Men under krigen i Afghanistan satte USA spørgsmålstegn ved, at konventionerne gælder formodede terrorister. Bush-regeringen gjorde gældende, at terrorister ikke er soldater.

Ifølge Dansk Røde Kors har statsminister Fogh Rasmussen i et brev dateret 7. januar 2003 fastslået, at ”Geneve-konventionerne ikke fuldt ud kan bruges, når det gælder kampen mod den internationale terrorisme”. Påstanden blev i maj genoplivet af Venstres forsvarsordfører, som til Ritzaus Bureau sagde, at situationen juridisk i Afghanistan og Irak ikke kan sammenlignes: ”Det er som at sammenligne æbler og pærer”.

Glidebane

Hvorvidt Geneve-konventionerne også gælder formodede terrorister har juridisk betydning, hvis man vil diskutere nogle forhold – f.eks. tilbageholdelsens varighed. Men debatten er irrelevant, hvis man vil lede efter smuthuller, som kan gøre tortur acceptabel. Forbudet fra Torturkonventionen gælder under alle forhold.

Alligevel står Geneve-konventionerne centralt, hvis man vil undersøge, hvorfor tortur er blevet anvendt i både krigen mod terrorister og under besættelsen af Irak. Adskillige amerikansk politikere og eksperter hævder, at Bush-regeringens holdning til konventionerne bragte den ud på en glidebane, som er endt i Abu Ghraib fængslet samt skandale. Man godkendte tortur af formodede terrorister, og man endte med tortur af almindelige irakiske borgere, der blev fanget ind under razziaer, fordi også de måske havde kendskab til terrorisme.

Accept af den officielle amerikanske argumentation er også grunden til, at alt for mange alt for længe overhørte, at fanger blev myrdet og udsat for tortur.

Denne påstand er også i Danmark blevet fremført af generalsekretæren for Røde Kors, Jørgen Poulsen. I et anklageskrift mod den danske regering hævder han, at vi har ”set et moralsk skred i de civiliserede og demokratiske staters vilje til at efterleve og respektere de grundlæggende humanitære regler”.

”Det begyndte”, fortsætter Jørgen Poulsen, ”i Afghanistan, hvor USA satte Geneve-konventionerne ud af kraft med fuld accept af den danske regering og et flertal i det danske folketing. Og der går en lige linje fra tilsidesættelsen af de humanitære love i Afghanistan til den systematiske og udbredte mishandling af krigsfanger og internerede, vi nu ser kulminere i Irak. For når man tilsidesætter Geneve-konventionerne, så har man samtidig sat scenen for krigsforbrydelser”.

Grønt lys

Optrevlingen af det faktiske forløb, som ledte frem til forbrydelserne i Irak, er langt fra færdig. Vi kan se frem til mange høringer i den amerikanske Kongres samt retssager i fuld offentlighed med vidner og fremlæggelse af dokumenter. I starten ville Bush-regeringen tørre ansvaret af på nogle få soldater, men det dokumenterede ansvar kan allerede spores til præsidentens dør.

I efteråret 2001 lagde justitsministeriet i rådgivning til efterretningstjenesten CIA op til en meget snæver tolkning af forbudene mod tortur i international lov. Man godkendte en række metoder, som CIA har anvendt i årtier og som fremgår af for længst offentliggjorte håndbøger – men som også er blevet fordømt. Ifølge ugebladet Newsweek konkluderede ministeriet i et 45 sider langt dokument, dateret 9. januar 2002, at hverken Geneve-konventionen eller andre af krigens love havde gyldighed i Afghanistan.  Udenrigsministeriet protesterede ihærdigt, og i slutningen af januar nåede sagen frem til præsident Bush. Hans juridiske rådgiver skrev: ”Som De har sagt, så er krigen mod terrorisme en ny slags krig”. I denne type krig har fremskaffelse af informationer højeste prioritet, så rådgiveren konkluderede, at de nye forhold har ”forældet Geneve’s stramme begrænsninger i forbindelse med forhør af fjendtlige fanger (…)”. Rådgiveren tilføjede, at hvis USA forkastede Geneve-konventionene, så kunne man også undgå retssager, hvor ansvarlige for brud på dem kom under anklage for krigsforbrydelser.

Ifølge Newsweek eksploderede udenrigsminister Powell, da han læste denne anbefaling. Det Hvide Hus bekendtgjorde kort efter, at man ville følge Geneve-konventionerne, dog med nogle undtagelser. I praksis lader det til, konkluderer Newsweek og andre rapporter, at CIA, forsvarsministeriet og den militære kommando-struktur fulgte den oprindelige indstilling. I takt med, at den irakiske modstandskamp tog til i styrke, voksede behovet for flere informationer. Presset for nedbrydning af fanger, så de talte mere villigt, kom fra forsvarsminister Rumsfeld og to nære medarbejdere, hvorefter kommandostrukturen bragte presset ned til menige soldater i fængslerne.

Miljøet er afgørende

Forløbet er langt fra overraskende. Især siden Anden Verdenskrig har generationer af psykologer, filosoffer, sociologer og andre eksperter udforsket, hvorfor ganske almindelige, normale mennesker kan begå ufattelige forbrydelser. De har især fremhævet, at det altafgørende er miljøet, som omgiver dem.

En af USA’s førende eksperter på feltet, Robert Jay Lifton, peger på, at forholdene i Irak ligner de vilkår, som i Vietnam gav krigsforbrydelser grobund. Amerikanske soldater føler sig ekstremt sårbare i et fjendtligt miljø, og højtstående officerer er frustrerede, fordi man ikke kan finde frem til fjenden. Mennesket har, noterer Lifton, en fremragende tilpasningsevne, og under disse forhold udvikler soldater en slags dobbelt personlighed. Deres gamle ”jeg” lever stadig, men de får et nyt ”jeg”, der næsten helt uafhængigt af det gamle begår grusomme handlinger. Forbindelsen mellem de to personligheder er, at de selv tror, at de gør, hvad der forventes af dem – for samfundets bedste.

Netop denne erfaring er årsagen til, at definitioner på tortur er brede og forbudet er totalt. Det er også årsagen til, at udviklingen af international lov har lagt vægt på international inspektion og internationalisering af retslige efterspil. Erfaringen viser nemlig, at motivet bag forbrydelserne, set med forbrydernes egne øjne, er det bedst tænkelige, og derfor er uafhængig bedømmelse nødvendig. Danmark har arbejdet for en protokol, som bygger på denne erfaring, man glemte blot, at indtil håndhævelse er delegeret til  FN, så står vi alle med ansvaret.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.