Trykt i Hjemmeværnsbladet maj 2004

Staten er under angreb

Liberalismens ideer, nu importeret fra USA, ansporer europæiske tjenestemænd til brud på loyalitet

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Hold på hat, skæg, briller – og hemmeligheder. Europa er nemlig blevet invaderet af amerikanske idealer, og de rykker hærgende frem i ellers så loyale europæiske tjenestemænds rækker.

Med FE-officeren, som gik til pressen, har Danmark fået sin første ”whistle blower” i en efterretningstjeneste. Fænomenet er så nyt, at nyhedsmedierne ikke kunne finde en passende dansk oversættelse. ”Sladrehank” blev forsøgt – og forkastet, fordi det lyder for negativt.

Ordet kommer fra USA, hvor heltestatus for længst er givet til dem, som det hæftes på. Ifølge en definition er det ”et almindeligt menneske, som udviser bemærkelsesværdigt mod”. En ”whistle blower” offentliggør forbrydelser og magtmisbrug, der begås i institutioner, som vedkommende selv arbejder i. De anvender den mest fundamentale menneskeret: At man skal følge samvittighedens bud.

Oprør mod Bush

Krigen mod Irak og affæren med de forsvundne ”masseødelæggelsesvåben” har pudset deres stråleglans en ekstra gang. I sensommeren 2002, da Bush-regeringen forberedte angrebet, hørte amerikanske journalister med stadigt voksende styrke fra kilder i militæret, efterretningstjenesterne og udenrigsministeriet, at de officielle argumenter for krig, mildt sagt, var diskutable.

En redaktør ved aviskæden Knight Ridder, John Walcott, har senere berettet, at det var professionelle embedsmænd, som ”var bedre informeret angående detaljerne i efterretningsmaterialet end folk højere oppe, og de var dybt bekymrede over, hvad de anså for regeringens bevidst misvisende fremlæggelse af efterretninger – lige fra overdrivelse af sagen til direkte forfalskning”. Hvis flere havde lyttet til disse kilder, havde USA undgået en konflikt, som mange nu anser for unødvendig, forhastet eller direkte katastrofal.

Årsagerne til det amerikanske fænomen skal søges i selve det ideologiske grundlag for USA. Den danske officer kom nær på et motiv, som amerikanere vil nikke genkendende til, da han kaldte sig ”borgerlig-liberal”. Han tilføjede, at ”i mit verdensbillede som borgerlig indgår, at alle skal have adgang til det samme beslutningsgrundlag”.

Viden er magt

Man kan næsten se den amerikanske præsident James Madisons læber bevæge sig samtidigt. I 1822 konstaterede han, at hvis et folkestyre skal være reelt, så må folket udruste sig med den magt, som viden giver. Et folkestyre uden adgang til informationer er ”prolog til en farce eller en tragedie eller måske begge dele”.

I denne advarsel ligger inspiration til amerikanernes enestående kamp mod regeringers ret til hemmelighedskræmmeri. Som historikeren Arthur Schlesinger har fremhævet, så udgør statslige hemmeligheder en forbandelse for demokrati, fordi de forhindrer, at befolkningen kan få indsigt og stille statsapparatets ledere til ansvar for deres gerninger. ”Regeringer har”, skriver Schlesinger, ”opdaget, at hemmeligholdelse er en kilde til magt og et effektivt redskab, når man skal skjule pinlige sager, fejl, dumheder og forbrydelser. Når regeringer hævder, at de har et bredt mandat til hemmeligholdelse, så mener de især, at det er nødvendigt til beskyttelse af statsapparatets politiske interesser”.

Rødderne til den opfattelse af staten skal findes i klassisk liberalisme. Den fremhæver, at det enkelte menneske har fundamentale rettigheder, som eksisterede før staten, og derfor har staten ikke ret til ophævelse af dem. Set fra dette perspektiv bør statens magt begrænses mest muligt. Liberalismens fader John Locke (1632-1704) fastslog, at ingen bør adlyde statslige love, som er i strid med det enkelte menneskes rettigheder.

Staten er et onde

Liberalismens ideer fandt en frugtbar grobund i Den Nye Verden, englændernes kolonier i Amerika. En af den amerikanske frihedskamps store ideologer, Tom Paine (1737-1809), erklærede: ”En regering er i bedste fald et nødvendigt onde, i værste fald et uacceptabelt…”. Den liberale ideologi prægede stærkt både uafhængighedserklæringen og forfatningen. USA fik et regeringssystem, som skulle modarbejde magtkoncentration.

Helt så godt gik det ikke liberalismen i Europa. Forskellene mellem USA og f.eks. Danmark er store. Som professor Jens Peter Christensen fra Århus Universitet har skrevet, så er en dansk embedsmand ministerens ”tjener”. Amerikanske embedsmænd er ”public servants”, altså befolkningens tjenere. I et etisk regelsæt, som Kongressen vedtog i 1958 og som skal hænge fremme i offentlige kontorer, står i første punkt, at embedsmanden skal ”sætte loyalitet overfor de højeste moralske principper over loyalitet overfor personer, parti eller regeringsorgan”.

Forskellen ses i holdningen til klassificering. Det er i USA ikke tilladt, at dokumenter stemples hemmelige af politiske årsager. I Danmark er det en af mange muligheder. Og forskellen ses i holdningen til pressen. Den amerikanske forfatning forbyder, at der vedtages love, som begrænser pressens frihed. Den skal nemlig udgøre en fjerde magt, der kontrollerer statens magtorganer. I Danmark har pressen skam også fuld frihed bortset fra de begrænsninger, som love og domstole måtte diktere.

Liberalismens idealer har i USA befundet sig i stadig strid med statsmagten. Det er sket, at amerikanske præsidenter ville begrænse embedsmænds ret til offentliggørelse af hemmeligheder, når de følte et bud fra høje moralske principper.

Det er en strid, som nu er blevet mere fremtrædende også i Europa, fordi liberalismen med dens fremhævelse af det enkelte menneskes rettigheder rykker frem. Især Storbritannien har haft flere sager, hvor ansatte i efterretningstjenesterne og soldater ”blæser i fløjten”. I skrivende stund er 52 britiske top-diplomater, godt nok alle forhenværende, rykket ud med et uhørt angreb på Blair-regeringen. Så man skal nok forvente, at Grevil-affæren” ikke bliver den sidste herhjemme, og at statsmagten må gøre sig mere fortjent til sine tjenestemænds loyalitet.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.