Trykt i Information 21. maj 2004

Bush blev frikendt på forhånd

Dokumenter fra Bush-regeringens interne overvejelser viser, at ophævelsen af Genève-konventionerne skulle beskytte amerikanske ledere mod straf for tortur.

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Hvordan kan amerikanske ledere undgå straf for krigsforbrydelser?

Spørgsmålet plagede Bush-regeringen i efteråret 2001 efter krigen i Afghanistan var indledt, og det blev tilsyneladende en central årsag til, at præsidenten i februar 2002 besluttede, at fanger fra denne konflikt ikke er beskyttet af Genève-konventionerne.

Det viser dokumenter fra Bush-regeringens interne overvejelser, som netop er blevet tilgængelige på internettet hos MSNBC-nyhedstjenesten.

Af dokumenterne fremgår ikke direkte, at man planlagde overtrædelse af krigens love, men det er ledende amerikanske militære juristers vurdering, at tilsidesættelsen af Genève-konventionerne lagde grundlaget for den tortur, som formodede terrorister og ganske almindelige irakiske borgere siden er blevet udsat for.

Afsløringerne er, isoleret betragtet, alvorlige nok, men de kan også genoplive debatten i forbindelse med USA’s nej til den internationale straffedomstol ICC. Især to argumenter fra Bush-regeringens holdning til ICC er relevante. For det første hævdede man, at domstolens anklagere måske af politiske årsager ville rejse sager mod amerikanere. For det andet: USA er et ærligt retssamfund, som aldrig bevidst vil overtræde krigens love, og hvis nogen amerikanere begår forbrydelser, så vil man selve håndhæve lovene.

Flere eksperter, som har kritiseret USA’s nej til ICC, slugte endog det sidst nævnte argument. Fordi den internationale domstol giver medlemmernes retssystem forrang, så er det, hævdede disse eksperter, lidet sandsynligt, at amerikanere nogensinde vil blive slæbt for domstolen. Ergo, USA kan uden frygt tilslutte sig ICC.

Men nu viser det sig altså, at jurister i Bush-regeringen lagde en strategi, som skal hindre, at amerikanske domstole nogensinde kan gøre nationens ledere ansvarlige for totur.

Helt fri for straf

I et 45 sider langt responsum, dateret 9. januar 2002, konkluderede justitsministeriet, at Genève-konventionerne angående behandling af krigsfanger ikke gælder i konflikten med al Qaeda og Taleban-styrkerne. Man konkluderer endvidere, at amerikanske soldater ikke kan straffes for brud på krigens love. De internationale regler forpligter ganske enkelt hverken militæret eller præsidenten juridisk.

I et fire sider langt memorandum til præsidenten, dateret 25. januar 2002, støtter præsidentens juridiske rådgiver Alberto Gonzales denne indstilling. Han peger på en række fordele.

Hvis Genève-konventionerne ikke gælder for Al Qaeda og Taleban, så opnår USA »fleksibilitet«, skriver Gonzales, i fremtidige konflikter, hvor fjendtlige styrkers juridiske status måske er mere diskutabel. Man baner med andre ord vejen for, at endnu flere kan udelukkes fra beskyttelse via international lov.

Endnu en fordel er, at USA’s egne love mod krigsforbrydelser angiveligt ikke gælder, hvis Genève tilsidesættes. I 1996 vedtog Kongressen den såkaldte »War Crimes Act«, der forbyder amerikansk deltagelse i krigsforbrydelser. Definitionen på sådanne forbrydelser er, oplyser Gonzales, »grove brud« på Genève-konventionerne. Straffen går, fortsætter han, helt op til dødsstraf.

Præsidenten har åbenbart på dette tidspunkt allerede besluttet, at Genève-konventionerne ikke gælder, og Gonzales støtter Bush, fordi man så kan værge sig imod »misbrug« af den amerikanske lov.

Frygt for ny præsident

Genève-konventionerne har nemlig upræcist sprogbrug, idet de eksempelvis forbyder »overgreb mod den personlige værdighed« og »umenneskelig behandling«. Man kan således ikke helt forudse, hvilke handlinger, der kan anses for brud.

Man kan, fortsætter Gonzales, heller ikke forudse, hvilke behov, der måtte opstå, »i løbet af krigen mod terrorisme«.

Frygten for, hvad en ny amerikansk præsident og hans jurister kan finde på, kommer klart frem i det tredje argument fra Gonzales: Præsidenten kan ved at tilsidesætte Genève »skabe et rimeligt juridisk grundlag« for, at den amerikanske lov ikke er relevant, »hvad der vil give et solidt forsvar imod enhver fremtidig retsforfølgelse«.

Det tjener amerikansk retsbevidsthed til ros, at udenrigsminister Powell protesterer mod argumentationen – bl.a. af frygt for allieredes reaktion. Faktum er dog, at forbudene mod tortur i Genève-konventionerne – og en stribe andre internationale aftaler – derefter bliver brudt systematisk.

Militærjurister er så bekymrede, at de går til ledende uafhængige jurister med klager. To tidligere chefer for flådens jurister – admiralerne Don Guter og Jon Hutson – siger til tv-selskabet ABC, at præsidentens ophævelse af Genève-konventionerne banede vej for de systematiske forbrydelser, som nu dagligt optrevles.

I øvrigt tager FN’s sikkerhedsråd i disse dage stilling til, hvorvidt amerikanere stadig skal være fritaget for den internationale domstols jurisdiktion.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.