Trykt i CS-bladet februar 2005 (nr. 1)

Tyrkiet kan styrke EU

Nej til optagelse vil give de væbnede styrker i Fort Europa opgaver, som dramatisk adskiller sig fra de nuværende

Af JØRGEN DRAGSDAHL

Hvordan vil optagelse af Tyrkiet påvirke EU? Spørgsmålet kan næppe besvares meningsfyldt uden svar på lidt flere spørgsmål. Hvordan vil verden se ud i f.eks. 2020? Hvilken rolle vil EU gerne spille i denne verden? Hvad er de acceptable opgaver, som Forsvaret kan pålægges?

I december besluttede EU, at forhandlinger med henblik på medlemskab skal indledes med Tyrkiet. Så nu pudses krystalkuglerne ivrigt af debattører, som i det mindste gerne vil tilbyde svar på det første af spørgsmålene.

Der er udsigt til, at forhandlingerne vil vare længe – ti til femten år er et bud, som ofte høres. Af rent budgetmæssige årsager kan optagelse først ske efter 2013, siger EU-eksperter. Og så er der røster, som kræver, at EU’s borgere gennem folkeafstemninger skal tage endeligt stilling, hvis forhandlerne når til enighed. Bag kravet ligger den antagelse, at Unionens ledere nok siger ja til endnu en udvidelse, så kun et nej fra vælgerne i et eller flere lande kan stoppe initiativet.

Farlig verden

Helt usandsynlig er denne antagelse ikke. Argumenterne mod optagelse appellerer til en folkelig konservatisme: Mange frygter alle de forandringer i det vante, som tegner sig i horisonten. Omvendt er argumenterne for optagelse rodfæstet i politiske lederes langsigtede perspektiv: Europa skal ruste sig til kappestrid i en verden, som er i meget hastig forandring.

Argumenterne, som anvendes i dag, vil måske også have undergået betydelig forandring, når valget mellem ja og nej skal træffes, ti til femten år ude i fremtiden. Men det betyder ikke, at debatten kan vente. Tyrkiets kandidatur peger allerede nu på grundlæggende udfordringer, som ikke kan vente på svar, fordi håndteringen af dem vil afgøre EU’s placering i en ny verdensorden.

Verden i 2020

Forudsigelse af fremtiden sker i praksis desværre ikke ved magiske krystalkuglers hjælp. Selv hvis man samler nogle af de bedste hjerner fra hele jorden, er deres forudsigelser uklare. Men de antyder dog nogle muligheder. Amerikanske efterretningstjenester har i et par år med bistand fra hundreder af også udenlandske eksperter undersøgt, hvordan verden kan se ud i år 2020, og i januar barslede de så med en tyk rapport: Mapping the Global Future.

Rapporten fremhæver en række ”temmelig sikre” tendenser, blandt andet: Globaliseringen vil fortsætte, men den vil blive mindre domineret af vestlige lande, fordi især Asien, med Kina og Indien i spidsen, vil præge udviklingen.  I de vestlige lande vil befolkningernes aldersgennemsnit blive betydeligt højere, så der opstår mangel på arbejdskraft. Ikke-statslige aktører vil spille en voksende rolle. En politiseret udgave af Islam vil være en vigtig global magtfaktor. Ustabilitet vil præge dele af Mellemøsten, Asien og Afrika. Storkrig mellem verdens største nationer anses for usandsynlig.

Uvished

Der peges også på en række ”uvisheder”. De er talrige og bestemt ikke små. Vil den globale vækst trække økonomien i alle lande med op? Hvor meget vil asiaterne påvirke globaliseringen? Kan stater og internationale institutioner indpasse de ikke-statslige aktører i deres virke? Hvordan vil religion påvirke staters enheder og risikoen for konflikter? Vil regimer i ustabile lande blive styrtet? Får terrorister adgang til C- og B-våben? Bliver der flere atom-magter? Kan de store magter forhindre, at indbyrdes uenighed optrappes, og hvordan vil en indbyrdes kappestrid, når det gælder adgang til f.eks. energi-ressourcer, blive håndteret?

Set med europæiske øjne er eksperternes vurdering af EU’s fremtid særligt interessant. Det er muligt, lyder budet, at EU kan blive en supermagt - dog næppe i militær forstand. Det er endog muligt, at EU kan udgøre en model for, hvordan de nye stormagter kan træde ind på den globale scene fredeligt, udvikle regionalt samarbejde og styrke internationale institutioner. Ja, det er ”ikke længere utænkeligt”, at EU og Kina kan gå i alliance.

EU’s fordele

EU har en række fordele i kraft af det indre markeds størrelse, fælles valuta, højt uddannet arbejdskraft, stabile demokratiske regeringer og et bruttonationalprodukt, som er større end andre globale aktørers. I kraft af geografisk placering og befolkningens ”forskelligartethed” står EU med ”en enestående evne til at knytte stærke bånd både sydover til den muslimske verden og Afrika samt østover til Rusland og Eurasien”.

MEN: Europæerne har også nogle problemer, som kan hindre, at mulighederne bliver udnyttet. Fødselstallet ligger betydeligt under, hvad der er nødvendigt for opretholdelse af  befolkningstallet, og det medfører, at Europas økonomi i de kommende femten år skal finde adskillige millioner arbejdere, som kan afløse dem, der går på pension. Omfattende reform af velfærdssamfundet, uddannelsessystemet og beskatningen bliver nødvendig, hvis man vil klare sig i konkurrencen på det globale marked.

Integration

Dertil kommer, at man må integrere en voksende skare af indvandrere, især fra muslimske lande. Man kan, påpeger rapporten, selvfølgelig søge at stoppe indvandringen, men det vil blot medføre en voksende problem med folk, som kommer ulovligt til Europa. Integration af dem vil blive sværere. Og så skal man i øvrigt stadig finde en passende rolle til dem, der allerede er ankommet.

Hvis disse problemer ikke bliver løst, vil Europas historiske nedtur fortsætte. Man vil havne i et økonomisk dødvande, der vil true den enorme succes, som udviklingen af et mere forenet Europa udgør.

Hjælp fra Tyrkiet

Her er det, at Tyrkiet kommer ind. Dette lands optagelse i EU giver både ”udfordringer” og ”muligheder”, konstaterer rapporten. Hvis man kan finde en løsning, så kan den måske også ”hjælpe Europa med at imødekomme og integrere den voksende muslimske befolkning”.

Foruden den amerikanske rapport er der naturligvis et utal af europæiske rapporter, som peger i samme retning. Men vurderingen fra de amerikanske efterretningstjenester er enestående, fordi EU’s fremtid sættes ind i en global sammenhæng, og fordi amerikanerne faktisk har søgt efter en objektiv analyse, der afspejler en kollektiv global visdom.

Modstandernes bekymring i forbindelse med optagelse af Tyrkiet er ikke ren fantasi. Men ud fra en strategisk vurdering står modstanderne svagt, fordi de mangler et realistisk alternativ. Europa kan give  kvinder i den fødedygtige alder bedre kår, men det er allerede for sent, hvis ”ældrepuklen” skal bæres. I en økonomisk analyse tæller Tyrkiet med over 80 millioner indbyggere i 2020 (mod 70 millioner nu) og et bruttonationalprodukt, som ventes mere end fordoblet i samme periode, derimod særdeles tungt. Modstanderne af EU’s udvidelse kan foreslå et Fort Europa, der vil beskytte de nationale enheders gamle kultur, religion og etniske ”renhed” – men det vil næppe blive en levedygtig enklave i en stadigt mere globaliseret verden.

Militærets nye opgaver

Hvis Fort Europa skal forsvares militært, vil de væbnede styrker få opgaver, som dramatisk adskiller sig fra de nuværende. For det første skal problemet med rekruttering i en tid, hvor stadigt færre vil være egnede til militærtjeneste, løses. Langvarig værnepligt for både kvinder og mænd kan blive nødvendig. For det andet vil den euro-nationalistiske ideologi, som bærer projektet, kombineret med frygt for den verden, som man har vraget, formentlig medføre behov for massive investeringer i en supermagts arsenal – og det trods samtidig økonomisk nedtur. For det tredje kan Fortet kun forsvares, hvis store styrker indsættes i grænsebevogtning samt overvågning af det indre territorium, så truslen fra terrorister og ulovlige indvandrere kan holdes i skak. For det fjerde skal man ikke regne med allierede, hvis indgreb uden for EU’s territorium bliver nødvendige.

Hvis EU’s ledende politikere vil argumentere for optagelse af Tyrkiet, passer initiativet fint ind i en strategi, som fremmer de bedste træk ved globaliseringen.

Anti- terror

Det er af helt overordnet betydning, at et sammenstød mellem civilisationer bliver afværget. Et nej fra EU vil styrke tendensen til konfrontation mellem ”Vesten” og ”muslimerne”, fordi afvisningen bredt vil blive anset for religiøst motiveret. Omvendt kan Tyrkiet udgøre en model for lande, som vil kombinere Islam med demokrati samt modernisering. Tyrkiets optagelse vil afkræfte, at EU er en kristen klub.

Kampagnen mod terrorisme, inspireret af en politiseret og ekstremistisk udgave af Islam, vil fortsætte mange år endnu. I enhver kamp mod oprørere er det af central betydning, at de isoleres, så rekruttering bliver svær. Man skal, delvist med Mao tse Tung’s ord, sørge for, at fiskene ikke har noget vand. Tyrkiets ledere er meget opmærksomme på den ikke-militære del af indsatsen mod terrorisme.

Integrationen af de mange millioner muslimer, som allerede bor i Europa, kan blive fremmet, hvis de føler sig velkomne i et fællesskab. Det store problem i dag er, at ”de gamle europæere” længe overså, at deres samfund var under forandring, og nu stiller de kun krav til de ”nyankomne”. Optagelse af Tyrkiet vil stille krav til ”gamle europæere” – men vil også kunne forberede dem til at klare sig bedre i en globaliseret verden, hvor hvide europæere snart udgør en særpræget og forsvindende lille minoritet. Som fuldgyldigt medlem af EU kan Tyrkiet rådgive i denne proces – den tyrkiske regering har eksempelvis en vis ekspertise i, hvordan den ekstremistiske udgave af Islam kan undergraves.

Silkevejen

Tyrkisk medlemskab af EU medfører en række andre fordele. EU forestiller sig en ny silkevej, en handelsrute, gennem Kaukasus frem til Centralasien. Tyrkiet vil være et fremskudt brohovede på denne vej, og tyrkere har i århundreder spillet en central rolle i hele dette område. Olie- og gasledninger gennem Tyrkiet vil give større sikkerhed med energiforsyninger.

Med udvidelsen vil Europa geografisk komme i nærkontakt med Mellemøstens urocentre. Vi er det allerede på anden vis, fordi missiler og terrorister stadigt mindre begrænses af geografi. Derfor vil EU under alle omstændigheder skulle engagere sig mere i området, og Tyrkiet vil i den forbindelse udgøre en ganske bekvem allieret.

 

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. Læs mere om Ophavsret.